SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

Nærliggende løsning af palæstinaproblemet.

Lady Michèle Renouf har såvel i House of Lords i London som i Teheran fremført det forslag, at Israel forflyttes til den autonome Sovjetregion Birobidjan, hvor det officielle sprog allerede er jiddisk og befolkningen etnisk og kulturelt er beslægtet med Israels nuværende befolkning, hvis flertal også stammer fra Asien og aldrig før har boet i "Det hellige land".

Med denne løsning burde der endelig kunne skaffes fred i det hærgede Palæstina.

 

Men Zions Vise er nok af en anden mening.

De er for langt fremme med deres protokoller, hvis udspekulerede strategi er at opløse så mange som muligt af verdens nationalstater og gøre dem lette at styre. Det listigste middel dertil er ved hjælp af medierne at ændre betydningen af indholdet i de vigtigste begreber.

I Danmark er vi belært, at kultur er lig race, og at racisme er den væmmeligste ondskab. Derfor skal vi tage mod alle, der gerne vil bo i vort land, og de skal have lov til at dyrke deres egne traditioner og kultur.

Derfor ser vi flere og flere negre og mulatter i vore fjernsyn, og muslimske "komikere" bliver betalt for at gøre nar af vor kultur fra "Asatroen" til folkekirken af i dag. Et udvalgt hjernevasket publikum applauderer underdanigt.

Protester og kritik har ingen mulighed for indvendinger - det vil være racisme. Sådan får man med enkel begrebsmanipulation dansk kultur til at forgå i mindreværdskomplekser. Og det gælder ikke alene dansk kultur. I hele Vestverdenen anvendes de store folkeflytninger, der fremmes af de regionale forskelle i levestandard, til at arbejde for indvandring af kontingenter med fremmed kultur.

I "frihedens fædreland", USA, er man ved at opdage, at friheden til indvandring er ved at undergrave den frihed, man har. Problemet er dér udpræget racistisk, idet indvandringen af støtte til det jødiske eliteherredømme, ikke mindst i film og andre medier, har presset på for almen indvandring - ikke blot af jøder, men også af andre trosretninger.

Dertil kommer legal og illegal indvandring fra nabolandet Mexico. Det betyder, at det overvejende angelsaksiske folkeflertal hastigt er på vej til at blive en minoritet. Sort aktivisme og spansk og katolsk religion er på vej til at blive dominerende i det store land. I Danmark og Europa er det i højere grad Islam, der sniger sig ind, og i sprogspørgsmålet har mediepropagandaen for total ligestilling af alle sprog og religioner (undtagen een) omdannet betydelige danske områder og danske skoler til babylonisk kaos, ja, endda til autonome parallelsamfund, som forsvarer deres gennem indsivning erobrede områder med vold mod dansk politi og ambulancetjeneste.

I det mangeetniske USA overvejer aktivister nu at arbejde for en "hvid" stat. Her hjemme bør vi simpelt hen kræve, at alle fastboende skal kunne underskrive en erklæring om at ville forsvare dansk natur og kultur, og afvise og udvise dem, der ikke vil.

Det er et naturligt selvforsvar for et lille land og ikke diskriminerende, da så mange flere lande er åbne for kulturformer, der adskiller sig afgørende fra vore.

Det er en propagandamyte, at man kun kan lære af en anden kultur ved at åbne alle grænser for enhver tilhænger af den.

Naturligvis kan vi tilegne os erfaringer og viden over grænserne, og det har vi gjort gennem bøger, tidsskrifter, rejser og udsendinge gennem hundreder af år. Vi behøver ikke at gå ind i EU for at have glæde af fornuftige ting, det måske hitter på. Vore politikere kan bare beslutte sig for at gøre det samme.


SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 10 - 2012 - Indhold