SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 


DET FORFÆRDELIGSTE DRÆBERDYR

At læse historie, ikke mindst verdenshistorie, og forstå, hvad der står, er forfærdeligt. Mennesket er nok det værste dræberdyr, der findes. Er det ved at civilisere sig ? Måske enkelte steder. Fra urtiden har det været sædvane, at kvinderne fødte 5 til 10 børn, hvoraf ca. halvdelen var drengebørn. Når konkurrencen om revir blev påtrængende lå det nær, at overskuddet af hanner gik i krig. Vi har set det hos aber; men også i så godt som alle "menneskelige" samfund fra tidernes morgen. Og opildnet af ophidsende musik og krigeriske danse er det blevet oplevet som verdens naturlige orden, og ældre - ikke engang særligt meget ældre - historieskrivning så og beskrev de evindelige krigshandlinger som naturlige udslag af skik og brug. De fyrster og feltherrer, som forstod at rage mest til sig, fik de fedeste overskrifter. Sådan har de værste blodhunde vundet størst berømmelse. Det har været sådan frem til Anden Verdenskrig, hvor Churchill, Stalin og Roosevelt, der arrangerede slagterierne, stadig skildres som menneskelige velgørere.

Men i de efterfølgende krige har en vanskelighed meldt sig. Amerika fortsætter sin krigspolitik; men hvor det før var til at bære at miste een eller flere sønner i krigstjeneste, er det tungere i dag, hvor så mange ægteskaber kun har et eller to børn.

Det mindskede fødselsoverskud kan ses som en naturlig reaktion på verdensbefolkningens vækst, men harmonerer ikke med krigssamfundet. Resultatet er polarisering af klodens stater: Højteknologiske lande, hvor kvinder og mænd med hjælp af maskiner pukler for at producere sindrige og salgbare produkter.

Og kæmpelande, som ikke kan følge med i dette ræs; men som fortsætter børneproduktion i umindsket antal og med mindsket dødelighed, takket være vestlig videnskab. Da de får mindre udbytte pro persona, jamrer de over fattigdom og råber på støtte fra de teknologiske lande; men deres befolkningstal fordobles med korte mellemrum. På sigt vil de kunne tåle en dræberkrig bedre end de netop nu teknologisk overlegne.

Vi ser det allerede i tidens konflikter: Vestens tab, skønt talmæssigt små, smerter dybere end langt større tabstal i lande, der alligevel øger deres befolkningstal.

Det vil føre til, at Vesten mister sin relativt stærke stilling. En vis tilbagegang er nødvendig; men en afbalanceret udvikling begge steder må være det rimelige.

Men hvordan opnå dette? Problemet er gigantisk: at nå global enighed om denne nedtrapning samtidig med retfærdig fordeling af klodens begrænsede resurser.

Vesten ønsker uændret eller svagt mindsket energiforbrug og adgang til flere resurser, deriblandt sjældne kemiske materialer.

Udviklingslandene kræver øget urbanisering af urørt natur til skade for resurser og dyreverden, og de kræver samme levestandard i dramatisk forøgede befolkninger som i de udviklede lande.

Begge dele kræver udvikling af en mere intelligent menneskeslægt på jorden - - og har gjort det længe.

SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 10 - 2012 - Indhold