SAMISDAT - Lys over ALT, det er det, vi vil !

hugin


Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 


Josef den store?

Stalins placering i verdenshistorien

 

Rusland har haft Peter den Store og Katarina den Store. Nu tænker ikke så få, at det måske er på tide at udnævne Stalin til den Store. Det var dog ham. der stod for sejren i Anden Verdenskrig.

Daniel W. Michaels, der over 40 år var oversætter af tysk og russisk for forsvarsministeriet, diskuterer dette i maj-juni-nummeret, 2013, af THE BARNES REVIEW.

Han konstaterer, at vulgærmedierne atter forsvarer Stalin. Det hedder sig, at han allerede i 1920'erne begyndte at opbygge en forsvarsindustri for Rusland. Men det passer ikke. Han investerede så godt som ingenting i forsvarstekniske våben; men så meget mere i det angrebsvåben, som nåede sit højdepenkt i 1941, hvor han var klar til med millioner af soldater, kæmpemæssige kampvogne og tusinder af kampfly at støde frem gennem Tyskland til Atlanterhavet.

På grund af Hitlers beslutsomme afværgeangreb kunne det mægtige russiske angrebsmaskineri ikke udfolde sig, og forsvarssystemet var uudviklet. Desuden var der uenighed om, hvor og hvor tidligt modoffensiv skulle sættes ind.. Følgen blev enorme tab i krigens første fase og tysk fremtrængen til 15 miles fra Moskva.

Det peges på, at briternes aktiviteter i Jugoslavien tvang tyskerne til en invasion, som sinkede angrebet på Sovjet, måske afgørende. Vi har tdligere peget på den mægtige våbenhjælp, Stalin fik fra Vesten.

Baggrunden: Churchills og Roosevelts beundring for Stalin er stadig temmelig ubegribelig i betragtning Stalins fortsatte række af okkupationer; men et faktum er, at Churchill længe beundrede ham, og at han alt for sent ændrede opfattelse.

Michaels peger på, at der i det sovjetiske militær var delte meninger om generalissimus Stalin og også om de øverste generaler. Ligesom der i Tyskland var officerer, der ville fjerne Hitler, var der i Sovjet kræfter, der ville af med Stalin.

En ubestemmelig magt var i Sovjet, som forresten alle mulige andre steder, jøderne. De havde været drivende ved revolutionens start og overtog siden mange ledende stillinger. Stalin accepterede og anvendte dem i lang tid; men da de fik deres egen stat, tæt knyttet til USA, fandt han, at de blev for farlige. Måske var det dem, der til sidst fik taget livet af ham.

Michaels mener, at forholdet til kommunismen var et problem for Stalin. Man må huske, at den efter Første Verdenskrig var en meget aktiv bevægelse, som i Tyskland, Italien og Spanien fremkaldte kraftige modbevægelser. Som bekendt vendte Stalin sig med held mod Trotskij ikke alene i Sovjet; men endog i USA; men han mener, at trotskismen, der stod for international kommunisme, stadig er virksom i verdenspolitikken og i dagens Rusland. Det er en kraft, man stadig bør være opmærksom på.

I aktuelle bedømmelser af russisk og international politik bør alle de her nævnte forhold stadig indgå i alle overvejelser.

 

SAMISDAT HOVEDMENU
SAMISDAT 11 - 2013 - Indhold