H. : Dansk Folkeparti har problemer med at manøvrere mellem de forskellige udanske nationer, som har etableret sig eller er i gang med at etablere sig i Danmark. Medens partiets ledelse priser danske værdier og derfor modsætter sig at Islam installeres i Danmark, hylder partiets pressechef, Søren Espersen, det Mørchske hegemoni, hvis toptalsmænd helhjertet støtter at Israel fordriver muslimer i Mellemøsten, men varmt anbefaler at vi hilser dem velkommen i Danmark. Partiets standpunkter skader partiets dansknationale program, som Pia Kjærsgård ellers så dygtigt forsvarer.

Danmarks fremtid - dit land - dit valg ...

hedder Dansk Folkepartis ny bog. Uden på den bringes et billede af alt andet end danske ansigter. Indeni læser man : billedet er fra "en anti-israelsk demonstration i København arrangeret af Dansk-Palæstinensisk Forening,".

Hvad har Israel og Palæstina med Danmark at gøre ? Jo, israelitterne jager palæstinenserne ud af deres land, og danske israelitter agiterer for at vi skal tage imod dem i Danmark og give dem ret til moskéer og gravpladser og alle de samme rettigheder som danske statsborgere har. Jamen partiet vil jo ikke gøre Danmark muhamedansk ! Hvad må lærdommen da være : at både palæstinensere og deres israelitiske medkæmpere bør komme ud af vort land til der, hvor de hører hjemme. Brødrene Melchior, redaktør Notkin og alle de andre der håner dansk kultur og kristen civilisation hører ikke hjemme i Danmark. Hvorfor taler Pia Kjærsgård ikke højt om dette ?

Hun kritiserer moskébyggeri, muhammedanske gravpladser, koranen, hallalslagtning og kvindelig omskærelse; men synagoger, jødiske kirkegårde, schächtning og omskærelse af små drenge i strid med FN's børnekonvention, samt Talmud, der rummer passager langt værre end koranen, har hun ikke noget imod. Skyldes det Søren Espersen, der forsvarer Israels overgreb i Palæstina og hylder dets militante førere, der har ansvaret for talløse krigsforbrydelser ? (1) Så er det bedre for partiet at skille sig af med denne propagandist for en fremmed magt.

Danmark er kun vort, hvis vi vælger at forsvare danske værdier : landskaber, kulturarv, kirker, kunst og poesi, og tager afstand fra fortidige politiske religioner uanset hvilke lobbyer, der pæser dem frem.

Forglemmelser

Bogen indeholder ellers et godt materiale indsamlet af Ulla Dahlerup. Det belyser indstrømningens følger af vækst i kriminalitet, og himmelflugt af sociale udgifter, som bl.a. går til en voksende industri af foranstaltninger som grotesk forkæler kriminelle indstrømmere, medens danske studerende ikke kan få tag over hovedet.

Der peges også på politikernes hovedløse forehavender, der ikke dæmmer op, men til stadighed forøger antallet af indstrømmere og de konflikter, det skaber.

Men det store spørgsmål rejses ikke : Hvordan kan dette vanvid fortsætte år efter år ? Det rækker ikke at pege på godhedsindustrien, som om en sådan magt gror op af sig selv. Den må være styret. Hvorfra ?

Det er let at se, at redskabet er vore medier. De dækker over indstrømmernes kriminalitet, og når den ikke lader sig skjule, forsvarer de forbryderne, der fremstilles som den stakkels "svage part" i et uvenligt samfund, der ikke vil stille op for alle deres ønsker.

Kønne tyrkerpiger udvælges til at forsvare Islam, og slebne repræsentanter for indstrømmerne får masser af spalte- og skærmplads. medens bevidst dansksindede holdes borte og smædes med ukvemsord. Det er grotesk, at indstrømmernes nationalisme, skikke og religion berømmes, medens vore egne forhånes. Det er grotesk, at repræsentanter for nationer med hundreder millioner indbyggere og religioner med miliarder tilhængere fremstilles som hjælpeløse minoriteter i et land med fem millioner indbyggere.

Hvem styrer denne vinkling ? Læg mærke til, at den finder sted internationalt. Ikke kun i Danmark men i hele Vesten tilrettelægges mediefremstillingen så at den både tjener globale kapitalistinteresser og zionistiske formål, som åbenbart til dels er sammenfaldende. Zionismen er trods sine beskedne ca. 18 millioner i stand til at dominere Vestverdenens medier, beherske enorme forretningsinteresser og føre erobringskrig i Mellemøsten. Det sker ved et raffineret propagandamaskineri, som angriber enhver kritik med rasende skældsord : racisme og antisemitisme, og med samme mønt forsvarer alle mindre tiltalende sider i sin egen virksomhed.

Dette komplicerede internationale forhold betinger den mærkværdige alliance i Danmark mellem zionister og muslimer.

Zionisternes overordnede interesse er udslettelse af alle nationaliteter undtagen deres egen. Idéen til denne strategi opstod som led i jødernes krig mod Tyskland, der startede i 1916 (2) og deklareredes i 1933 (3) og -39. Den amerikanske jøde Theodore Kaufman foreslog i 1941 at alle tyskere, tysk sprog og al tysk kultur, som han mente var så godt som ubefindtlig, skulle udryddes.(4) Det burde ordnes ved at alle tyskere (ca. 80 millioner) skulle steriliseres, hvorefter de ville uddø i løbet af en generation. Præsident Roosevelt syntes det var en god idé og ordnede at Amerika kom med i krigen (5) hvorefter en ny udryddelsesplaner lanceredes. Den ene var Morgentauplanen, som gik ud på at udslette al tysk industri, hvorefter vist ca 40 % af den tyske befolkning skulle dø af hungersnød. Denne plan blev iværksat med meget stor iver, men ikke helt gennemført, da man - noget sent - opdagede at man havde brug for tyskernes industrielle kapacitet.

Anderledes gik det med den amerikansk-jødiske professor Hootons idé. Han foreslog at udslette den tyske nation ved at indblande så mange fremmede som muligt i befolkningen. Igen var Rooseveltregimet behjælpelig, og det blev erklæret som allieret krigsmål. Da de allierede også gennemtvang betingelsesløs tysk kapitulation kunne de efter sejren føre denne plan ud i livet. Det skete med utrolig brutalitet, især i den russiske sektor, hvor deportationer suppleredes med massevoldtægter af tyske kvinder. Senere med fri indstrømning til vestområderne af andre nationaliteter. Tyske myndigheder kunne intet stille op, og det kan de stadig ikke, da sejrmagterne har gjort dem retsløse ved at Tyskland blev påtvunget, at allierede beslutninger altid skulle gå forud for tyske.

Yderligere står zionistiske medier og magt parat til med råb om racisme og antisemitisme at angribe ethvert forsøg på at frigøre sig fra hootonsystemet.

Folkepartiets bog afslører, hvor forfærdelige forholdene er blevet syd for vore grænser, men afslører ikke årsagerne dertil. Vi bliver nu selv ofre for denne virksomhed.
Magthaverne bag succesen så ingen grund til at stoppe deres virksomhed med det slagne Tyskland. Hvorfor ikke udslette alle nationalstater, som kan have indvendinger mod globale finans- og industritransaktioner ? Hootonkontorerne fik besked på at udvide deres virksomhed pyntet op med ideologiske slagord : internationalisme, globalisme, multikultur. De skulle kæmpe for størst mulig etnisk blanding som vejen til fred og lykke. Virkeligheden siger noget andet; men gennem magten over medierne undertrykker de alle besværlige fakta.

Propagandacentrene skilter naturligvis ikke med deres adresser, kun med deres fodaftryk og dem sætter de nu i så mange lande som muligt. Man må være blind, hvis man ikke kan se, at planen nu målbevidst praktiseres i Danmark og andre Vesteuropæiske lande. Den drives ikke bare gennem medierne, men også gennem agenter i et utal af organisationer og foreninger, som pylres frem gennem utallige grenskud af FN og EU. Deraf deres effektivitet.

Hvis vi vil forsvare vort land, må vi gøre os klart, hvorfra angrebene kommer, og hvordan de styres.

Protesterne må rettes mod denne mægtige propagandamagt, som, hvor det passer den, allierer sig med de magter, der bruger "børnebomben" (6), overproduktion af afkom. til økonomiske, politiske og militære erobringskrige. Og mod vore uduelige politikere, som ikke vil se faren og gøre noget ved den.

Efter at nazismen er besejret og kommunismen trængt tilbage træder religiøst armerede politiske ideologier stærkere frem.

Islam er den ene, og den skrives der jo allerede meget om.

Men om den anden, zionismen, listes der på kattepoter. Den elsker naturligvis ikke Islam, men afskyr kristendommen så meget mere. Hootonprincippet er et barn af dens opfindsomhed. Udklædt som multikultur arbejder den nu målbevidst på at splitte og opløse andre nationalstater og slagordet antisemitisme skal bruges til at forsvare, at princippet ikke skal gælde Israel.

Islams og zionismens interesser mødes i forsvaret for religiøse myter og rituelle ceremonier, og de er fælles i ønsket om at nedbryde Europas religiøse kultur og dets nationers særpræg. Derfor agiterer de zionistisk dominerede medier i Danmark for indstrømning af danskfjendtlige personer til riget, og de mest fremtrædende jøder i vort samfund støtter de fremmedes krav på religiøse og sociale rettigheder.

Hvis vi vil redde danskheden, må vi se i øjnene, at det ikke er i koranen og Talmud, vi har vore rødder. Vi er langt nærmere knyttet til især nordeuropæiske kulturer fra hvilke vi har modtaget så meget uden at miste vort særpræg. Vi skal ikke smide dette over bord, men besinde os på vor arv og lægge nabokævl og nabomisundelse til side (7).

Vi ønsker hverken at vi selv eller vore naboer bliver muslimske, zionistiske eller multikulturelle. Vi vil leve og samarbejde med dem i fred med de små forskelligheder der findes.

Men de store forskelligheder, som karakteriser Islam og den dogmatiske mosaisme (8) har vi samme ret til at afvise, som vi havde, da vi afviste papismen.

Hvis folkepartiet skal vinde tiltro må det rette sine angreb - ikke mod de arabere, der med megen ret protesterer mod brutal undertrykkelse af en kynisk okkupationsmagt i deres hjemland - men mod dem, der har ansvaret for indstrømningen i vort land af fjender af vor egen kultur.

Mange viger forskrækket tilbage for enhver kritik af jøder. Det er urimeligt i dag, hvor de har opnået en så stor magt, at de behersker vore media og har placeret deres talerør ikke blot der, men også i indflydelsesrige positioner over alt, hvor meninger dannes. Mange vil klage over, at sådan kritik er uretfærdigt mod ægte dansksindede jøder. Derfor skal kritikken rettes mod de ideologisk motiverede holdninger og mod dem, der fremfører sådanne. Så rammes ikke den enkelte jøde - ej heller muslim - der tager afstand fra deres stammes dansk- og vestfjendtlige holdninger.

(1) : Læs fx. Søren Espersen : "Israel er en stabiliserende faktor", Politiken 15.10.2000. Han oplyser her. at denne "stabiliseren" har sendt 15.000-20.000 ikke just stabiliserende palæstinensere til Danmark, hvor de, hvad han ikke nævner, hilses velkommen af B'nai B'ritt ved Bent Melchior og Arne, hans bror. Søren Espersen kræver, at Danmark skal betragte dette som en "sand" vennetjeneste. (2) : "Benjamin Friedman taler ud." (3) : "Daily Express". March 24.1933. (4) : Theodore Kaufman : "Germany Must Perish." (5) : David L. Hogan : "The Forced War." / Harry Elmer Barnes : "Perpetual War for Perpetual Piece." (6) : Jyllands-Posten 1/6 -90 om Kadafis børnebombe. (7) : F. J. P. Veale : " Advance to Barbarism". (8) : "Talmud" / Israel Shahak : "Judisk Historia, Judisk Religion".

Nærmere orientering om mørklagte intriger og begivenheder, som ligger bag vor tids modsigelsesfyldte foreteelser. kan hentes i "Vejleder i mediejunglen", udgivet af VESTLIG SAMISDAT,

LABOREMUS PRO PATRIIS

Lars Thirslund

* * * * * *