SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 


Påske 2013

 

Påskeæg, påskekyllinger, påskelam, påskehare -

herlig hedensk forårsfest.

Men samtidigt lever de kristne påsketanker:

Jesus brød med ypperstepræsterne. Han blev

forrådt, tortureret, korsfæstet og døde. Men han

genopstod og for til himmels, hvor han sidder på

tronen ved faderen, den almægtige Guds,

højre hånd.

Sådan har vore "kristne" traditioner udviklet sig; men nu sætter mediemagten ind for endeligt at nedkæmpe Vestens religion ved at gøre vor Påske til en ortodoks jødisk fest. Det gentages og gentages: "Den historiske Jesus " var jøde - ikke kristen!

Men det ved vi egentlig ikke. Han levede i en hellenistisk, romersk enklave, og forresten kommer historieskrivning ikke kristendommen ved. Den bygger alene på evangelierne, og ifølge dem var Jesus en oprører mod jødedommens bogstavtro. Han lod på en sabbat sine disciple plukke aks på marken og spise kornene. Han sagde: Det er ikke det, der puttes ind i munden, der er det vigtige. Det er det, man slipper ud af den.

Præsteskabet blev rasende; men han kaldte dem Satans yngel. Det var ikke så mærkeligt, at de den gang som nu ville have ham af vejen.

Det er derfor, de stadig brænder de kristnes bibler, kalder Maria en hore og henviser Jesus til at koges i ekskrementer.

Men dette intense had holdes hemmeligt i medierne, som i stedet udbreder sig om overgreb mod de uskyldige jøder, kulminerende med holocaust og Auschwitz. At væsentlige dele er opspind må ikke nævnes i danske medier. I andre lande straffes det med bøder og fængsel.

En udsendelse kalder Jesu korsfæstelse en uopklaret forbrydelse for at give romerne det fulde ansvar for korsfæstelsen. Det antydes: Jesus var en ægte jøde, og jøderne ville ikke myrde ham. Sært nok. Jøderne har myrdet mange jøder. Men de var mere bange for hans budskaber, end romeren Pilatus var. Denne gav dem valget mellem at frigive Jesus eller morderen Barabas. De råbte: Korsfæst Jesus - Giv Barabas fri ! Jesus og Jødedommen er nu som den gang uforenelige.

Men det store flertal får kun deres information fra medierne og forstår ikke, hvor stort et bedrag, det er, at gøre evangeliernes Jesus til rettroende jøde.

Berlingske Tidende skriver påsken 2013: Journalisterne er ikke røde lejesvende! Nej! De er Zions Vises!

Tilsmudsning af kristendommen er blot en af de mange måder på hvilke medieherskerne stræber efter at opløse dansk og vestlig kultur (en anden udsendelse i Påsken hed "Min bedste korsfæstelse"). De agiterer også for, at vi skal modtage og integrere så mange for os kulturfremmede, som muligt.

Medierne er fjenden!

siger krigsfjenderne i USA. Før krig mod dem! Det gælder lige fuldt her. Men de egentlige fjender er de verdenserobrere, der styrer undertrykkelsen.

Nu haler fjernsynet igen Den Kolde Krig frem. Sovjetkommunismen erkendes omsider som den store frihedsfjende. Men hvordan det gik til, at den gik sejrende ud af Anden Verdenskrig, må ikke nævnes. For vigtigst er, at Tyskland udsuges og holdes nede, og derfor skal nationalsocialismen stadig betragtes som det ondeste i verdenshistorien. I virkeligheden reddede den Vesteuropa fra at blive underlagt Stalins tyrani. Churchill og USA satsede deres yderste militære resurser for at hjælpe ham. Bag hykleriet om den kolde krig - der sine steder ( Korea, Vietnam etc.) var mere end varm nok - ligger myten om den helgenerklærede frihedshelt Winston Churchill, som i virkeligheden var måske verdenshistoriens største krigsforbryder. Det må ikke nævnes, skønt enhver kan se, at han slap de sovjetiske panserstyrker frem til Syd for Lolland.

Skal vi lære af historien, skal denne være korrekt. Så må almenheden have kendskab til Churchills, Stalins, Roosevelts og Eisenhowers uhyggelige sider.

At Churchill siden med sædvanlig bravour deklarerede sin beklagelse af det jerntæppe, som han selv havde trukket ned gennem Europa, er blot endnu et eksempel på hans enestående evne til at placere sig selv i "heltepositur".

Mytologi bør have sin plads i poesi og fantasi; men for demokratiets skyld må propaganda-krigens myter i politik og historie erstattes af fakta.

 

SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 11 - 2013 - Indhold