SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

Vestlig Samisdat 2012

  Danmark: Sovjetrepublik,
på et hængende hår   
   

Kun Stalins ubeslutsomhed og Hitlers beslutsomhed reddede os.

The Barnes Review bringer flere artikler om Stalins industrielle oprustning på bekostning af landbruget, hvilket kostede millioner af ofre i landbefolkningen; men topprioritet i industriproduktionen havde fremstillingen af krigsfly og tanks til opbygning af verdens mægtigste hær.

Om de dramatiske hændelser, som blev resultatet af denne opbygning fortæller The Barnes Review i 2003, nr.5.

I 1936 havde Stalins våbenopbygning nået et højdepunkt, og Sovjets unge general Tukhachevsky var ivrig efter at tage isenkrammet i anvendelse. Han rådede over to mio. tungt bevæbnede kamptropper og var godt orienteret om Tysklands militære styrke, som langt fra var udbygget. Med en overmagt i fly og panser på 10 mod een, mente han, at chancerne for at drive de sovjetiske divisioner tværs over Europa til Atlanterhavet ikke kunne blive større.

Fra tysk side betragtede man denne situation med største bekymring. Man var klar over at Stalin oprustede, men det var svært at afgøre hvor langt, han var nået. Man betragtede Tukhachevsky som en frmragende general;  men kunne forelødig ikke gøre andet end foregive, at kampen på Vestfronten var dets primære interesse. Stalins studier af historien havde overbevist ham om, at Tysklands svaghed var en tofrontkrig. Han ventede derfor på, at Tyskland skulle blive engageret af kampen mod Frankrig og England.; men Tuchachevsky's stadig øgede magt foruroligede ham. Han var faktisk blevet nr. 2 i magtfølgen, direkte efter ham selv.

Tyskerne have faktisk de samme bekymringer og besluttede at prøve at gøre noget ved det. Man forstod, at Stalin næppe turde angribe den mægtige general uden håndfaste beviser. Heydrich besluttede at give ham sådanne, d.v.s. fabrikere dem. På grundlag af breve fra Tuchachevsky og ældre rapporter lod han i dyb hemmelighed på tre dage fremstille skrivelser, der afslørede Tuchachevsky som forræder. Alle breve blev fremstillet så tilsyneladende ægte som på nogen måde muligt i stil og med stempler som, regler og tradition  krævede det.

Da resultatet blev forelagt Hitler sagde denne. "I må ikke give det fra Jer gratis, så tror de ikke på det ! I må forlange  en god pris!" - - "Hvor meget ?" - "3 mio. rubler!"

Stalin betalte uden tøven, og indholdet var helt, som han kunne ønske det. Tuchachevsky og hans nærmeste blev arresteret og en skueret blev arrangeret. Her skete det utrolige, at alle bekendte sig skyldige i de opdigtede forbrydelser, og de blev følgelig skudt. Hvis Tuchachevsky havde håbet at redde sin familie, blev han narret. Hans kone, datter, bror  og fire  søstre blev alle myrdet. Herefter tog Stalin sig tid til at myrde godt halvdelen af det sovjetiske officerkorps. Men i 1941 mente han at være klar til et massivt lynangreb mod Europa. Det skulle starte 6.  juli.

Men Hitler havde forstået situationens alvor og startede sin afværgeoperation: Barbarossa den 22. juni. Den afskar det sovjetiske overraskelsesangreb, og selv om det viste sig, at Stalin rådede over 10 gange så mange fly og kampvogne, der tilmed var større og tungere end de tyske, vandt de sidste i begyndelsen store sejre. Men det lykkedes ikke at vinde det afgørende slag på den korte tid, der var til rådighed, inden den russiske vinter satte ind. I det lange løb erobrede Sovjet med støtte fra Vesten hele Østeuropa; men erobringen af Vesteuropa blev stoppet af Hitlers Barbarossa og den tyske hærs sejge tilbagetrækning.

Det var ikke kun tyskere, der kæmpede på Østfronten. Der var frivillige fra mange andre lande, deriblandt Danmark. Men Churchill og Roosevelt hjalp Stalin til det allersidste. Deres ansvar For krigsforbrydelser var så grænseløst, at de ikke vovede andet end at hævde deres egen uskyld og påtvinge den betingelsesløst overvundne modstander ansvaret for alt, hvad der var sket og en masse, som ikke var sket.

Selv om enhver, der gider, i dag kan se, at Churchill og Roosevelt forærede hele Østeuropa til Stalin, fastholder medierne billedet af dem som uskyldsrene helte, og propagandaen fortsætter intensiveret.-  

Medierne fyldes med gamle film, der skal illustrere tyskernes "preussiske" krigsliderlighed og brutalitet mod uskyldige jøder. At disse allerede i 1933 erklærede Tyskland krig nævnes aldrig. De gentagne tyske fredstilbud heller ikke. En lang TV-serie anbefales under betegnelsen "Den store fædrelandske krig". Det er, hvad russernes propaganda fandt på at kalde deres erobringskrig mod Europa. Trods den kolde krig antager Danmark denne begrebsforvanskning, som underbygges af filmenes indhold, der fremstiller agressorernes endeløse divisioner som en uskyldig forsvarsmagt og Hitler som en lallende idiot. Men han  viste sig at være den klareste tænker i magtens korridorer, og det afsløres nu langsomt, da mediernes informationsdiktatur er ved at blive brudt.

Selv om det er svært, er der ingen vej uden om at gøre op med mediernes historieforvanskninger.


SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 10 - 2012 - Indhold