| Oplysning om jødernes rolle i samfundet |
Har jødisk finansiel dårlig opførsel noget at gøre med det at være jøde? af Professor Kevin MacDonald
Kevin MacDonald Kevin MacDonald, 2. maj 2010: Som forventeligt har bedragerianklagerne imod Goldman Sachs fra SEC og nu også senatshøringerne forårsaget megen bekymring i jødiske kredse. I januar skrev Michael Kinsley en artikel, som fortalte os, hvordan vi skulle se på den finansielle nedtur fra et jødisk synspunkt ("How to Think About: Jewish Bankers"). Spørgsmålet for Kinsley er ikke, hvorvidt jødiske bankfolks negative egenskaber eller jødiske firmaers, som Goldmans, dårlige opførsel, har noget at gøre med det at være jødisk. Spørgsmålet er, om enhver, som kritiserer Goldman, er antisemit:
Så Kinsley fører sin geigertæller hen over ikke-jøder som Limbaugh og Dowd og vurderer deres moralske habitus. Enhver forbindelse mellem jødiskhed og dårlig opførsel er automatisk udelukket fra seriøs diskussion: "Det er helt sikkert, at enhver udtrykkelig antydning af, at der er en forbindelse mellem Goldmans påståede dårlige opførsel og foretagendets jødiskhed er antisemitisk." Denne påstand er baseret på en generel modvilje imod at forbinde negative træk med en bestemt gruppe. Men det kan uden videre ses som blot endnu et eksempel på politisk korrekt tænkemåde. Hvad nu, hvis det virkelig er sådan, at en bestemt gruppe har mere tendens til at udvise dårlig opførsel? For eksempel har J. Philippe Rushton og Glayde Whitney, på basis af en temmelig stærk teori og en betragtelig mængde data hævdet, at sorte har en større tendens til kriminalitet og dette holder stik hvor som helst, der bor sorte – uanset om det er i Afrika, Nordamerika, Sydamerika eller Caribien. Hvis dette virkelig er sandt eller i det mindste en rimelig betragtning, så vil det også være rimeligt at sige, at det at være sort bidrager til sandsynligheden af, at en bestemt gruppe sorte er kriminelle – at en betydelig del af forklaringen på kriminaliteten hos disse sorte stammer fra deres gruppemedlemskab. Det vil helt sikkert ikke indebære, at alle sorte, eller blot noget i retning af alle sorte, er kriminelle. Kun at sorte har mere sandsynlighed end andre grupper for at blive involveret i visse former for kriminalitet – Rushton og Whitney mener, at deres fælles genetiske afstamning spiller en stor rolle. Lad os tage et formodentlig godartet eksempel: Det er velkendt, ashkenazijøders gennemsnitlige I.Q. er højere end det europæiske gennemsnit. Hvis man så finder, at jøder er meget overrepræsenterede i et bestemt høj I.Q.-erhverv, for eksempel matematikere, så er det helt sikkert rimeligt at forklare dette som delvist begrundet i gruppens generelle træk, som skribenter lige fra Charles Murray, Henry Harpending og Greg Cochan - og jeg selv - har hævdet. Kan der argumenteres for, at jødisk indblanding i finansielle skandaler har noget at gøre med det at være jøde? I 1980’erne opstod der en større finansiel skandale omkring Michael Milken. Meget af diskussionen om den jødiske rolle i denne finansielle skandale var centreret omkring bogen Den of Thieves (Tyvenes hule) af James B. Stewart. Den jødiske aktivist, Alan Dershowitz kaldte Tyvenes Hule for "en antisemitisk prædiken" og angreb en anmeldelse af Michael M. Thomas i New York Times Boganmeldelser på grund af hans "umotiverede beskrivelse af religiøse stereotyper." Thomas’ anmeldelse indeholdt følgende udtalelse:
Thomas blev angrebet som antisemit blot for at nævne så mange jødiske navne i ét og samme afsnit. Hans forsvar var at nævne, at "hvis jeg påpeger, at ni ud af ti personer, som er involveret i gadekriminalitet er sorte, så er det en interessant sociologisk observation. Hvis jeg påpeger, at ni ud af ti personer, der er involveret i ulovlige børshandler er jøder, er det en antisemitisk nedrakning. Jeg kan ikke se forskellen …" Jeg kan heller ikke se forskellen. Og endnu en gang har det igangværende finansielle sammenbrud afsløret en stor deltagelse af jødiske firmaer og jødiske pengemagnater, som har iscenesat sammenbruddet og profiteret stort af det. Kinsley anerkender, at jøder dominerer på Wall Street og at det er i orden at kritisere jødiske firmaer som Goldman Sachs – men kun hvis det ikke nævnes, at jødiskhed har noget med det at gøre.
Så er det herefter muligt, at forme et argument om, at dårlig adfærd på det finansielle område virkelig har noget at gøre med jødiskhed? Bemærk venligst, at dette er noget helt andet end at påvise, at jødiskhed er involveret i skabelsen af kultur – hvilket var argumentet i Culture of Critique. Der var det kun nødvendigt at påvise, at en bevægelse var domineret af jøder, der identificerede sig selv som jøder og anså deres arbejde for at fremme jødiske interesser. Som jeg ser det, har argumentet to dele: 1. Judaismen som gruppeevolutionær strategi har altid haft et stærkt element af en indenfor gruppen/uden for gruppen tænkemåde. Helt forskellige moralske standarder gælder inden for og uden for gruppen. Resultatet er, at det jødiske moralske univers er partikularistisk og holdningen over for ikke-jøder er rent instrumental – rettet imod størst mulig personlig fordel uden moralske skrupler angående konsekvenserne for ikke-jøder. For eksempel var det almindeligt i traditionelle samfund, at jøder allierede sig med udbyttende ikke-jødiske eliter.
2. Man skulle så påvise, at jødisk adfærd faktisk afspejler den dobbeltmoral, som er allestedsnærværende i jødiske religiøse skrifter. Der er faktisk en lang forhistorie af anti-jødiske holdninger, som er fokuseret på den anklage, at jøder er misantroper med negative personlige træk, og som kun er alt for villige til at udnytte ikke-jøder. Denne forhistorie er opsummeret i kap. 2 af Separation and Its Discontents, begyndende med det berømte citat af Tacitus: "Blandt deres egne er de bundhæderlige og altid parate til at vise medfølelse, skønt de betragter resten af menneskeheden med alt det had, man nærer imod fjender." Blandt de mere berømte iagttagere er de følgende (se her den fulde ordlyd, s. 46 ff):
Edmund Connelly har anmeldt to akademiske historikeres værker, Paul Johnson (A History of the Jews) og Albert Lindemann (Esau’s Tears: Modern Anti-Semitism and the Rise of the Jews), som “har påvist, at dette mønster, jødisk bedrageri og falskneri i deres stræben efter rigdom og dets legitimitet i jødiske kredse har en lang forhistorie." Det væsentlige her er lovligheden af bedrageri i jødiske kredse. Succesrige bedragere bliver ikke skyet men bliver snarere støtter i kredsen:
Sagen er den, at den jødiske finansielle elite opfatter den ikke-jødiske verden som et redskab – som genstande uden moralsk værdi. Som jeg tidligere nævnte,
I psykologiske vendinger opfører disse jøder sig som sociopater over for den ikke-jødiske verden. Det vil sige, de er ligeglade med de moralske følger af deres handlinger – de har ingen medfølelse eller omsorg for ofrene. Nyere forskning inde for neurologi viser, at folk udmærket kan vise megen medfølelse og bekymring over for personer der befinder sig inden for deres egen gruppe, mens de ikke har nogen medfølelse overhovedet med personer uden for denne, især hvis de er meget etnocentriske. Dette indebærer, at en person, der identificerer sig stærkt som jøde, kan være indbegrebet af et veltilpasset, medfølende medlem af gruppen, men behandle resten af verden på en kold og kalkulerende måde uden samvittighedskvaler eller medfølelse med ofrene. Ejheller ville sådan en person nære bekymringer for fremtiden for det samfund, i hvilket han lever. Richard Spencer omtaler den kendsgerning, at så mange af vore politikere er sociopater (mit yndlingseksempel er Winston Churchill), idet man lægger mærke til, at "aristokrater regerede med et sundt, langsigtet mål for øje: de ønskede, at deres børnebørn skulle arve et rigt og magtfuldt område." Det kan siges med sikkerhed, at bekymring for samfundets sundhed på lang sigt ikke er det fremherskende i vor finansielle elites tankegang. Bekymringer om, at Wall Street er socialt uansvarlig er nu vidt udbredt. Netop i sidste uge så jeg CNBC journalisten David Faber spørge Lloyd Blankfein fra Goldman Sachs om Wall Street var godt for Amerika. Har det nogen positiv social funktion? – med antydningen af, at det i det mindste er rimeligt at tro, at det har det ikke. Et sådant spørgsmål ville have været utænkeligt for blot et par år siden. De befinder sig uendelig langt fra at producere håndfaste produkter eller skaffe finansiering på en måde, som gavner forretningslivet og Matt Taibbis analogi synes at ramme plet: "Verdens mest magtfulde investeringsbank en stor vampyrblæksprutte, som har viklet sig rundt om menneskehedens ansigt og som hensynsløst maser sine blodsugende sugekopper ind i alt, hvad der lugter af penge." Som Kinsley bemærker, blev denne analogi straks stemplet som antisemitisk af det sædvanlige tankepoliti: "Denne sætning, har mange anklaget for, at den går ud over stereotyper om jøder og penge, berører andre klassiske antisemitiske temaer om jøder som fremmede eller umenneskelige elementer, der forgifter menneskeheden og samfundet og – for nogen kritikeres vedkommende – endda synes at referere til den berygtede beskyldning om jødisk anvendelse af kristne småbørns blod til at lave usyrede brød." Det fremkalder også et stærkt billede af økonomisk parasitvirksomhed, et andet ældgammelt antijødisk tema: at den finansielle sektor ikke producerer produkter eller velstand, men suger velstand til sig til skade for samfundet som helhed. Problemet for Kinsley og ligesindede er at prøve på seriøst at tilbagevise den påstand, at den socialt ødelæggende adfærd hos den overvejende jødiske finansielle elite faktisk passer sammen med et stærkt historisk mønster af jødisk etisk adfærd vis á vis det ikke-jødiske samfund – adfærd, der er vel begrundet i jødisk religiøs etik. Det er under alle omstændigheder et meget stort problem for USA, at den finansielle sektor er ganske ude af trit med resten af økonomien m.h.t. selskabers indtjening så vel som udbetalinger til ledere – især når den ledes af en gruppe mennesker, som har sociopatiske holdninger til det ikke-jødiske Amerika. læs også: 'Vor uetiske finansielle élite' af Prof. Kevin MacDonald |
Mosaisk Upps forside | Dronten | Kontroversen om Zion | Mosaisk.Com igen | Det såkaldte 'Jødekartotek' | Jødekartoteket' |