SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

VERDENS HISTORIE

 

"Vist er livet vidunderligt! Men det er lige så rædselsfuldt!"
Carl Gustav Jung, som ung.

Jeg læser Grimbergs verdenshistorie. Den er underholdende, og man kan ikke sige, at den er sentimental. Den melder lige fornøjet om store som om små slagterier - sommetider mest beundrende om de store - sommetider anerkendende de små.

Det, der mest undrer og forfærder mig, er de grænseløse rædsler som gemmer sig bag de nøgterne registreringer af krige, tortur og plyndringer.

Hvordan fik man - hvordan får man stadigvæk - millionerne til at agere i de evindeligt gentagne tragedier?

Jeg fæstede mig ved et grundlæggende forhold i "homo sapiens's" udvikling. Det startede med landbrugets forbedrede fremstilling af fødevarer.

Hvad skulle man stille op med den arbejdsstyrke, som ikke mere var nødvendlg til det elementære?

Det nærliggende var: krig, erobringer og plyndringer. Under middelalderen blev det klart for godsejer som for bondemand, at man ikke kunne dele den solide arv op mellem 5-10-15 arvinger.

Det overskydende antal drengebørn kunne udnyttes som soldater. Velstående fik efterhånden alternative chancer i kirke og embedsstand; men for bondestand var det svært at slippe for at springe soldat.

I dag er forholdet mere kompliceret. Industrialiseringen af såvel fødevarer som andre produkter har skabt talløse ikke-militære eller kun indirekte militære erhverv, og samtidig har den udviklede del af verden lært sig til en vis udstrækning at kontrollere sin befolkningsvækst.

Det har ført til en problematik, som alle bevidste demokrater må tænke igennem: Medens tidligere generationer i Vesten - men stadig befolkningen i mindre udviklede lande - kan trøste sig ved tabet af en kriger ved at have een eller flere sønner tilbage, er tabet tungere i familier med kun eet barn eller to børn.

Denne svaghed har Vesten forsøgt at opveje ved udvikling af kraftigere og snedigere våben; men våbenkapløbet er en anden uoverskuelig trussel mod civilisationen.

Foruden de kosmiske trusler mod menneskeslægtens eksistens og udvikling er vor egen intellektuelle træghed et af Damokles-sværdene over vore hoveder.

Vi synes at være kommet ude af takt med det sunde og positive i vore instinkter.

Vi må lære at beherske vor egen forplantning og vor hang til at brede os. Vi må finde ud af at kontrollere de indbyggede instinkter, som er indrettet efter tider, som er forbi.

Sundt (for samfundet) er stadigvæk ønskerne om børn og omsorg for deres vækst og velvære og naturligvis for et revir, hvor deres interesser er beskyttet.

Disse instinkter har bidraget til udviklingen af perioder med rigere samfund; men ved tilbageblik over verdenshistorien trænger det spørgsmål sig på: Hvorfor er heltudviklede kulturer gang efter gang ramt af tilbageslag, ja, udryddelse. Er det ved at gå samme vej med det niveau, vi er nået til i dag?

Der er faresignaler nok; men et af de værste er den gennemførte manipulation af al information, vi får adgang til.

For det er beregnet alt sammen:

De store tabuer berøres aldrig: Vestmagternes ansvar for Anden Verdenskrig, og foræringen af Østeuropa til Stalin. Den jødiske ideologis fjendtlighed mod alle andre samfund. Jødesamfundets akkumulation af magt. Jøde-élitens krigserklæring mod Tyskland i marts 1933. Dens boycott af alle tyske varer.

Det uholdbare i mytologien om 6 mio. jøder myrdet i nazistiske gaskamre.

Tavshed i danske medier om de morderiske jødiske angreb på "US Liberty"

Og total tavshed om usandsynlighederne i de officielle fremstillinger af hændelserne i New York 11. september 2001.

Samtidigt arbejdes for at opløse vort eget samfund.

Indvandrere gives fremtrædende skærmplads i tv og spalteplads i trykte medier. Ministeriet "for ligestilling" bestemmer, at indvandrernes procenttal i danske embeder ikke må underskride deres procenttal i befolkningen. Men hvad, når deres religion og traditioner i bund og grund strider mod danske værdier?

I medierne florerer indslag, der berømmer Islams kulturelle bedrifter, og som fordømmer kristne korstog og fjendtlighed mod Islam; men ikke lslamisk og zionistisk fjendtlighed mod vor kultur, som er udviklet under stadier af kristendom.

Grundtvigs bedste salmer og vist nok alle Ingemanns er panteistiske eller fritænkerske. Men i stedet for at nutidiggøre Kristendommen angribes og nedvurderes den. Jesu afstandtagen til de skriftkloges bogstavortodoksi er fuldstændigt glemt, og fjernsynets daglige andagt favoriserer det Gamle Testamente og svælger i Israels Gud, Moses, Abraham, David, Zion, Jerusalem, hosianna, og halleluja.

Med mediernes gentagne fordømmelser af at tillægge etnicitet og nationale værdier betydning kæmpes for at underordne så mange befolkninger som muligt under zionismen og Israel og deres lydstat, USA.

Alt i alt er det verdensbillede, vi skal tage stilling til, forvansket. Men kan dette i det store billede ikke i dag være underordnet?

Nej!

For propaganda er krigsførelse. De løgne, vi bliver fodret med, er støbt og formgivet til at styre de krige og voldshandlinger, med hvilke den regerende élite håber at kunne fortsætte fortidens hensynsløse magtkampe.

Hvis dette machiavelliske barbari omsider skal stoppes, må offentlighedens - ikke mindst de "demokratiske" vælgeres - information saneres.

Bort med alle de journalister og redaktører, der finder sig i infodiktaturet.

18. januar bragte Berlingeren en kronik med titlen: "Civilisationskrig er en farlig myte." Den var skrevet af mediemogulen Brian Esbensen, der angreb en række danske skribenter, som han mente insisterede på, "at en såkaldt vestlig og en islamisk civilisation ikke kan eksistere side om side."

Den tanke, hævdede han, "er af mange grunde forkert, men også farlig, da det risikerer at blive en selvopfyldende profeti."

Men den islamiske deklaration siger klart, at Islam kun kan eksistere fredeligt side omside med vestlig kultur, så længe den er i mindretal. Så snart den opnår flertal, skal alle andre religionsopfattelser udryddes. De får altså ikke lov at eksistere sammen. Islam bør ikke accepteres i Vesten.

Men man må da håbe, at vestlige og islamiske stater kan eksistere side om side. Islam får da chancen til at fortsætte den udvikling mod et moderne samfund, som Esbensen mener at iagttage.

Begge samfundsformer skal kunne udvikle sig frit, og hver for sig.

Imidlertid må politikere, der slipper islamister ind i landet og giver dem statsborgerskab ikke genvælges.

Personer, der ikke vil forpligte sig til at forsvare dansk natur og kultur, bør ikke tildeles eller bevare dansk statsborgerskab.

Kampen mellem kulturerne kan ikke, og skal ikke, forhindres; men den skal ske civiliseret gennem kappestrid mellem kulturområderne. Ikke gennem åben eller fordulgt invasion.


SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 10 - 2012 - Indhold