VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

 

Det lumske spil om danske værdier

Dansk kultur er nordisk, vesteuropæisk – ikke muslimsk, ikke jødisk

af Lars Thirslund

Er kristendommen ikke jødisk? – Nej, Jesus var oprører mod jødedommen, og det er naturligvis essensen i kristendommen. Derfor er troende jøder ekstremt fjendtlige mod den kristne bibel. Den brændes stadigvæk i Israel.

Fjendskabet mellem jødedom og Islam er ikke så dybtgående. Islam er 'jødedom for ikke-jøder'. Palæstinakonflikten er ikke ideologisk, den er en strid om jord og resurser.

Islams idé er, at profetens tolkning af Guds vilje skal herske i alle lande. Jødedommens er, at jødernes Gud skal sikre jødisk herredømme i alle lande: verdensherredømme, supremati. Derfor udkæmpes en stedsevarende verdenskrig, snart kold, snart varm.

I de forgangne århundreder er den foregået i det skjulte gennem jødiske finansfyrsters akkumulering af pengemagt og udnyttelse af den til politisk magt. Det helt specielle var, at det store flertal af jøder, skønt spredt i mange forskellige lande, alle følte sig forpligtet mod den tiltalende idé, at de var Guds udvalgte folk, som alle andre skulle underkaste sig.

Der var penge i den idé, og da finansfyrsternes magt voksede, forstod de, at den bedste måde at redde sig både penge og politisk magt på, var at sikre sig kontrol med udgivelser af aviser og bøger.

Gennem det 20. årh. gennemførtes næsten helt stille denne erobring, og med den trådte den politiske krig ind i en ny fase. Den jødiske elite optrådte, skønt stadig mest bag kulisserne, mere og mere som den styrende stormagt.

Den ændrede udfaldet af Første Verdenskrig og opnåede støtte til oprettelse af jødisk stat i Palæstina. Den greb ind i Versaillestraktaten, der lagde op til en ny krig. Den overtog ledelsen af den russiske revolution og placerede sine agenter i toppen af det sovjetiske terrorregime. Den fortsatte sin krig mod Tyskland og var drivkraften bag den Anden Verdenskrig og brutaliseringen af den.

Gennem massiv mediepropaganda og udplacering af agenter i utroligt mange internationale udvalg og komitéer undergraver den alle nationale regeringer undtagen sin egen, der vokser og tilmed er hemmelig.

En ny verdensorden proklameres, som formelt skal være international, men i bund og grund er jødisk.

Israel har sikret sig atomvåben og dirigerer USA, Vesteuropa og Danmark. Erobringskrigen i Mellemøsten gennemføres gennem over et halvt hundrede år i åben strid med FN-resolutioner og folkeret. Myrderierne og ødelæggelserne er systematiske, men bagatelliseres af alle vestlige medier. Og propagandaløgnene om holocaust, det jødiske folkemord, koges op igen og igen til forsvar for Israels brutalitet.

ADL erklærer, at al kritik af jøder eller Israel er: klassisk antisemitisme, som giver jøderne skylden for alt. Det er en typisk overdrivende generalisering. Men gennem kontrollen med finanser, medier og agenter, der er virksomme over alt, udøver jødeeliten faktisk en utrolig magt.

I dette spil indgår nedvurdering af danske, nordiske og vestlige værdier.

Men de, der støtter fordrejningerne, er medskyldige. Der må gøres oprør mod de medier og de agenter, som støtter ensretningen og krigsberedningen.

Det påstås nu, at det er den Anden Verdenskrigs brutale ødelæggelse af Tyskland, der har bevaret freden. Det stemmer ikke. Freden er brudt mange gange, og det, der har forhindret en ny storkrig, er kernevåbnenes terrorbalance.

Den er i dag gennemhullet. Mindst 4 ny lande har anskaffet de hårrejsende våben. Støttet af USA har Israel opbygget et arsenal, der truer alle nabostater og det meste af Vesteuropa. Nu koncentreres de to regeringers medie- og agentkrig mod Iran, som hævder, at det kun bygger kernekraftværker. Men det hævdede Israel også, at det gjorde, medens det opbyggede sit arsenal. Det vil formentlig snart vise sig, om det lykkes det olierige Iran at besvare truslen med en modtrussel. Det israelsk-amerikanske trussel-”diplomati” fører til, at intet land kan føle sig nogenlunde sikker, med mindre det råder over det ultimative våben.

Atomknuden

Da USA var alene om atomvåbnet, kunne det have truet andre stater til at afstå fra at udvikle det samme. Af uransagelige grunde skete dette ikke. England og Frankrig skaffede det, og Sovjet fik, hjulpet af vestlige kommunist- eller venstresympatisører, våbnet, og en ny speciel terrorbalance var skabt. Siden kom milliardstaterne: Kina og Indien og det store land Pakistan og det knapt så store, men militante Israel. Ved Sovjets sammenbrud blev dets kernevåben spredt til flere nydannede stater. Flere og flere regeringer får ansvaret for, at de ødelæggende våben og materialerne til dem ikke kommer i uansvarliges hænder. Og samtidigt truer USA og Israel med at bruge dem, de har. Derved tvinger de andre lande til, om på nogen måde muligt, at sikre sig på samme måde.

Det eneste, der kan redde fra ragnarok, er, at almenheden vågner og protesterer mod propagandacentralerne og deres falske medier, altså et mirakel. Men det er måske muligt med internettet.

Danske jøder har brugt deres mediemagt til at agitere for, at Danmark skal tage mod muslimer og respektere deres ceremonier og give dem moskéer og begravelsespladser.

Det skyldes ikke sympati for Islam, men deres foragt for det danske samfund. Arne Notkin kalder danskerne svinehunde. Martin Krasnik håner Jesus. Samuel Rachlin kræver, at Berlingske Tidende undertrykker ytringsfriheden. De bliver alle belønnet med høje mediebefatninger. Arne Melchior vrænger: ”Hvad er Salten Østerstrand? Hvad er Frejas Sal?” Fjernsynet lader gang på gang en affekteret stemme, der ikke kan have rod i Danmark, bræge: Der har jeg jæææme!

Flere danske foreninger og et dansk parti angriber Islam, men ingen zionismen. Kritikere af jødedommen smides simpelt hen ud. Så stor er de zionistiske agenters magt. De kommer ind alle vegne og forsvares af de danske medier, men heldigvis endnu ikke helt af nettet.

David Duke og flere fremtrædende forfattere udgives på svensk, og den amerikanske forfatter, Michael Collins Piper, dokumenterer i en række arbejder, zionismens økonomiske, mediemæssige og politiske magt. Han konkluderer, ligesom Ariel Sharon: Det er rigtigt, at zionisterne regerer USA.

Collins Piper's bøger, der udgives af American Free Press, hedder: ” The New Jerusalem, Zionist Power in America”, og ”The High Priests of War” om hvordan de neo-konservative kom til magten og arrangerede krigen mod Irak som første skridt mod det globale imperium.

“The New Babylon: Those Who Rule Supreme” handler om Rothschild-imperiet og den ny verdensorden, som dels bygger på kapital-, dels på mediemagt.

Men mediemagten har endelig fået nogle revner. Måske kan dette også ske med magtkapitalen.

Integrationsbedraget

Danmark har modtaget indvandrere fra andre lande, uden at det har ændret negativt til vort lands karakter, som er groet frem i pagt med de danske landskaber. Men det er fordi, de kom fra nabolande med nært beslægtet kultur.

Noget helt andet er den invasion, der finder sted i dag, af folk, der hylder helt afvigende værdier og holdninger, som vi selv for længst har kæmpet os ud af. Nu giver man statsborgerskab til flere og flere, som vil skrue landets udvikling hundrede(r) år tilbage.

Og så begynder man endelig at tale om Værdier. De er vigtigere end klima, siger erhvervsminister Lene Espersen. Men man banaliserer dem mest muligt: lader, som om man kan tilegne sig dem og blive ægte dansk, blot ved at læse en totalt fordrejet ”kulturkanon” og udenad lære svarene på nogle få intetsigende spørgsmål.

De danske værdier skal opleves, indleves i tid og rum.

Danske værdier

Danmarks værdier er dets landskaber, dets billedkunst, bygningskunst, musik og digtning.

De danske kvaderkirker og døbefonte i granit er pragtfulde kunstværker, foræret os af vore forfædre i middelalderen. Vore kalkmalerier overbringer det pragtfulde budskab fra tider, hvor vore sanser endnu ikke var forvirret gennem sentidens overbelastning af indtryk. Ved siden af festliggørelsen af de allerede smukke kirkerum fortæller de stærkt og usminket om liv, kamp og død i de svundne århundreder,

Norske stavkirker opfandt gotikken århundreder før Frankrig og Tyskland. De svenske og norske trækirker byder på en billedrigdom, der blomstrer helt frem til midten af 1800-tallet.

Nordisk kultur er pragtfuld. Det forringes ikke af, at vi har anskaffet enestående altertavler især fra vore nabolande; Tyskland og Nederlandene og naturligvis har lært af dem. Det er alt sammen vesterlandsk kultur. Tilsvarende kulturudvikling og –udveksling gælder de andre kunstarter.

Hvorfor hylder vore opdragere og medier ikke disse danske, nordiske og vestlige værdier? Fordi verdenserobrerne ikke vil have det.

Tre foreninger og et parti kæmper mod at Islam udbredes i Danmark, og selv om verdenserobrerne stempler det som afskyelig ”racisme” (hvad religions- og kulturkritik naturligvis ikke – nødvendigvis - er) får de en vis omtale i medierne. Men ingen vover at kritisere jødedommens indtil videre langt større magt (Læs Louis Levy og Søren Mørch).

På grund af den jødiske pengeelites kontrol over de danske medier er det nødvendigt at kæmpe mod dens undertrykkelse af vort demokrati.

Vi vedføjer et par blade med oplysninger om, hvor man kan hente kendskab til de kendsgerninger, som forties i vore medier.

Læg mærke til, at selv om man måske tror på påstanden om de seks mio. myrdede jøder, er det i strid med ytringsfriheden at nægte andre opfattelser ret til at gøre sig gældende

I dag diskuteres jordens klima som aldrig før. En voksende opinion har indset, at når vi henter kul og olie op og brænder det af, så vil klimaet nærme sig til den varme, der frembragte disse stoffer. Og vi ser, at isen omkring Nordpolen begynder at smelte, og havene udvider sig, så at lavere områder på kloden oversvømmes samtidigt med, at ørkenerne breder sig.

Derom skriver aviserne gerne; men nødigt, at problemerne hænger sammen med befolkningseksplosionen, Den er særligt voldsom i Afrika, og medierne svælger i hjerteskærende billeder af familier, der ikke kan skaffe mad til de talrige børn, som takket være vestlig teknologi overlever til en tilværelse hærget af elendighed og sult.

Regeringerne i de ramte lande gnider sig skjult i hænderne, men jamrer åbent og giver Vesten skylden for deres elendighed.. Amerika og Europa må åbne deres grænser og tage imod det voksende overskud af fattige. I mellemtiden køber de våben for understøttelsen.

Vor miljøminister ved ikke bedre end at lade sig styre af medierne. Og naturligvis skal Vesten sætte sit ressourceforbrug ned og hjælpe de underudviklede lande; men ikke uden modkrav.

Om det kan være uenigheder i disse spørgsmål, der ligger blandt de kontroverser, som vi hører har plaget miljøministeriet, ved vi ikke, for Connie Hedegaard holder tæt og taler ubekymret om, at vi blot skal sløse videre mod at betale nogen kompensation til udvalgte u-lande, og selv om der trompeteres, at en mia. mennesker allerede sulter, planlægger hun ubekymret videre for sammenstuvning af 9 mia. mennesker på jordkloden.

Verdensherskerne ser gerne, at nationalstaterne svækkes ved befolkningsblanding, og den ukontrollerede vækst kan reguleres med krigsarrangementer. De bør ikke have frit spil.

Uden en bevidst samling om forsvar for vestlig kultur, vil det mest værdifulde i vor arv blive tromlet ned af befolkningsforøgelse og massemagtdyrkelse.

Det demokratiske princip, at enhver person: bør have ret til een stemme, kan ikke længere have gyldighed. Ethvert land har et optimalt befolkningstal, hvis hensynet til resurser, natur og kultur skal tilgodeses. Stemmetal udover det optimale bør ikke respekteres af det internationale samfund. Enhver stat har ansvaret for at forsvare sine værdier og stræbe efter det mest harmoniske befolkningstal.

De amerikanske frihedskæmperes motto er: Sandheden skal gøre dig fri !

Det ved verdensherskerne naturligvis, og derfor er løgnene deres vigtigste våben.

 

Fredspris ! !

For 15 år siden uddelte det norske storting fredsprisen til to israelere, Yitzak Rabin og Shimon Peres og til én palæstinenser, Yassir Arafat. Sådan markerede man så fint styrkeforholdet mellem de to hensyn. I dag gør man det endnu tydeligere med uddeling af prisen til Amerikas næsten nybagte præsident, fordi han har sagt nogle velklingende fraser: Kernevåbnene skal væk! Han må mene, at så kan verdenskrigene udkæmpes på den gammeldags ”hyggelige” måde.

Det får han næppe andre store magter til at støtte andet end med flere fraser. Men han har midler, der nok skulle kunne tvinge Israel, der allerede nyder beskyttelse af USA's mægtige arsenal, til at afvikle sit terrorvåben. Men Israel vil selv bestemme, og det bøjer Obama sig for.

Derimod skal Iran ikke have lov. Det skal ligge åbent for Israel og for USA's flåde. Sådan ser, indtil videre, Obamas fred i Mellemøsten ud. Styrkeforholdet som før. totalt i Israels favør.

For han har ikke sagt, at Israel skal rømme sine ulovlige bosættelser (450.000 mennesker) - kun, at det skal stoppe byggeriet af flere. Men Israel bygger videre. Fredsprocessen forbliver et bedrag; men baggrunden ændrer sig.

De tyrkiske generalers tætte samarbejde med Israel er ved at ophøre. Den civile regering kritiserer Israels overgreb mod palæstinenserne og orienterer sig i højere grad mod andre muslimske lande, som Syrien og Iran. Deres våbenkøb flyttes fra Vesten til Rusland.

Og det zionistiske mediemonopol vakler. Det monopol har gjort, at alt for få lande, deriblandt Danmark, har vovet at påtale Israels undergravning af respekten for international ret.

Hvis opløsningen af vestlig kultur skal stoppes, må propagandacentralernes herredømme over medierne brydes. Sandhederne om hændelserne i Europa og verden må lægges frem. Nettet har åbnet de første brecher og uafhængige forlag og periodika bliver flere. Det gælder om at støtte dem.

 

SAMISDAT 7 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU