VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Infofascismen

- vor tids globaldiktatur

Man forbinder begrebet fascisme med gader, domineret af støvletrampende marchkolonner, dirigeret af en enevældig diktator.

Ideen var, at andre opfattelser end hans ikke skulle have lov at komme frem. I mellemkrigstiden havde systemet en storhedstid i Italien, som gav det navn. Aksemagternes nederlag blev også nederlag for den italienske fascisme.

Men idegrundlaget gik bare under jorden. Det havde jo også været enhver anden magthavers drøm.

I dag er fascismen overtaget af medieejerne. Blandt dem har det floreret siden fyrsteregimernes tid; men i dag er den mere mægtig end nogen sinde - men mindre synlig. Den maskerer sig.

I vor tid, hvor bog-, og avisudgivelser, og trådløse medier er blevet milliardindustrier, ser det ud, som om alle emner, selv de mest ubetydelige, bliver vendt og diskuteret.

Men det er bedrag. Vigtig information sorteres fra eller fordrejes.

Mediefascisterne bestemmer, at kun dét, der passer dem, får lov at komme frem i medier med indflydelse.

De har sat sig på så godt som alle toneangivende medier i de vigtigste vestlige lande, og derigennem har de, indtil for nylig, styret hele informationsudbuddet.

Det store flertal lægger ikke mærke til noget, da debatten er endeløs og tilsyneladende fri. De må tro, at hvis noget holdes udenfor, kan det ikke have betydning.

Dette er kernen i infofascismens bedrag.

Den blev grundlagt under de store krige, hvor propagandacentralerne opdagede, hvor enkelt det er, blot man er autoritær og gentager, bliver ved medvat indpode idéer og opfattelser i masserne, hvor usandsynlige de end er.

Oprindelig var det nazismen og Tyskland, som var målet for agenturernes angreb, der samtidigt skulle tjene til at dække over landenes egne forbrydelser.

Det sidste var for magthaverne så vigtigt, at de ikke kunne tænke på at nedlægge apparatet.

Det blev så udbygget til redskab for videre magtudvidelse i global skala.

Kampen gælder den økonomiske verdensmagt: herredømmet over industriproduktion og handel.

Den besværligste modstander er de nationale forsvar for lokale og regionale interesser.

Nationalisme bliver mediernes bagtaleemne nr.l, og folkeblanding midlet til at opløse nationalstaterne.

Medierne spreder pseudomoralske budskaber, som viderebringes overalt, gennem agenter i komitéer og forsamlinger, der har indflydelse.

Hvor effektivt dette fungerer, ser vi i vort eget land,

 

Infofascisme - mediernes systematiske bedrag

Har vi ikke demokrati her i Vesten? Nej vi har infofascisme. Vore medier er behersket af en mægtig mafia, der overvåger, at endnu seks årtier efter Anden Verdenskrigs afslutning må kun historiefremstillingen af krigens sejrherrer omtales positivt..

Skævvridninger :

Forfølgelse af påståede krigsforbrydere fra aksemagterne; men ingen af de allieredes, zionisternes og Israels

Bush-regimets løgne, og som følge deraf Fogh-regimets.

EU.s undertrykkelse af information og ytringsfrihed.

Holocaustmytologi religion, og som følge af dette, hovedløse forsvar for Israels ugerninger og forbrydelser mod folkeret og menneskerettigheder. Derigennem undergraves alt, hvad der var opnået af vestlig retskultur.

Et opgør med dette umuliggøres af mediernes hårdnakkede vægren ved at afstå plads til den nødvendige information. Da dette har været praksis i over et halvt hundrede år er almenheden helt fremmed for afvigende oplysninger. Det forklarer, hvorfor så mange nægter at tro, de kan være sande. Men dette fascistdiktatur er ikke længere eneherskende. Uafhængige informationskanaler er helt nylig blevet tilgængelige. Det er blevet muligt at kæmpe mod mediefascismen.

Nu gælder det om at slå vagt om disse informationsmuligheder.

For mediefascisterne er panikslagne og starter i alle tilgængelige medier ny propaganda for de officielle opfattelser De allieredes kamp for demokrati hyldes, skønt den smadrede Europas kulturbyer og overdrog det halve Europa til Stalins terrorregime. Men gymnasiaster har surfet på nettet og fundet revisionistiske artikler, som de finder overbevisende. F.eks.Lektor Rüel i Helsingør og udenrigspolitisk selskab mobiliseres: Det er forfærdeligt at de unge henter ”falsk historieskrivning” på nettet. Undervisningsminister Bertel Haarder kaldes på barrikaden og svigter ikke; Frygteligt at historien forfalskes! Ja, det er netop det, de unge gymnasiaster og stadig flere andre opdager. Revisionisterne viser, at 4 mio. jøder ikke blev myrdet i Auschwitz-Birkenau. Tabstallet er mindst 3 mio. for højt. Myterne om gaskamre og krematorier blev afsløret ved retssagerne i Canada mod Ernst Zündel. Det er uhyggeligt, at vor minister, lærere og offentlige institutioner stadig forsvarer grove historieforfalskninger og angriber de forskere, som har afsløret dem,

Hvem er det, der er dumme ?

Under artiklen ”udflugter” i Palæstina Nyt på s. 19 i nr. 4, 2007 skriver Søren Højmark (om Søren Espersen) : ”at benægte, at millioner af jøder blev dræbt i nazistiske koncentrationslejre er dumt og forkasteligt og i nogle lande sågar strafbart.”

Hvor mange millioner tænker han på ? Zionisterne har hævdet, at 6 mio. jøder blev myrdet af nazisterne deraf 4 i Auschwits-Birkenau. Dette gentager de igen og igen gennem deres herredømme over massemedierne, for at undskylde eller forklare Israels overgreb i MØ. Holocaustmyten og dens mediedækning er derfor vigtig for forståelse af situationen i Palæstina.

Derfor bør et orienterende blad ikke håne, men hylde de modige forskere, der afslørede at historierne om gaskamre og krematorier var i strid med elementære fysiske og kemiske love, og de høje tabstal måtte ses på baggrund af epidemier og underernæring, som hang sammen med forsyningsproblemer, der skyldtes de allieredes terrorbombardementer.

Vor tids frihedshelte er de revisionistiske forskere, som forfølges i Tyskland, Østrig, Frankrig og Schweiz, f.eks. Ernst Zündel og Germar Rudolf, der afslørede Auschwitssvindelen og den højt begavede Jürgen Graf, der er fordrevet fra Schweiz, Francois Duprat, der blev myrdet 1978, og professor Robert Faurisson, der er forfulgt af myndighederne og på gaderne gang på gang er blevet brutalt mishandlet.

Alle bør læse revisionisternes hjemmesider og bøgerne: ”En tom säck kan inte stå ” af Lars Adelskogh, den bedste kortfattede bog hidtil om holocaust. ” Judisk historia, judisk religion” af Israel Shahak .”Den judiske rasismen .” af David Duke og ” Kritikkulturen” af Kevin MacDonald.

Hvad er værst, usminket infodiktatur eller mundkurvsdemokrati ?

Det er samme sag: Magthaverne styrer.

Jamen, i pseudodemokratiet bliver uligetænkende dog ikke fængslet? Jo, i Tyskland, Østrig og Schweiz, og i Frankrig overfaldes de, mister deres stillinger og idømmes brutale bøder. I Israel går man lige så hårdt frem eller endnu værre mod deres arabiske modstandere. Og i de andre vestlige skindemokratier afvises al uønsket information eller forvrænges til ugenkendelighed.

Vore politikere og EU lovpriser ytringsfriheden og fordømmer de lande, der forbyder demonstrationer; men det er groft hykleri så længe de lukker øjnene for vore egne mundkurve og kun anerkender ytringsfrihed for dem, der mener som magthaverne, eller lader som om, de gør det. Den frihed findes også i diktaturstater.

Den eneste vej udenom er internettet; men dem, der sikrer sig den uønskede viden sortstemples af magtmedierne og berøves enhver mulighed for karriere.

Forskellen er altså meget lille og i mange tilfælde løgn.

Hvad kan vi gøre ? Vi kan kun pege på det og understrege falsknerierne så ofte som muligt, og vi kan korrigere på nettet og udbrede de forbudte sandheder til så mange som muligt. Og nålestik i de overvågede medier kan også nu og da listes igennem spærrerne. I de seneste år har sprækker vist sig i den gennem årtier ugennemtrængelige polerede overflade.

Hvordan blev demokratiet kvalt?

Lever det da ikke i bedste velgående?

Nej! Hvis folkestyret skal fungere kræves fri og åben information for alle. Det ønskede de øverste magthavere aldrig. De begyndte at samle på magt over medierne, og europæerne var naive. De troede alligevel ikke, at nogen kunne handle så kynisk. Men det var netop, hvad de øverste magtudøvere kunne, da de forstod, at skulle de bevare deres erobrede magt, måtte de sikre sig magten over, hvad folkene fik at vide.

Hvem var da disse magthavere? Det var især det jødiske pengearistokrati, som under magtkampene mellem europæiske fyrstehuse ved pengehandel – i dag ville vi kalde det åger – havde samlet sig enorme pengerigdomme, som de nu forstod på fordelagtige vilkår at udlåne videre til stridende fyrster og bringe dem i afhængighed.

Uden formelt at være en stat beherskede disse magtcentre, domineret af få familier, alle de magtmidler, som kendetegner en mægtig ”suveræn” stat; men uden at være bundet af de territorielle grænser, som vedtages for traditionelle stater. Jødernes magt udfoldede sig tværs over nationale grænser. Den blev en stat i mange forskellige, konkurrerende lande. Det, der knyttede. de magtfulde familier sammen, var en fælles religion eller ideologi og fælles traditioner, der begrundede og forsvarede deres idé om at være alle andre racer overlegen. For hundrede år siden var de med deres accumulerde kapitalmagt nået så langt, at de kunne gribe ind i stormagternes konflikter, og udnytte dem til deres egne formål.

Hvordan de udnyttede Første Verdenskrig og Versailles konferensen oplyser den fremtrædende jødiske forretningsmand Benjamin Freedman, der kendte de jødiske magtspidser og var med i Versailles. Han afslører, at jøderne forrådte Tyskland, hvor de egentlig havde befundet sig godt. Da de nu havde bekendt side, måtte de fortsætte hadpropagandaen mod Tyskland, som kom til at præge mellemkrigstiden.

Versaillesdiktatet og det afslørede jødiske hegemoni fremkaldte nazismen i Tyskland, som også stoppede internationalsocialismen. Det jødiske svar var stempling af antisemitisme, fascisme og nazisme som det værste af alt, medens internationalsocialisme/kommunisme overvejende er behandlet overbærende. Antigermanisme dyrkes derimod med forkærlighed, men fascismen i betydningen undertrykkelse af uligetænkende har medieherskerne taget til sig og har opbygget deres internationale infofascisme, som hersker i dag

1 1933 erklærede jøderne Tyskland krig, og de iværksatte en verdensblokade af tyske varer, idet de regnede med, at dette ville slå bunden ud på den efter krigen udmarvede tyske økonomi. Men Hitler fandt veje til at forsvare den. Det forøgede hadet til ham og nazismen.

Om den jødiske krigserklæring og handelsboykot mod Tyskland skriver vestlige media meget lidt; men ”Krystalnatten”, som var af langt mindre omfang og i øvrigt udløstes af et jødisk mord på en ung tysk ambassadetjenestemand, der intet havde at gøre med den polske beslutning, som havde vakt jødernes vrede. Polen havde bestemt, at jøder, som var rejst ud af landet skulle komme tilbage inden en bestemt dag. Ellers ville de ikke få lov at vende tilbage.

Den jødisk-amerikanske forfatter, Theodore Kaufman skrev bogen ”Germany Must Perish” Den påstod at Tyskland ikke ejede kultur og derfor skulle folket udslettes til sidste indbygger. Alle tyske områder skulle fordeles mellem naboerne. Churchill vidste godt at Tyskland var en stor kulturnation; men han frygtede den tyske industri. Derfor ville han ødelægge landet og sluttede forbund med den jødiske magtelite, der bragte Amerika med ind i krigen, snart sammen med Stalin.

At dette enorme bedrag har kunnet lade sig gøre skyldes den jødiske infofascisme. Det skulle blive meget værre .

Det må vi gøre os klart, men det vil magthaverne ikke tillade.

Lad os begynde med begreberne: Magthaverne, det er dem, der bestemmer, hvad der må bringes i medierne, og hvad der ikke må få adgang. Findes der sådan nogle ? Ja, det gør der i høj grad. Det er let at se, at kritik af Israel, jødedommen og zionismen ikke må få mærkbar plads i danske medier, og meget lidt i vestlige. I fire, nej: tolv europæiske lande er det gjort strafbart at oplyse sagligt om holocaust og om vigtige sider af Anden Verdenskrig , f.eks. at Stalin stod parat til med overlegne kæmpetanks at rulle ad gode europæiske veje frem til Atlanterhavskysten.

Når han ikke lykkedes med dette skyldes det, at Hitler med Operation Barbarossa kom ham i forkøbet med få uger. Hitler reddede Vesteuropa; men Østeuropa kunne han ikke redde Churchill og Roosevelt støttede alle Stalins erobringer og forærede til sidst hele Østeuropa til hans tyranni. Om dette må danske medier ikke udbrede sig

Et andet sort hul er, hvad der egentlig skete i New York 11/9 2001. Danske medier bringer kun Bushregeringens version, skønt den er utroværdig. Den må ikke kritiseres, fordi den skal forklare og forsvare, hvorfor vort land har kastet sig ind i to krige langt fra vore grænser under forhold, som vi har alt for lidt kendskab til,

Fra demokrati til infofascisme!

Demokrati defineres enkelt som enhver voksen persons ret til ved fri hemmelige valg at påvirke sammensætningen af et parlament med lovgivende magt.

For så vidt har vi opnået demokrati i Danmark.. Men en vigtig forudsætning mangler: Grundlæggende information om forudsætningerne for at kunne træffe fornuftige beslutninger .

Det grundlag skulle de moderne - ”frie” - medier forsyne os med. Ellers er det hele et narrespil, og det er, hvad det er!

Vore overleverede medier er ikke frie; men underkastet en kontrollerende magt. Den slipper megen information igennem; men er benhård overfor de oplysninger, som den ikke vil have frem. Derfor tror mange, at censuren ikke findes. Det er bedragets kerne.

At propaganda og falsk information kan forlede et traditionelt demokratisk flertal til at starte blodige krige har vi set i den seneste tid. Det viser, at vort system er forældet. Det er erobret af Infofascismen. Denne kræftskade må afsløres.

Det er sejrherren i 2. Verdenskrig, som står bag den. Ikke England og USA, selv om de bærer en del af ansvaret. Heller ikke Sovjet – Rusland Den egentlige vinder bag kulisserne er zionismen, som i takt med etablering af mægtig kapitalmagt forstod at købe sig til herre over mediemagten, som den nu udnytter i sit verdenspolitiske spil.

Fremskridt i retskultur, som Vesten havde tilkæmpet sig gennem århundreder er ganske lydløst erstattet af infodiktatur.

Fra støvlefascisme til infofascisme

Begrebet fascisme forbindes normalt med støvletrampende marchkolonner underordnet en suveræn hersker. Idéen var, at kun hans meninger skulle have lov at gøre sig gældende.

Systemet blomstrede i mellemkrigstidens Italien, som gav det navn. Denne version blev opgivet med aksemagternes nederlag; men ikke selve princippet. Den eneherskende centrale magt havde jo altid været fyrsternes drøm.

Nu gik den under jorden; men andre havde for længst overtaget rollespillet. De mest effektive var medieherskerne. Da magten over medierne ganske stille blev samlet på få hænder genopstod fascismen: mediefascismen. Den er st æ rkere end nogen sinde: en imperiemagt, en supermagt, som styrer i mange lande tværs over grænserne, uden at afsløre de mægtige herskere: verdensherskerne.

Danske værdier

”Kulturministeren” har sørget for at dåselægge dem i portioner overkommelige for enhver, dansker som indstrømmer, der kan lære et ganske lille pensum udenad.

Et særligt forvansket område er spørgsmålet om danskernes religion. Meningsagenterne har udbredt den trosartikel, at alle religioner skal respekteres ligeligt. Men dansk kultur havde udviklet en betydelig tolerance i forhold til afvigende religiøse opfattelser. Det gjaldt ikke mindst varianter indenfor den kristne religion. Siden 1700-tallet er selv fritænkere helt til ateister tolereret, og folkekirken har fungeret endda. Fritænkeriet var ingen alvorlig konkurrent til den kirkelige organisation, og heller ikke til kirkebygningerne. De sidste er blandt bærerne af vor mest dyrebare kultur og berigende, selv om man ikke er begejstret for alle kristendommens dogmer og gejstlighed.

Vestens kritik og skepsis i religiøse spørgsmål anvendes nu mod vor folke- og elitereligion, hvor den trues ved indvandring af andre fasttømrede og aggressive trosretninger, som selv langt fra er tolerante.

Kristendommen er altså en splittet ideologi. Hvorfor skal den gives fortrin for andre religioner, som millioner eller milliarder bekender sig til? Det skal den, fordi den rummer værdier, som de andre trosretninger ikke besidder Når vi diskuterer danske værdier, må det gøres klart, at det ikke er præsternes organisation og dogmesamlinger, der er det væsentlige, men hvad Kristus lærte, og det var netop et opgør med præstestyre.

Vist siger skriftet, at han forsikrede, at ikke en tøddel af loven skulle forgå. Men samtidigt brød han loven, hvor han fandt, at fornuften vejede tungere.

Hvor udfordrende, hvor skelsættende disse handlinger var, kan vi dårligt forestille os i dag.; men de ortodokse araberes og jøders fanatiske reaktioner i dag, kan minde os om det. Og vore egne præster undgår alt for diskret at gøre et nummer ud af disse kætterier. De kan jo måske rejse spørgsmålstegn ved andre uklarheder eller endda modsigelser. Derfor lægger de fleste præster vægten - ikke på hans udfordrende liv og udødelige ord; men på hans død og hans mere ekker mindre mirakuløse opstandelse. At hans ord aldrig døde og ikke krævede genopstandelse oplever præsterne som en trussel mod deres privilegier; men det er det store ved denne religion.

Ser vi på vor kulturarv, som den er bevaret i vore kirkers kunst, fremgår det, at Jesu filosofiske revolution, som det åbenbart er tilfældet endnu i dag, næppe er trængt igennem i brede kredse; men at hans grusomme henrettelse på grund af den overbevisning, han ikke ville svigte, har grebet og harmet generation efter generation. Også de udpegede helgeners plager er skildret med forståelse. Overgreb og tortur kendte kunstnerne alt for godt. De findes også i dag.

Hykleriet i top!

I debatten om OL henvises igen og igen - ikke mindst af Søren Espersen - til nazisternes OL., som man hævder burde være boykottet, da den arbejdede mod ”det totale mørke.”

Søren Espersen glemmer, eller lader som om han glemmer, at nedkæmpelsen af nazismen førte til Stalins diktatur i over 40 år ikke blot i Sovjet, men i hele Østeuropa, og til zionisternes diktatur i Palæstina, som holder endnu i dag.

Med al ret kritiseres Kinas manglende respekt for menneskerettigheder; men man kritiserer ikke Tysklands, Østrigs, Frankrigs eller Schweiz's systematiske forfølgelse af alle, der bringer oplysninger om nutidshistoriens fordrejning på grund af de vestlige propagandacentralers, løgne.

 

SAMISDAT 7 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU