SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 


 

Krigstrommerne buldrer

 


Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen siger, at Assads militær har-kemiske våben, og det har oprørerne næppe; men gælder det også de hemmelige tjenestrer, som kan være involveret?

Vi ved, at USA's efterretningstjeneste har ubegrænsede midler til rådighed. Vi ved, at det har nære kontakter til Mossad.

Vi ved, at hemmelige operationer har været anvendt, ikke mindst af USA, for at skabe den ophidselse, som kunne udvikles til stemning for krig.

Foran Fogh Rasmussen sad et hav af journalister, der fik lov at stille spørgsmål. Ingen af dem fandt på at spørge, om det var tænkeligt, at en efterretningstjeneste, kunne være involveret.

Der forelå nu tre muligheder: Kemiangrebet kunne være foretaget efter ordre af Assad. Eller af militæret uden højere ordre. Eller af en hemmelig tjeneste.

I stedet for at slå prompte til, besluttede Obama at forelægge spørgsmålet for kongressen, hvilket ville kræve nogen tid. Var han selv i vildrede, eller var det fiaskoerne i Iraq og Afghanistan, der skræmte, eller var det Syriens støtte fra Rusland, Kina og nabostater? Det burde det i alt fald.

Men Israel, der havde hævdet at være helt uden for konflikten, var tydeligt skuffet. Og det var medierne, også de danske, stort set også. De kogte krigssuppe af alle "nyheder".

For midt i det hele var det hverken Obama eller Assad, som bestemte dagsordenen. Det var, som sædvanligt, dem, der styrer medierne. Det var S.E.

Men de er ikke længere enevældige. Deres herredømme bygger på de store løgne, som blev grundlagt under verdenskrigene - især den sidste. Men løgnene smuldrer, især på grund af internettet.

 

Falsk Flag operation
(4. september 2013)

AFP. peger 4/9 på, at flere fremtrædende militærpersonligheder har givet udtryk for, at kemiangrebet var arrangeret af israelsk efterretningstjeneste med henblik på, at Assad skulle få skylden og USA reagere. Michael Collins Piper skrev i AFP en artikel om dette, og bladets leder bakkede den op. Det er præcis, hvad vi ventede, for hvem andre end Israel kan have fordel deraf?

Om Obama bliver underrettet om dette, er ikke til at vide; men vi må håbe, at befolkningens voksende skepsis vil være i stand til at forhindre ham og kongressen i at starte en ny uoverskuelig krig.

Den russiske præsident Putin reddede ham ud af hans vankelmodige krigerattitude ved at foreslå, at Syriens kemiske våben blev registreret og måske udleveret.

Denne ide blev begejstret accepteret fra flere sider, og for Obama var det en velkommen anledning til at se tiden mere an.

På vor udenrigsminister havde det ganske vist ingen indflydelse; men Jon Steward i The Daily Show jublede: Fantastisk! Vi slap for at starte en ny krig og slå mennesker ihjel!

Ja, det må vi sandelig håbe! Rusland fortsatte: Der er grunde til at formode, at det var oprørernes hjælpere, der afsendte missilerne med de kemiske våben.

I alle fald er det mærkeligt, at man ikke kræver nabolandenes arsenaler af missiler og kemiske våben undersøgt og uskadeliggjort.

 

Sælsom retssag
Pressens lakajer jubler: Vi kan kalde dem, vi ikke kan lide: Tosser.

Kemikeren dr. Niels Harrit analyserede sammen med andre fremtrædende kemikere støv, som var udblæst fra et WTC-tårn, da det sank sammen. Analyserne viste, at der var anvendt kraftige sprængstoffer.

Journalisten Søren Villemoes ved Weekendavisen skrev nu, at Harrit var tosset. Det måtte denne betragte som et angreb på hans hæder som videnskabsmand.

Han krævede ved Københavns byret en undskyldning og en godtgørelse pa 25,000 kr. af journalisten og chefredaktøren.

Harrit følte sig så sikker i sin sag, at han mødte op uden sagfører.

Det medførte kritik både af bladets sagfører og af dommeren, der forklarede, at han ikke fremlagde sin sag juridisk korrekt.

Journalisten påstod så, at det ikke var bevist, at det støv, kemikerne havde analyseret, stammede fra WTC. Harrit trak en ampul op af lommen: Vil du se noget støv fra WTC? Han ville demonstrere, at det beviste hans påstand; men det tillod dommeren ikke. Det skulle have været fremlagt 4 uger før.

Sagen blev så afvist, og Harrit skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger. Han må nu oerveje, om han tør anke til Landsretten.

I alle fald viste sagen, hvad vi også tidligere har erfaret, at det afgørende i sagsanlæg er, at sagførere får deres rigelige andel.

Men sagen rejser et interessant spørgsmål: Hvordan skal en forsker bevise, at det emne, han undersøger, faktisk er det emne, han angiver at undersøge.

At flere meriterede kemikere garanterer for deres analyser hævdes altså ikke at være nok.

 

Læs også: American Free Press, 9. september 2013.

Og om Syrien: The Barnes Review, juli/august 2013.

SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 11 - 2013 - Indhold