B. : Appel til den europæiske ombudsmand og til den ny menneskerettighedskommissær.
Ordet ombudsmand er dansk men optaget i det engelske sprog og begrebets idé er overtaget af EU-parlamentet. For at stive parlamentets svage renommé som demokratisk institution af besluttede man at oprette en ombudsmandsmand-institution for EU.
Det lød som en tiltrængt fornyelse, og EU's brochurer, der spredes bredt i Danmark, giver et opmuntrende løfte om, at en hvilken som helst institution skal kunne kritiseres. Tilmed kan hvem som helst hente gratis og nøjagtig instruktion om, hvordan en klage skal formuleres.
Vi fulgte nøje anvisningen og skrev til ombudsmanden som følger :
Til DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND.
L'avenue de Président Robert Schuman / B.P. 403 / F-67001 Strasbourg Cedex / Frankrig
Klage over fejl og forsømmelser.
Klagens punkter er ordnet efter skemaet i den danske brochure fra den "EUROPÆISkE UNION" : Hvordan klager man til den Europæiske Ombudsmand. 1996
1. : Fra : Marianne Herlufsdatter og Lars Thirslund for : tilhængere af ytrings-, forsknings- og bevægelsesfrihed.
Adresse : Lønstrupvej 122 / DK - 9480 Løkken / Danmark.
Telefon : 0045 98 99 65 74.
- - - - - -
2. : Fællesskabsinstitution og -organ, som er genstand for klage : EU-parlamentet - evt også kommissariatet og ministerrådet. / Parlamentets udvalg for andragender.
- - - - - -
3. : Afgørelse og sag, som har givet anledning til Klage :
Afgørelse : Brev fra formanden for andragender hr. Sandro FONTANA mærket 110592 og dateret 13.04. 1999. Vi blev bekendt med brevet 16.04.1999.
Vi biføjer kopi af brevet, som vi straks svarede på med brev 16.04.1999. Vi pegede på, at vi ikke havde modtaget de oversættelser til engelsk og tysk, som vi bad om. Vi fik ikke noget svar.
Vi skrev 20.5.1999 til EU-parlamentets informationskontor i København og stillede nogle relevante spørgsmål (Kopi vedlægges). Kontoret var meget venligt og lovede at tale med det centrale kontor. Trods gentagne påmindelser kom aldrig noget svar. Ansvaret må altså især ligge hos hr. FONTANA og hans kontor.
Sagen gælder undertrykkelse af ytrings- og forskningsfriheden i Europa og de ulykkelige følger af denne :
A. : Forskere og fri ånder især i Tyskland og Frankrig er sendt i fængsel, afsat fra deres stillinger og idømt ruinerende bøder eller er tvunget til tavshed eller i eksil.
B. : Besøgende til de nævnte lande og Østrig risikerer også at blive fængslet og idømt bøder. hvis de har ytret sig på en måde, som de pågældende landes myndigheder finder anstødeligt. Det "anstødelige" gælder udtalelser, som i friere lande er lovlige, og som i dag kan læses i tidsskrifter og opslagsværker.
De pågældende landes handlen er derfor i strid ikke alene med de mest fundamentale menneskerettigheder, men også med det i EU højt besungne princip om fri bevægelighed over grænserne.
Det fremgår af korrespondancen, at parlamentet, har pådraget sig ansvaret for de nævnte forhold ved at overdrage dette til de nævnte lande. Som De vil se, har hr. FONTANA ikke villet oplyse, hvornår, efter hvilken debat, og med hvilke begrundelser denne ansvarsfralæggelse har fundet sted.
C. : Undertrykkelsen af ytringsfriheden i tre af Europæisk kulturs store lande forvrider debat og historieskrivning også uden for de pågældende lande og fremmer hykleri og tungetale.
D. : Sagen gælder naturligvis også ordningen med "udvalget for andragender", som afslører sig som en pseudodemokratisk institution, der filtrerer besværlige spørgsmål bort, så at de aldrig når frem til de ansvarlige : europaparlamentet og dets formand.
E. : Også tonen i udvalgets svar til EU-borgere er betænkelig. Det nedladende og hovmestererende i brevet 13.4.1999 afslører en selvtilstrækkelig bedrevidende holdning, som er dårligt funderet. Udvalget hævder jo, at holocaust er en historisk anerkendt kendsgerning, som ikke må benægtes eller forklejnes. Men det kommer ganske an på, hvad man lægger i begrebet. Hvis det indbefatter den påstand, som er blevet hævdet i mere end 40 år efter krigen, at 4 mio. jøder blev myrdet i Auschwitz-Birkenau, så er det i dag klart, at denne version er absolut uholdbar. Det er da middelalderligt barbari at fængsle folk, blot de påpeger dette. Og det er barbari af parlamentet at forsvare disse overgreb. Det er uværdigt af udvalget at håne de sjældne personligheder og forskere, der har afsløret de grove usandheder. Mange har måttet betale en tung pris for deres idealisme Det samme gælder de personer, der forsøger at skaffe retfærdighed for disse pionerer. - - - - - -
4. : Begrundelsen for vor klage : Under punkt tre viser vi, at europæiske friheder undertrykkes, at vor begrundede klage er blevet stoppet før den nåede den adresse, den var rettet til, og at de i en så vigtig sag nødvendige oversættelser i hvert fald til hovedsprogene ikke er foretaget eller i hvert fald ikke har været af en kvalitet, som man turde forelægge os.
Dette er en meget alvorlig fejl, hvis man skal have tillid til et europæisk samarbejde mellem ligestillede lande med forskellige sprog.
I den sammenhæng må vi da igen minde om det katastrofale, hvis fri ånder ikke kan rejse frit i alle EU's stater.
Dokumentation fremgår af vor korrespondance.
- - - - - -
5. : Henvendelser :
I : Brev til formanden for EU-parlamentet, hr. José Maria GIL-ROBLES GIL-DELGADO, 17.4.1998, med venlig hilsen fra 27 personer i Danmark og underskrifter på deres vegne af undertegnede.
I a : Svar 13.5.1998 fra kontorchef A. GUILLÉN ZANON
II : Brev 16.5.1998 til formanden for parlamentet med svar på det brev, der var under- skrevet af hr. ZANON.
III : Brev 9.6.1998 til formanden for EU-parlamentet med svar på brev underskrevet af hr. ZANON 5.6.1998.
IV : Brev 16.4.1999 til udvalget for andragender som svar på brev 13.4.1999 fra udvalgets formand.
V : Brev 20.5.1999 til EU-parlamentets informationskontor i København med kopier af breve til parlamentet.
- - - - - -
6. : Domstol er ikke blevet forelagt klagen, da vi ikke ved, om nogen domstol er bemyndiget til at behandle den eller måske dele af den.
- - - - - -
7. : Vi er indforstået med, at sagen, hvis den europæiske ombudsmand ikke finder sig beføjet til at behandle den, da sendes videre til anden myndighed, idet vi dog beder om en nøjagtig begrundelse.
- - - - - -
For at kunne være sikre på, at vore breve bliver vurderet helt rigtigt, vil vi gerne modtage kopier af oversættelserne til engelsk og tysk.
Med venlig hilsen
Rubjerg ,20. marts 2001
Marianne Herlufsdatter Lars Thirslund
Bilag.: Brevveksling
* * *
Klage over fejl og forsømmelser.
Rubjerg, Løkken, Danmark, 2. april 2001
Til DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND.
L'avenue de Président Robert Schuman
21 marts 2001 sendte jeg rekommanderet fra Løkken Posthus i Danmark en klage over fejl og forsømmelser, som bidrager til undertrykkelse af ytrings- forsknings. og bevægelsesfriheden i Europa.
Jeg biføjer en kopi i halv størrelse af brevet, som var ledsaget af en række bilag.
Jeg vil gerne modtage en bekræftelse på, at ombudsmanden har modtaget klagen, som var dateret 20. marts 2001.
Med venlig hilsen Lars Thirslund
Lønstrupvej 122 DK - 94 80 Løkken Danmark.
Bilag : Kopi i halv størrelse af klagen uden bilagene.
* * *
DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND Sekretariatet.
Fru Marianne Herlufsdatter Hr Lars Thirslund
Strasbourg, den 5 april 2001
j.nr.: 426/2001/PB
Jeg takker for Deres skrivelse af 20-03-2001
Deres klage har følgende j.nr.: 426/2001/PB, og sagsbehandleren for Deres klage er Peter Bonnor, tlf. +33 (0)3.88.17.23,84
De vil senere modtage underretning om, hvorvidt Deres klage opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet af den Europæiske Ombudsmand.
De bedes venligst bemærke, at klager til ombudsmanden såvel som medfølgende bilag almindeligvis er undergivet aktindsigt, medmindre klageren anmoder om fortrolighed. Selv fortrolige klager meddeles imidlertid til den berørte fællesskabsmyndighed for dermed at muliggøre en bedre sagsoplysning.
Deres opmærksomhed henledes på, at artikel 2, stk. 6, i statutten for den europæiskke ombudsmand bestemmer, at en klage til ombudsmanden ikke medfører, at frister for søgsmål eller rekurs afbrydes.
Med venlig hilsen
Isabelle Foucaud.
* * *
Rubjerg 12. april 2001
Til DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND.
J.nr.: 426/2001/PB
Tak for Deres skrivelse af 05.04.2001.
Vi vil hermed for klarheds skyld tydeliggøre vor klage, idet vi henholder os til traktatens officielle tekst, som giver ret til klager over "tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer".
Vi vil især pege på følgende :
1. Hovedformålet med vor henvendelse til parlamentet og med denne klage er forsvaret for ytrings- forsknings- og bevægelsesfrihed i Europa.
I vort brev 16.04.1999 henviser vi til Hr. Sandro Fontanas udtalelse 13.04.1999 at Europaparlamentet til stadighed kæmper for overholdelsen af menneskerettighederne og til den højtidelige fælleserklæring 05.04.1977 af Europaparlamentet, Rådet og Kommissionen om DE GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER, i hvilken man bedyrer sin respekt navnlig for "Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom 04.11.1950.
Med disse klare udfæstelser forpligtede både parlamentet, Rådet og Kommissionen sig til at forsvare ytringsfriheden.
Det er da en klar fejl og forsømmelse, at de tre institutioner ikke har grebet ind mod de af os påpegede overgreb mod ytringsfriheden.
Det drejer sig ikke om racisme fremmedfjendtlighed og antisemitisme, men om det modsatte : retten til at sige sandheden.
2. Dersom ombudsmanden finder, at han ikke kan påtale den politiske beslutning, at parlamentet fraskriver sig ansvaret for ytringsfriheden, så står alligevel tilbage et ansvar for beslutningen. Parlamentet burde følge op med at betragte og vurdere, hvordan beslutningen kom til at virke. Da det viste sig, at den blev anvendt til overgreb mod ytringsfriheden, burde det have påtalt dette. Og om det ikke hjalp, burde det have taget beslutningen op til fornyet behandling. Når overgrebene fortsætter er parlamentet ansvarlig for forsømmelser og/eller fejl.
3. Det er en forsømmelse og fejl, at man ikke oversætter vore breve og ikke svarer, når vi påviser misforståelser.
Det er en fejl, når henvendelser så vigtige som vor om ytringsfriheden forhindres i at nå frem til de yderst ansvarlige.
4. Parlamentet har forskellige underudvalg, som har til opgave at beskytte ytringsfrihed og andre borgerlige rettigheder. Det er forsømmelse og fejl, at disse udvalg ikke har undersøgt og kraftigt reageret mod de påpegede fængslinger og forfølgelser og fordrivelser af betydelige europæere.
Vi har 1995 og 1996 peget på overgrebene overfor danskeren Bertel Hårder, der var medlem af flere underudvalg og blev næstformand i parlamentet. Og vi har skrevet til parlamentsmedlem professor cand. jur. Ole Krarup, som 1998 var medlem af udvalgene C 7 og C 14. Professoren svarede ikke på brevet, men undskyldte sig i telefonen med, at han just da var stærkt optaget af EU-debatten, men siden glemte han åbenbart at tage sagen op.
Bertel Hårder og andre fremtrædende folk i EU burde forlængst have protesteret mod overgrebene på personer, der benytter sig af deres ret, og, når de sidder inde med speciel viden, pligt til benytte sig af ytringsfriheden.
Bertel Hårder vred sig som en orm og skrev til sidst til os : "Ingen kommer i fængsel for at sige, hvad der står i danske leksika !" Af nedenstående vil De se, at han ganske sikkert har uret; men om det skulle være rigtigt, er det en sølle trøst for de forskere, der er blevet fængslet for at bringe de oplysninger, som danske leksika lige til for nylig og kontinentale til stadighed har holdt i mørke.
Men hvis ombudsmanden kommer frem til, at de folkevalgte i kraft af netop denne egenskab ikke kan kritiseres af klageinstitutionen, så kan dette ikke gælde parlamentet, rådet, kommissionen og deres organer, idet de tre institutioner af de citerede udfæstelser er forpligtet til at forsvare de fundamentale rettigheder, blandt hvilke ytringsfriheden er kulturlivets mærkesag.
5. For den europæiske ytringsfrihed er det centrale spørgsmål nu som for 400 år siden forholdet til begrebet kendsgerninger.
Der må skelnes mellem forskellige kategorier : Elementære naturvidenskabeligt fastslåede kendsgerninger, f.eks. indenfor fysik og kemi, nyder på grund af omhyggelig og omfattende kontrol bred anerkendelse, brugbarhed og holdbarhed,
Men hvad der betragtes som historiske, religiøse og politiske kendsgerninger vurderes oftest meget forskelligt og underkastes omskiftelser. Vi har set politiske opfattelser af historien dele verden op og blive underkastet bratte omvæltninger. Overfor denne kategori bør man derfor være meget forsigtig.
Det er en fejl af medlemmerne af diverse udvalg, dokumenterbart vedrørende udvalget for andragender, at de ikke fremviser denne forsigtighed. Det er en forsømmelse, at de ikke grundigt undersøger de forhold, de udtaler sig om, nemlig holdbarheden i begreberne holocaust og holocaustfornægtelse.
De historiske revisionister har vist, at den klassiske fremstilling af Holocaust for længst har vist sig uholdbar. Den hævder, at 6 mio. jøder blev myrdet af nazisterne, deraf 4 mio. i Auschwitz-Birkenau, hvor man industrielt anvendte gaskamre og krematorier med flammende skorstene.
Revisionisterne viste, at de påståede fremgangsmåder stred mod de enkleste kemisk-fysiske love, og derfor måtte efterhånden selv deres modstandere erkende , at man havde overdrevet antallet ofre
i Auschwitz 4 til 8 gange. Det er nu et kontrollerbart faktum, at mindetavlerne i denne lejr er blevet drastisk ændret, og at Den danske encyklopædi nu skriver at 1 mio, ikke 4 mio. omkom i Auschwitz. Det er herefter sund fornuft, at fornægte den gennem et halvt århundrede hævdede version af holocaust.
Holocaust er altså ikke længere en ubestridt historisk kendsgerning. Det er barbarisk, at hævde eller acceptere, at de, der påviser og dokumenterer dette, skal i fængsel.
Ansvaret for de således retsstridige processer og domme hviler tungt på EU-embedsmænd, der ikke tilstrækkeligt klarlægger forholdene, og på parlamentarikere, udvalgsmedlemmer, råds- og kommissionsmedlemmer, der har lukket øjnene og undladt at gribe ind.
Vi håber derfor, at ombudsmanden vil skaffe og præsentere det vigtigste materiale, der dokumenterer, at skepsis overfor holocaustfremstilling er velbegrundet og derfor ikke bør straffes i et land, der vil regnes for civiliseret.
Forresten er enhver skepsis overfor autoriteter en selvfølge i et ægte demokrati og bør sltså i sig selv ikke straffes.
I vor "Vejleder I Mediejunglen", som netop er udsendt. og som kan anskaffes, peger vi på litteratur og skrifter, som belyser aspekterne.
6. Diskrimination. Alle institutioner og organer, der gør forskel mellem personer af forskellige nationaliteter diskriminerer. Vi biføjer kopi af en korrespondance med parlamentsmedlem Bertel Haarder, som, trods de noget afstumpede sætninger, afslører sådanne diskriminerende holdninger.
Bertel Haarder er lige glad med, hvad der er sandheden om hændelserne i Auschwitz. Men det er i orden, at tyskere spærres inde, hvis de nævner den. Læg mærke til, at han udpeger tyskerne. Samme overgreb rammer imidlertid østrigere, medens franskmænd overfaldes og ruineres. Alt sammen fordi, de har benyttet sig af ytringsfriheden, den elementære menneskeret,
Europæisk set er der tale om grov diskrimination mod de tre befolkninger. I diskussionen om alderdomsdiskrimination, årsberetningen 1968 s. 265 peger De på, at diskrimination på grund af "sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse" er forbudt.
Her er tale om diskrimination af millionbefolkninger i forhold til mere demokratiske skandinaviske stater. I farten udnævner Bertel Haarder alle revisionister til nynazister og antisemitter. Dertil er at sige - 1. : at det er de ikke - undtagen naturligvis måske nogle. 2. : Om de er, bør de ifølge deklarationen ikke diskrimineres af den grund.
Alarmerende er, at politikerne finder, at de stadig må støtte krigspropagandaen fra verdenskrigen.
Det skyldes i høj grad deres afhængighed af medierne. Disses upålidelighed er demokratiets største problem. Mediernes usandheder forsvares på sin side også af ytringsfriheden, hvilket er en sag for sig.
Den sag, vi fremfører, handler om den enkeltes ret til at sige sandheden, men i princip simpelt hen om retten til at sige, hvad man mener, uden at komme i fængsel og uden diskrimination.
Opgør med tankediktaturet syd for Skandinavien er et nødvendigt led i det alt for sildige slutopgør med II. Verdenskrigs løgne og grusomheder. Det er en meget stor sag, som derfor bør fremføres detailleret på hovedsprogene, aå at de, der især er ramt af de uheldige forhold, kan tage del i den.
Med venlig hilsen Lars Thirslund Danmark.
Bilag : Korrespondance refereret i VESTLIG SAMISDAT, nr VI. 19 marts 1999.
* * *
Rubjerg 14. april 200
Til DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND. L'avenue de Président Robert Schuman
Til sagsbehandler hr. Peter Bonnor.
Ved betragtning af denne sag går det op for mig, at jeg som borger i et nogenlunde frit samfund har overset eller undervurderet visse alvorlige konsekvenser af, at ytringsfriheden er beskåret i betydningsfulde europæiske stater.
Følgende spørgsmål vil vi derfor gerne have klarlagt :
1. Ombudsmandsinstitutionen har i dag hjemme på fransk område. Betyder det, at institutionen og dens ansatte er underkastet franske love som dem ved hjælp af hvilke fri forskere som Robert Faurisson blev dømt ?
2. En lang række bøger og skrifter klargør hinsides enhver fornuftig tvivl, at den klassiske holocaustfremstilling er usandhed. Man kan nævne en række titler, som let kan skaffes fra engelsktalende lande - nogle også med tysk tekst.
Har De adgang til denne litteratur ? Kan De skaffe den, og kan De referere den eller personlige revisionister uden at risikere at blive straffet ved en fransk domstol ?
3. Risikerer I at blive arresteret, hvis I efter sådanne referater bevæger Jer de få kilometer til tysk område ?
4. Om det er tilfældet, er det da ikke uheldigt, at institutionen, der skal forsvare frihedsrettighederne, er placeret, hvor sådanne rettigheder undertrykkes ?
5. EU-parlamentet er placeret dels i Luxembourg, dels i Bruxelles. Har disse lande love efter hvilke man kan forfølge revisionister ?
6. Kan et sådant forhold være årsagen til, at parlamentets medlemmer åbenbart ikke vover åbent at omtale revisionistiske tanker; men gerne åbent tager afstand fra dem ?
7. Hvornår og med hvilken begrundelse besluttede parlamentet, at overdrage ansvaret for at respektere ytringsfriheden til de enkelte lande og disses lovgivning ?
8. Hvis man godkender dette princip, hvordan skal man så kunne bebrejde nogen atat, at den ikke respekterer ytringsfriheden ? Den vil altid kunne hævde, at den følger sine egne love.
9. Ombudsmanden er finsk med et svenskklingende navn. Kan han læse svensk ? Kan han læse dansk ? Er De selv dansk, eller kan De selv læse dansk ?
10. Bliver vore breve oversat, og får vi lejlighed til at kontrollere oversættelsen til tysk og engelsk?
Med venlig hilsen Lars Thirslund
* * *
DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND Jacob Söderman Strasbourg, den 18 - 04- 2001
Marianne Herlufsdatter Lars Thirslund
Som svar på Deres skrivelse af 20. marts 2001, hvori De klager over Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender skal jeg oplyse følgende :
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og den europæiske ombudsmands statut fastsætter nøje betingelser for, hvornår en klage kan behandles. Ombudsmanden kan kun indlede en undersøgelse, hvis disse betingelser er opfyldt.
en af disse betingelser er: Ombudsmandens statut, art. 2, stk 2:
"Enhver unionsborger (...)) indgive klage til ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser..."
Klager over afgørelser eller sagsbehandling af Europa Parlamentets Udvalg for Andragender opfylder ikke disse betingelser, idet Udbalgets arbejde er en del af Parlamentets politiske aktivitet.
Jeg må derfor meddele, at jeg ikke er beføjet til at behandle Deres klage.
Med venlig hilsen Jacob SÓDERMAN
* * *
Rubjerg, fejldateret: 12: april 2001 afsendt: 18.4
Til DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND. Tak for Deres brev af 18.04.2001, som har forbavset mig meget.
Det fremgår tydeligt af vort klageskrift, at vor klage ikke blot gælder udvalget for andragender, men alle de ansvarlige institutioner.
Og klagen er helt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets instruktion i "Retten til at indgive andragender".
Det hedder her (Ordrette citater i anførselstegn) : "Europa-Parlamentet er en institution, hvor der først og fremmest føres en dialog, især i forsvaret af borgernes rettigheder, ved at parlamentet retter henvendelser til andre fællesskabsorganisationer og til nationale myndigheder".
Til denne institution kan sendes andragender, fx. "en opfordring til Parlamentet med henblik på. at tage stilling til et spørgsmål af interesse for offentligheden (f.eks. forsvar af menneskerettighederne - )"
Et organ (redskab) for denne institution er Udvalget for Andragender, der tager stilling til andragendet, som skal falde ind under Den Europæiske Unions virksomhedsområde, som ud over de nævnte menneskerettigheder er : fri bevægelighed, ikke-diskriminering på grund af nationalitet, udvikling af forskning og undervisning.
Det er præcis disse ting vi har fremhævet.
Udvalget skriver, at "retsforfølgelse af visse handlinger, som f.eks. benægtelse af holocaust, udelukkende henhører under de enkelte medlemsstaters ansvarsområde", og at vort andragende "blev derfor erklæret uantageligt og henlagt."
Jamen, det er da fuldstændigt ulogisk. Andragendet kan som vejledningen udtrykkelig fremhæver "fremsendes af Europa-Parlamentets formand til de kompetente nationale myndigheder."
Nu skriver De i Deres brev, at udvalgets beslutning, (der viser hen til en tidligere beslutning af Parlamentet) er en del af Parlamentets politiske aktivitet, som De ikke har beføjelser til at behandle. Hvordan konstaterer De dette ?
De nyder jo stor selvstændighed. De kunne jo i det mindste skrive til parlamentets formand og forelægge ham vore klager. Hvis han med kendskab til dem erklærer : Ja, det er et udtryk for Parlamentets opfattelse af menneskerettighederne, at tyskere og østrigere skal puttes i fængsel, hvis de nævner nyere forskningsresultater vedrørende nutidshistorien. Derimod skal franskmænd idømmes bøder, hvis de påtager sig samme frihed. Men andre europæere skal kunne sige, hvad de mener.
De nævner slet ikke undladelsen at oversætte de danske breve. Er det en af "parlamentets politiske aktiviteter" ?
De må i mellemtiden have modtaget mit brev af 12.04.2001, hvoraf De vil se, at jeg netop betoner ansvaret hos de overordnede institutioner.
Men også Deres egen institution er underlagt ansvar for menneskerettighederne. Jeg håber derfor de vil gå sagen igennem igen, og hvis De stadig kommer frem til, at De intet som helst kan gøre, at De da peger på, hvor man ellers kan henvende sig.
Med venlig hilsen
Lars Thirslund
* * *
DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND Jacob Söderman
Strasbourg, den - 2 -05- 2001
Marianne Herlufsdatter Lars Thirslund
Hermed bekræftes modtagelsen ad Deres breve af henholdsvis 12. og 14. april 2001, hvori De bestrider rigtigheden af min beslutning om ikke at behandle deres ovennævnte klage mod Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender.
Deres opmærksomhed hneledes på, at det er fast praksis i den Europæiske Ombudsmands arbejde, at undlade at behandle klager som vedrører Udvalget for Andragenders behandling af andragender. Denne praksis grunder i en fortolkning af Ombudsmandens mandat, som udelukker behandling af klager der vedrører parlamentets politiske arbejde. Idet Udvalgets arbejde hører ind under Parlamentets politiske arbejde, er det ikke muligt for ombudsmanden at tage klager om Udvalgets arbejde op til behandling.
Brevet af 14. april 2001, underskrevet af Hr. Lars Thirslund og henvendt til min sagsbehandler Hr. Peter Bonnor, indeholder en række spørgsmål. Hovedparten af disse spørgsmål vedrører hovedsageligt hypotetiske situationer eller fortolkning af national ret såvel som fortolkning af forskellige aktørers hensigter, og jeg finder det derfor ikke relevant at besvare dem. Som svar på Deres sidste spørgsmål skal jeg dog gøre Dem opmærksom på, at sagsbehandleren, som Deres Brev er henvendt til har dansk som sit modersmål.
Med venlig hilsen Jacob SÖDERMAN
* * *
Rubjerg 6. maj 2001
Til DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND.
Tak for Deres brev af 2.05.2001
Deres opmærksomhed henledes endnu en gang på, at vor klage ikke blot var rettet mod Udvalget for Andragender, men i det hele taget mod de institutioner og organer, der har ansvaret for overgrebene mod den europæiske ytringsfrihed og for anslagene mod bevægelsesfriheden.
Vi må pege på, at de af EU distribuerede skrifter klart modsiger Deres argumenter. I skriftet "DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND, Officielle tekster," kan man på s. 5 konstatere, at i artikel 2 nævnes ingen anden begrænsning for klage over fejl og forsømmelser foretaget af Fællesskabets institutioner end de i teksten nævnte domstole.
I skriftet "Hvordan klager man til den Europæiske Ombudsmand" udpeges institutionerne som værende netop : Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Hvis disse institutioner samtidigt erklæres for "politiske" og dermed i deres helhed immune overfor klage, fortoner klagemuligheden sig til, hvad vi på dansk kalder luftsteg og vindfrikadeller.
Nu henviser De til "en fast praksis", "som grunder i en fortolkning af Ombudsmandens mandat". Hvis der ikke foreligger en beslutning af et ansvarligt politisk organ som parlamentet eller kommissionen må i alle fald denne fortolkning kunne diskuteres og overklages. Det sker hermed.
Vi klagede også over, at det havde været umuligt at få oversættelser af vore breve, endda trods påmindelser fra det københavnske kontors side. De bør da undersøge, om dette er en beslutning af en kompetent demokratisk myndighed. Ellers er der tale om forsømmelse fra kontorets side, og så bør De påtale den.
Læg mærke til, at dette med sproget er et kernespørgsmål - kald det gerne kerneproblem - for ægte europæisk demokrati.
Hvis der ikke er en politisk beslutning om at man ikke behøver at oversætte, bør De under alle omstændigheder påtale, når oversættelser ikke finder sted. Og er der en sådan beslutning - i
givet fald hvornår ? - så vil vi gerne vide det, da denne oplysning bør bringes ind i de mindre landes debat om EU.
For ordens skyld : Hvis de afviser vore klager, må vi klage over det vildledende materiale vedrørende Deres institution, som EU udsender. Det er hensynsløst at lokke EU-borgere til at bruge tid og penge på klager, hvis alvorlige spørgsmål kan afvises som politiske uden, at der kan henvises til konkrete politiske beslutninger, og at disse beslutninger, hvis de findes, ikke redevises klart i det informationsmateriale, der lægges frem for borgerne.
Med venlig hilsen
Lars Thirslund
Lønstrupvej 122 / DK - 94 80 Løkken / Danmark. / Tlf.: 00 45 98 99 65 74
* * *
DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND Jacob Söderman
Strasbourg, den - 18 -05- 2001
Marianne Herlufsdatter Lars Thirslund
Hermed bekræftes modtagelse af Deres brev af 6. maj 2001, vedrørende min skrivelse af 2. maj 2001
Jeg har intet yderligere at tilføje til mit brev af 2. maj 2001
Med venlig hilsen Jacob SÖDERMAN
* * *
Efter således til det yderste, men forgæves, at have forsøgt at få den europæiske ombudsmand til at påtale de europæiske overgreb mod ytrings-, forsknings- og bevægelsesfrihed, blev vi opmærksomme på en brochure, som frikostigt uddeles. Den hedder EUROPA DIREKTE, "oprettet for at hjælpe dig med at få viden om dine rettigheder og muligheder i EU og med at gøre brug af dem." Man kan ringe til et frinummer 80010201.
Det gjorde jeg. Pigen, jeg talte med, var fuldstændigt i vildrede; men efter at have rådført sig bag i kontoret anbefalede hun at skrive til : Generaldirektoratet for retslige og sociale anliggender, som boede på Lovgaden (Rue de la lois) i Bruxelles.
Det lød smukt, og det gjorde jeg så :
Rubjerg 23.04.2001
Generaldirektoratet for retslige og sociale anliggender
Rue de la lois 200 B - 1049 Bruxelles
EUROPA-DIREKTE-kontoret har henvist mig til Dem.
Jeg er interesseret i ytrings- og forskningsfrihed og også i frihed til at besøge andre lande uden at blive forfulgt af øvrigheder.
Jeg vil derfor gerne have oplyst :
1 : Hvad forstår man officielt i EU ved begrebet holocaust ? Hvor mange jødiske ofre i alt og hvor mange ofre i Auschwitz-Birkenau ?
2 : Hvor store ændringer i disse talangivelser skal der til for at der er tale om holocaustfornægtelse ?
3 : Hvad forstår man i Tyskland, Østrig og Frankrig ved disse to begreber ?
4 : Hvornår - og gerne med hvilken begrundelse - besluttede Europa-Parlamentet, at "retsforfølgelse af visse handlinger som f.eks. benægtelse af holocaust udelukkende henhører under de enkelte medlemsstaters ansvarsområde." ?
5 : Er denne beslutning aldrig blevet kritiseret i parlamentet ?
6 : I henhold til denne beslutning fængsles og forfølges forskere og historieinteresserede i de oven- nævnte tre lande i strid med ytringsfriheden. Parlamentet, kommissionen og Rådet har forpligtet sig til at forsvare ytringsfriheden. Kan De forklare, hvorfor man ikke griber ind mod de tre lande, f.eks. ved at ophæve beslutningen om ansvarsoverdragelse, når det viser sig at den har ført til fængsling og forfølgelse af betydelige europæere, (eksempler : Wilhelm Stäglich, Udo Walendi, Germar Rudolf, Robert Faurisson og mange flere) til bogbrænding (Eksempel Germar Rudolfs bøger) og til straffe for udgivelse af værdifulde bøger som de nævnte (Eks. : Grabert Verlag) ?
7 : Er det rimeligt, at Parlamentet har indrettet et udvalg for andragender, der forhindrer, at henvendelser til parlamentet om disse menneskeretsanliggender kan komme frem til de ansvarlige institutioner ?
7 : Forfølgelserne i de nævnte tre lande for meningsytringer, som i resten af fællesskabet er lovlige, udgør en diskrimination af de over 140 mio. borgere i forhold til de ca. 225, der lever uden for de tre lande. Hvis forsvaret for menneskerettighederne ikke griber ind mod disse overgreb mod ytringsfriheden er der tale om diskrimination på grund af nationalitet. Bør det ikke fordømmes ?
8 : Jeg har skrevet til parlamentet om disse alvorlige spørgsmål og hver gang bedt om at modtage kopi af de oversættelser til hovedsprogene, som nødvendigvis må foretages. Jeg har aldrig modtaget nogen oversættelse, end ikke efter at parlamentets kontor i København flere gange telefonisk har rykket for det. Det svækker i høj grad tilliden hos borgerne i små sprogområder, hvis deres henvendelser ikke bliver oversat. Hvordan skal man bære sig ad for at få tilsendt disse oversættel- ser ?
9 : Risikerer man som borger i et andet land, at blive arresteret og dømt, hvis man besøger et af de nævnte lande, hvis man har skrevet eller udtalt revisionistiske opfattelser, der af myndighederne i de tre lande kan tolkes som holocaustnægtelse ?
10 : I så fald er der foruden overgreb mod ytringsfriheden tale om begrænsning af den fri bevægelighed indenfor fællesskabet. Skal parlamentet og øvrige institutioner ikke bekæmpe dette ?
11 : Bør de politisk og juridisk ansvarlige for overgrebene mod ytringsfriheden i de tre nævnte lande ikke fældes ved en domstol ?
12 : Har Tyskland, Østrig og Frankrig ikke grundlove, og er ytringsfriheden, som højtideligt deklareres både i verdenserklæringen og den europæiske menneskeretserklæring, ikke indføjet som en ret i disse love ?
13 : Om så er, handler da ikke politikere og embedsmænd, der forfølger personer, der benytter denne frihed, i strid med deres egen grundlov ?
14 : Er det da muligt at påtale sådanne overgreb ved at melde dem til politiet eller til en national eller overnational domstol ?
15 : Findes der ikke en menneskeretsdomstol, der kan og bør påtale disse overgreb mod ytringsfriheden ?
Med venlig hilsen Lars Thirslund Lønstrupvej 122 DK - 9480 Løkken Danmark
* * *
Jeg modtog svar på dette fra EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles den 14.05.01
Kære Lars Thirslund
Tak for Deres brev af 23. april 2001. Jeg har bemærket mig de spørgsmål, De rejste.
Da vi er ude af stand til at give et detaljeret svar på de spørgsmål, der interesserer Dem, vil jeg anbefale Dem at besøge vores websted, hvor De kan finde en lang række detaljerede oplysninger om EU's politikkker på dette område.
http.//europa.eu.int/employment social/index en.htm
Med venlig hilsen
Barbara NOLAN
Kontorchef
* * *
Mit brev var nu i hvert fald nået frem til kommissionen, der svarede omend forbavsende og skuffende, at den var helt uden kendskab til de fremførte emner. Det-glædede mig, at kontorchef NOLAN havde noteret sig mine spørgsmål, men det er betænkeligt, at hendes kontor ikke selv kan producere den mindste viden. Hvis hendes kontor ikke selv kan finde vej i dets imponerende webadresse, turde jeg ikke stole på mine egne evner.
Nu blev det bekendtgjort, at en europæisk menneskeretskommissær var blevet udnævnt. For ham må i hvert fald europæisk ytrings- forsknings- og bevægelsesfrihed være af central interessse. Vi skrev til ham som følger :
Rubjerg 23.10.01
The Commissioner of Human Rights, hr. Alvaro Del Robles.
Directorate of Human Rights / Council of Europe / F - 67075 Strassbourg Cedex
Danish
Hjerteligt tillykke med Deres udnævnelse til menneskerettighedskommissær. Det glæder mig meget, at en kommissær er udnævnt til at varetage de europæiske interesser.
Jeg vil tillade mig straks at pege på et område, hvor en stærk indsats er påkrævet :
Europæisk ytringsfrihed.
Skønt denne frihed er garanteret europæiske borgere både gennem verdenskonventionen og den europæiske konvention er ytringsfriheden i Tyskland, Østrig og Frankrig, og åbenbart nu også Schweiz, begrænset af love, der straffer specielle udtalelser med fængsel eller bøder.
Det drejer sig om, hvad der betegnes som benægtelse af "Holocaust" eller blot korrigering af dens omfang og karakter.
Da selve begrebet er undergået store forvandlinger i tidens løb, og da en omfattende videnskabelig forskning har usandsynliggjort en række af holocaustlærens oprindelige påstande er det stærkt i strid med videnskabelig forskningstradition at erklære en bestemt opfattelse som endegyldig og uangribelig.
Det er at føre os tilbage til hekseprocessernes tid. Husk Giordano Bruno, Gallilei og mange andre.
Vi ved i dag med sikkerhed, at der I Auschwitz.Birkenau ikke døde 4 mio. mennesker.
Krematorieskorstene spruder ikke ild. og de lugter ikke.
Der var aldrig gaskamre beregnet til mennesker i Tyskland. Og de påståede gaskamre i Østeuropa kan umuligt have fungeret sådan som påståede vidner har hævdet.
En åben debat om sådanne historiske emner bør derfor være en selvfølge, og det er middelalderligt at forfølge alle, der ikke hylder en bestemt officielt deklareret opfattelse - især når den er blevet til under og i de nærmeste år efter den nådeløse Verdenskrig.
Bestemmelserne rammer ikke blot forskere og opiniondannere i de fire lande, men også befolkningerne, der berøves saglig information.
De rammer også kulturinteresserede i andre lande som risikerer straffe, hvis de besøger kulturskatte i de fire lande, dersom de har ytret sig i strid med dogmerne, selv om dette er tilladt i deres egne lande.
Overtrædelsen af ytringsfriheden er altså også en hindring for den stærkt hyldede bevægelsesfrihed i Europa. De store kulturskatte i de fire lande kan nu kun besøges af personer, der bekender sig til en bestemt trosartikel. En berømt ægypter sagde : Det er mærkværdige samfund, hvor det er tilladt ikke at tro på Gud; men det er strafbart ikke at tro på Holocaust.
Det er på tide at gøre op med disse levn efter en vanvittig tid. Jeg ved, at EU-parlamentet er smittet af dette vanvid og har besluttet at holde just dette område uden for parlamentets ansvar. Det er i sig selv en forbrydelse mod ytringsfriheden, særligt beklagelig, da både parlamentet og kommissionen højtideligt har erklæret, at de vil kæmpe for menneskerettighederne.
Måske skal jeg nævne, at jeg på vegne også af andre danskere har henvendt mig såvel direkte til parlamentet som til parlamentets ombudsmand. Begge steder blev det erklæret, at ytringsfriheden ville man ikke have noget at gøre med.
Det er derfor en ansvarsfuld og måske meget vanskelig ophave, jeg beder Dem give Dem i kast med, men den er tvingende nødvendig, hvis der skal skabes ægte respekt for de menneskelige rettigheder.
Hvad er Europas hævdede retsopfattelse værd, hvis vi kritiserer fjerne lande, men bekender at både større og mindre europæiske lande fængsler eller på andre måder straffer enhver, der tillader sig at betvivle, at 6 mio. jøder blev dræbt af tyskerne, deriblandt 4 mio. i Auschwitz-Birkenau, hvor man aflivede ved hjælp af gaskamre og kremerede lig i et tempo, som er fysisk umuligt. Formodentlig er De selv blevet forelagt denne fremstilling; men hvis De finder den troværdig. så kast et blik på denne mindesten fra Auschwitz, som viser at man selv på denne lejrs museum har måtte indrømme, at offertallet dér har været angivet 2½ mio. for højt.
Jeg ved ikke, hvilke beføjelser man har tildelt Dem, men hvis man har besluttet at fratage Dem retten til at påtale overtrædelser af ytringsfriheden, så bør Deres første handling være, at protestere imod, at dette vigtige område er holdt uden for.
Jeg håber, at Deres kontor - for at undgå misforståelser - vil sende mig kopi af oversættelsen til engelsk og gerne tysk af mit brev og af Deres svar.
Med venlige hilsener
Lars Thirslund
Loenstrupvej 122 / DK - 94 80 Loekken / Danmark / Tlf. : 0045 98 99 65 74
Indtil i dag, d. 18 november 2001 har vi ikke modtaget livstegn fra kommissæren.
* * * * *