SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Vestlig Samisdat 2012

 

 

Om undskyldninger

 

Om Frankrig, om undskyldninger og ikke mindst om skønhedens evige betydning

 

Sarkozy angriber Danmark og bliver uvenner med natopartneren Tyrkiet

Sarkozy går igen ud med kravet om fransk-tysk enevælde i Europa. På ny håner han de små lande, især Danmark. Til vor statsminister Helle Thorning Schmidt, siger han: "Vi gider ikke høre på dig !"

Vi kan ikke ønske os et bedre argument mod dem, der vil, vi skal gå ind i EU for at opnå indflydelse.

Frankrig er nu også uvenner med Natolandet Tyrkiet. Det gælder især armenierne, af hvilke der bor mange i Frankrig. Et fransk lovforslag skal gøre det kriminelt at benægte folkemord på armeniere Der kræves en tyrkisk undskyldning.

 

Behov for undskyldninger

Når tyskerne har måttet undskylde ting, de aldrig har gjort, kan det synes nærliggende at forlange en undskyldning for drabene i Tyrkiet på sandsynligvis ganske mange armenere. Men Tyrkiets talsmand opfordrer Frankrig til at betragte sin egen blodbesudlede historie, især i Nordafrika. Man kunne jo også ønske undskyldninger af Storbritannien, USA og Israel/zionismen!

Fra Irak rapporteres både før og efter USA's tilbagetrækning fra landet om rækker af terrorangreb med tabstal af dræbte og sårede så høje som Utøya´s.

17/11 meldtes mindst 73 dræbt af bomber i Bagdad, Flere end 176 såret.

Psykiatere (også danske) erklærer nu, at Breivik er skizofren og skal behandles med medicin.

Når man ser hans "kommandørudstyr" kan man nok hælde til at tro på sindssyge; men man må fortsat være skeptisk til idéen at "kurere" ved hjælp af kemi.

Sindssygehospitaler var kuren, som Sovjet anvendte mod dem, Stalin ikke kunne lide.

 

Storpolitisk fejlhuskning af fejret "frihedshelt".

Så døde Vaclav Havel og hyldes over alt som den store frihedskæmper mod kommunismen. Storslåede begravelsesceremonier arrangeredes i Prags domkirke, hvor blandt andre Madeleine Albright så til at eksponere sig.

Katedralen er pragtfuld; men hæren af præster i hvide dragter med blåt - eller endnu mere kulør, der bukkede og udpøsede røgelse, var betænkelig og er måske, sammen med Clinton og Albright, en årsag til, at Havel mente, at han måtte udtrykke sig, som han gjorde.

Det mægtige opbud af toppersoner fra den ydre verden viser, at det åbenbart, desværre er vejen. Det eneste opløftende var, at forestillingen viste, hvor vigtig en kraft skønheden stedse har været og stadigvæk er.

Et budskab til danskerne bør være, at med hensyn til katedraler kan vi ikke måle os med omverdenen; men hvad angår udsmykninger og små beskedne kirker af træ eller kampesten, har nordboerne skatte på højde med de største.

Er der forskel mellem forskellige landes stil og formgivning?

 

Romansk og germansk kultur.

Ser vi til de nærmeste naboer, kan man sikkert notere miljø- og materialedikterede forskelligheder. Men en mere dybtgående forskel gør sig i Europa gældende mellem Nord og Syd - mellem latinsk og germansk dominans. Middelalderen var ikke stillestående i det germanske Europa. Kunsten var i den ældre periode kraftfuld som Jellingstenen og Sigurdmonumenterne. Men den udviklede sig til udtryksfuldhed i træskærerier og kalkmalerier. De sidste overgår som rumdekorationer langt Sydens naturalistiske vægmalerier, hvor dygtigt udførte, disse end er. Og de er ikke kun mesterværker som udsmykning. De er fortællende og beretter om hverdag og hændelser, men frem for alt holdninger hos de malende kunstnere. De udvider budskaberne i de hellige skrifter. Ordløst udtrykker de protester mod urimeligheder, som fire - femhundrede år senere eksploderede i kirkernes sproglige reformationsbevægelser. De himmelstræbende gotiske katedraler hører hjemme Nord for Alperne og er kunsthistorisk enestående.

I vore antiracistisk indoktrinerede tider har tale om forskel mellem Nord og Syd ikke været velset. Man skulle kun understrege den latinske (og jødiske) kulturs overlegenhed over den germanske. Museumsinspektør ved det nationalhistoriske museum på Frederiksborg, Steffen Heiberg, har skrevet en god bog på 497 sider om middelalderen, som han kalder "En Ny Begyndelse". Det er især forbindelsen til romerrigets kultur, der interesserer ham, og som han dokumenterer med citater og et illustrativt smukt billedmateriale i farver.

Han peger på tidsalderens mange tekniske fornyelser og punkterer myten om den mørke middelalder, men nok med en vis slagside til italiensk dominans. De germanske områder stod bare ikke stille. Både litterære tekster og et omfattende kirkebyggeri med inventar og udsmykninger blev til i britiske, franske, tyske og skandinaviske områder.

Nedvurderingen af germansk kultur er storpolitisk motiveret. Den amerikanske jøde Theodore N. Kaufman udsendte tidligt i 1941 bogen "Tyskland må ødelægges", i hvilken han hævdede, at Tyskland var helt uden kultur og derfor skulle udslettes. Magtfulde amerikanere . især zionister - tog dette program til efterretning og gav fuld støtte til Churchill, der ikke var interesseret i europæisk kultur, men kun i at ødelægge Tyskland på grund dets fremragende industri.

The Barnes Review afslører i første nummer 2008, at tyske teknikere i 1945 var de allieredes overlegne. De havde blandt andet udviklet et fly, som var dobbelt så hurtigt som de allieredes. Men deres ressourcer var efter de mange års krig og afspærring utilstrækkelige og udviklingen var for sen til at ændre det samlede styrkeforhold. Resultatet blev ufattelige ødelæggelser ikke blot af industri, men af europæisk kultur, som dog var så ufattelig rig. at meget overlevede. Men nedvurderingen af tysk kultur vedligeholdes af medier og hofhistorikere.

 

Tysk verdenskunst

Medens giganterne i italiensk kunsthistorie, Leonardo, Botticelli o.s.v. er alment beundrede. anerkendes kun en eller 1½ tysk maler: Albrecht Dürer og Hans Holbein'erne af hvilke den yngre halvvejs regnedes for engelsk.

I virkeligheden er en række tyske malere i 14 - 1500-tallet blandt verdenskunstens mærkværdigste og rummer dybder, som romanske kunstnere sjældent kunne måle sig med.

Rhinske mestre malede henrivende billeder i første halvdel af 1400-tallet, og i Hamburg skabtes enestående værker af mestrene Bertram og Francke.

Lucas Cranach var navnet på to pragtfulde malere, far og søn, der i første halvdel af 1500-tallet skabte portrætter af tidens store reformatorer; men også sødmefyldte billeder af antikkens gudinder med en aldrig overgået ynde. Statens Museum ejer et dejligt eksempel.

Mathis Grünewald (ca. 1470 - 1528) skabte bl.a. Isenheim-alteret med de mest ekstremt udtryksfulde fremstillinger af lidelseshistorien.

Særligt mærkelig er også maleren og grafikeren Hans Baldung, kaldet Grien, der regnes for elev af Dürer, men langt overgår ham både som maler og grafiker. Han levede 1484/85 - 1545.

Eksempler:

Vi viser fire billeder af balstyrige heste, der udtrykker naturens vilde kraft. Staldkarlen ville strigle den sure ganger, men blev sparket til døde. Gennem åbningen til højre holder heksen sin fakkel ind over hændelsen

Grien

Grien_2_lille

Grien_3_lille

Grien_4_lille

De næste to kræver ikke kommentarer

Grien_6_lille

Grien_7_lille

Så viser to billeder kvindens aldre fra lille pige til mærket af mange år. Bag den ældste dame lurer døden med sin knokkelstav. Den er knækket to steder. Forklaringen antydes nedenunder. Der ligger den nyfødte. Med sine små fingre brækker hun knokkelstaven: En ny begyndelse.

Grien_8_lille

Grien_9_lille

SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 10 - 2012 - Indhold