SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

Vestlig Samisdat 2012

Den stiliserede tøjfigur.
   

Med tøjets dominans får ansigtet øget betydning. Vi ser, at togaens tilhylning i antikken førte til portrætbuster og afbildninger på mønter. I tøjalderen lod fyrsterne sig afbilde i alle deres dyrebart pralende klæder. Med borgerskabets opmarsch fremkom portrætmalerier, også som miniaturer, og portrætskulpturer i klassisk tradition som Thorvaldsens, egentlig hans eneste virkeligt gode arbejder.
   

Denne funktion er i dag næsten helt overtaget af fotografi, film og TV; men i disse medier gemmes uden besvær godt og skidt, grimt og smukt. Det aktualiserer spørgsmålet. Hvad er hvad?
   

Det har ført til, at kunstværkets abstrakte værdier bliver rendyrket. Derved er betydningen af stilisering  afklaret. Enhver ting, også et kunstværk, skal tilpasses det sted, de omgivelser, det placeres i.
   

Fundamentalt er baggrundens karakter: dens stofvirkning: er den, levende og interessant, eller glat og unuanceret? - Er den flad eller krum? Dette bestemmer billedfladens geometriske struktur. En fotografisk gengivelse hører ikke naturligt     hjemme på en væg eller krum flade. Den skal oversættes. Det mærker barnet og kunstneren umiddelbart. Når det oversættes, oplever vi det som  en selvfølge.
   

Samtidig med, at kunsten bliver mere abstrakt, bliver nøgenhed igen mere tilladt, ja dyrket i samfundet.
   

Magthaverne og de fleste andre er hæslige; men det gør åbenbart ikke noget. I stedet dyrker man modeller, som man slet ikke behøver at ligne, hvis man har  dyr bil og bolig,
   

Kunsten, der havde udviklet sig til speciel budbringer af skønhed og sandhed, er erobret af kapitalisme og underholdningsindustri.
   

Og kunsthistorien er manipuleret ligesom al anden kommunikation. De store tyske kunstnere forbigås, selv om de har været tilgængelige hele tiden. Det har måske ikke været tilfældet med det fjerne Østens store mesterværker; men i dag, hvor utroligt mange flyver på badeferie på den anden side af kloden, burde disse fjernere områders mægtige katedraler berømmes som vore egne og som Ægyptens mærkelige monumenter.
   

På rejsebureauernes brochurer ser man deres kontur i det fjerne som ornamenter i baggrunden af reklamer for underholdning. Vi har til gode at se disse imponerende værker beskrevet og dokumenteret med den beundring, de fortjener.
   

Når man skal pege på Indiens kultur, vælger man så godt som altid  i stedet at vise Taj Mahal. Men denne bygning er ikke typisk for Indisk kultur. Den er resultatet af Islams indtrængen, og når den så ensidigt fremhæves, er det et led i tidens fordrejninger, der hér skal tjene til  at demonstrere lidt venlighed mod Islam.
   

Indien har ligesom andre Øst-riger frembragt mere mægtige og mærkelige værker.
   

Oplevelsen af skønhed er stadig en af de ting, der gør mennesketilværelsen speciel og værdifuld.

I stedet for at overbefolke kloden mere og mere med alle de risici, det medfører, bør vi dyrke de skønhedsglæder, som  naturen og kunsten tilbyder.

SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 10 - 2012 - Indhold