SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

Vestlig Samisdat 2012

Brutale  verdensherskere.
   

Kinas enehersker Mao Tsedong tilskrives ansvaret for mord på 63 mio. kinesere.
   

Sovjets enehersker Stalin tilskrives ansvaret for 30 mio. i Rusland og okkuperede områder.
   

Man skulle tro, at disse rekordstore massemordere blev betragtet som nogle af verdenshistoriens største uhyrer; men sådan er det ikke. Den begejstring, hvormed mange, også i Vesten, havde betragtet de idéer, som de to regenter foregav at lade sig lede af, sidder så dybt i de en gang tilsluttede, at kun få kan vende sig imod dets "store ledere". De uhyrlige tal har ligesom ingen realitet, ja bidrager måske lige frem til vis ærefrygt.
   

Anderledes med nazismen og Tyskland. Dér er det store flertal indoktrineret til at reagere alene på ordene. Hører man dem, er man sikker på, at der er tale om verdenshistoriens største forbrydere. Hitler startede de forfærdelige krige, og han lod 6 mio. jøder dræbe i gaskamre. Kan man tænke sig noget værre ?  Nej, det kan man vist ikke !  De 63 og 30 mio. fortaber sig i uvirkelighed, og så er der kun tale om et mindretal jøder. Anderledes med de 6 mio.!
   

Men nu har det vist sig, at dette tal ikke kan være rigtigt, og det kan gaskamrene heller ikke. Og  det var ikke Hitler, der startede storkrigen. Det var Churchill. Han ville ødelægge Tysklands industri, og derfor startede han den krig, som England var dårligt forberedt til. Han kunne hverken hjælpe Polen mod Tyskland eller Rusland; men han håbede på Frankrig og den mægtige britiske flåde, med hvilken han ville afskære Tyskland fra importen af svensk jernmalm over Narvik. Ingen af delene lykkedes; men Hitler tilbød alligevel fred. Det var jo ikke, hvad Churchill ville have. Han ville have krig og allierede sig med den jødiske elite og USA og Sovjet. Det førte til fem års kampe og endelig betingelsesløs sejr over Tyskland; men til en pris af grænseløse ødelæggelser af Europa og tab af hele Østeuropa til Stalin. Dertil kom, at hans britiske verdensimperium var bragt til at vakle. 
   

Men Churchill lod sig hylde som sejrherre, og hyldet blev - og bliver han - også i Danmark, som blev invaderet af Sovjet på Bornholm og så Sovjetmagten rykke frem til Syd for Lolland. Dér forblev den under hele den kolde krig med truende atommissiler og en endeløs hær af  panserdivisioner. At Stalin havde betalt sin magt med mord på en snes millioner undersåtter var systemets dystre hemmelighed.
   

Den var uden tvivl kendt af Churchill; men også af mange Vesteuropæere, for afslørende bøger blev skrevet af russere og besøgere fra Vesten, som  ikke lod sig narre af den offentlige facade.                                           
   

Men hvad er det for mennesker, der  koldt opererer med så forfærdelige myrderier ?
   

Vi kender altså nogle navne : Churchill, Rosevelt, Eisenhower, Baruch og konsorter. Uden på ligner de  vore naboer; men de giver med sindsro ordre til at udrydde millioner. Var det da ikke det, Hitler gjorde? Nej, han ønskede fred til sin samfundsopbygning, og det forudsatte, at jøderne, der havde erklæret krig, blev sendt ud af Tyskland, og kommunismen og dens forbundsfæller blev bekæmpet, lige som internationalsocialismen kæmpede mod  nationalsocialismen.
   

I grunden er det samme situation, vi er  i,   i dag. Hvis vi skal undgå, at den føres frem til  tredje verdenskrig, må vi bryde den automatik, der styres af den hemmelige supermagt, som gennem herredømmet over medierne styrer det, der ser ud som  folkeviljen.
   

Mediernes diktatur må brydes. Vi skal ikke længere læse i avisen, hvad vi mener, men selv afgøre vore opfattelser af historie, politik og kultur. Det er svært; men begyndelsen er gjort. Vi har fået ny hjælpemidler, og oprøret ulmer også andre steder. Der er håb forude !
   

Men så dukkede milliardstaten Kina frem med kommunismens tusindårsrige som bibel og mere eller mindre helhjertet støtte fra Moskva. Det kostede 63 mio. kinesere livet, men  skabte grundlaget for en gigantisk hær med moderne udrustning, snart også kernevåben.
   

Vestlige kommunistdrømmere så kulturrevolutionen dæmre i Øst; men kineserne selv fik for meget af det og slog bak; men magtapparatet kunne de bruge.
   

Og dér står vi så i dag i Vesten med et styre,  der er svækket af den nære fortids tåbeligheder og zionistelitens opløsende manøvrer. Der overfor står ny gigantiske statsdannelser, udnyttende den nyeste videnskab og teknik. Og Islam trænger frem som en samlende ideologi mellem islamiske samfund.
   

Overfor disse mastodonter bliver Vesten nødt til at samle sine kræfter - men ikke om et tilsvarende diktatur - derimod om et udviklet demokrati. Een, to eller tre folkerige stater i EU skal ikke diktere Vestens standpunkt. Intelligensen kan ind imellem ytre sig fra mindre samfund. De bør alle høres, og det gælder også de enkelte individer i staterne. I dem alle sammen må ytringsfriheden hævdes. Ellers er der ikke demokrati. I ly af denne manglende elementære frihed har efterretningstjenesterne udviklet  sig til uafhængige parallelsamfund, der kan arrangere hændelser, som ophidser masserne til aggression, lige meget hvor tåbelig. Medieeliten har benyttet deres magt til at få agenter ind i disse farlige mekanismer. Et gennemført demokrati er nødt til at stoppe dette uvæsen. 

Vi ved, at den hemmelige elite med denne strategi har ført Europa fra den ene urimelige krig til den næste. Det er på tide vi afprøver det ægte demokrati. I sin nuværende ufuldkomne form har den frembragt gode resultater. Vi må nu tage de afgørende skridt. Kun på den måde vil Vesten fortsat blive en ledende kraft i menneskenes frigørelse. Både i forhold til despotiet, kommunismen og Islam vil den vise sig at være den overlegne friheds- og retfærdighedsidé.

SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 10 - 2012 - Indhold