VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Williamson har ret

Det bør Sven Ove Gade vide. Hvorfor siger han det ikke lige ud ? Fordi det betyder, at jødeeliten lyver. Men det er jo ikke Nyt. Jesus påpegede det for 2000 år siden og grundlagde kristendommen, og siden var det katolicismens budskab indtil den globale pengemagt tog over.

Holberg sagde lige ud, at jøderne var verdens mest løgnagtige folkefærd, og det ser vi dagligt, hvilket ikke betyder, at der ikke findes sanddru jøder som Benjamin Freedman og Israel Shahak; men det betyder, at den toneangivende elite lyver hæmningsløst. Det ved vore egne medieherskere, og derfor tør de ikke andet end lyve med. Deraf mediernes uigennemtrængelige bedrag.

Den største og grundlæggende løgn er holocaustløgnen, som den amerikanske professor Arthur Butz i bogen The Hoax of the Twentieth Century allerede 1976 stemplede som det 20. århundredes svindelnummer. Når denne bog, som alle burde kende, kun er kendt af få, skyldes det, at den jødiske elite fastholder sit benhårde greb om vore medier, skønt enhver jævnt begavet journalist må kunne se, at holocaustmyten er et ondskabsfuldt bedrag.

Ideen at udrydde hele folkefærd, er klassisk jødedom og formuleredes klart i Det Gamle Testamente, hvor det har stået lige siden.

I nyere tid er det blevet bekræftet med den jødisk-amerikanske forfatter Theodore Kaufman, som i bogen GERMANY MUST PERISH, i februar 1941 skrev, at Tyskland var helt uden kultur. Derfor skulle alle tyskere udryddes og tyske områder fordeles mellem nabostaterne. Bogen blev rost af store amerikanske aviser og bidrog til at samle den fanatisk tyskfjendtlige gruppe, som kom til at omgive præsident Roosevelt. Om dette tier de danske medier, ligesom de aldrig nævner, at den jødiske elite, efter i 1917 og siden i Versailles at have handlet ekstremt fjendtligt mod Tyskland, udstedte åbne krigserklæringer i 1933 og igen i 1939. I krigserklæringen 1933 indgik verdensboykot mod tyske varer. Vore medier beretter igen og igen om ”Krystalnatten”, der i Tyskland var overstået på et par dage; men verdensboykotten fik lov at fortsætte, indtil det viste sig, at Hitler havde gjort den virkningsløs.

Så godt som alle dagsmedier redigeres omhyggeligt med henblik på at forsvare Israel mod den antisemitisme, som på trods af al fordømmelse af begrebet breder sig i takt med Israels erobringskrig og forbrydelser mod folkeretten.

Karakteristisk er Berlingske Tidende lørdag d. 7/2. 2009: En hel side vies Netanyahu, der spås fremgang i det, der kaldes demokrati. Han har forsikret, at han vil lade bygge flere bosættelser og lover ikke at fjerne nogen.

En typisk artikel bringes under INTERNATIONALT. Betegnelsen viser sig at være: israelsk. Artiklen er skrevet af Shlomo Ben-Ami, vicepræsident for Toledo International Centre for Peace, og skal altså handle om fred. Men det må være den israelske drømmefred, han tænker på, den som Netanyahu åbent bekender sig til, hvor Israel – måske kun som et første skridt – underlægger sig hele Palæstina i sit jerngreb.

Ben-Amis artikel er udspekuleret. Den illustreres af et foto af porten til en tysk koncentrationslejr med denne tekst nedenunder: ”Er nogle europæere i færd med at bruge Israel som et middel til at slippe af med skylden over det jødiske spørgsmål og dermed jødernes ubærlige krav på moralsk overlegenhed ved sådan uden videre at sidestille dem med jødeudryddelsens gerningsmænd ? Foto Scanpix.” (kursivfremhævelser mine)

Selve artiklens overskrift lyder:

Israel og Europas lange kolonialistiske arv.” Og den fortsætter : ”Det gamle kontinent lider under to skyldkomplekser som hænger tæt sammen med Israel. Det koloniale og det jødiske kompleks. Den palæstinensiske tragedie er direkte påvirket af denne europæiske lidelse,”

I artiklen skriver han, at Israel er kompensation for de synder, der blev begået mod det jødiske folk . Han peger på Europas grusomme religionskrige, to verdenskrige og mere end et folkemord, og indgroede stridigheder om grænser og nationalisme. - Europas legitime interesser i Palæstina ved at udvikle sig til kosmopolitisk kontinent med stor muslimsk befolkning.”

Tykkere kan det næsten ikke skæres ud: Glem aldrig ”jødeudryddelsen”, skønt den for længe siden er modbevist, og jøderne trives som aldrig før. Men Israel har jo foreløbig kun ført sine erobringer frem til Jordanfloden – ikke til Eufrat, som mange ud fra et bibelord drømmer om.

Men alle rædsler, overgreb og urimeligheder er europæernes skyld på grund af de lidelser, de har påført jøderne . Aldrig et ord om jødernes egne synder og de lidelser, de har påført Europa og andre ikke-jøder: Talmud tillader ikke åger og ondskab mod jøder, men anbefaler det mod ikke-jøder. Mosebøgerne præker: Ingen nåde og barmhjertighed mod Israels fjender. Derfor hyldes pengene. De giver magt – i sidste ende verdensmagt.. Det ved Ben-Ami. Et notat oplyser, at han har været Israels udenrigsminister.

Han angriber Israels kritikere fordi de sammenligner ”ialt 58 omkomne palæstinensere med Auschwitz, hvor 30.000 jøder blev slagtet dagligt”

For det første; Israel har i sin nylige, måske ikke afsluttede offensiv med anvendelse af alle de mest moderne våben – deriblandt ulovlige – dræbt ca. 1300 palæstinensere.

For det andet : Myten om at man i Auschwitz myrdede 30.000 jøder om dagen hører til de mest gennemsigtige af holocaustmytens løgnehistorier. Auschwitz og dets urimelige tabstal hører til de mest undersøgte emner. Ved Verdenskrigens slutning påstod man, at 8 mio, døde i lejren. Men i løbet af få år var antallet halveret, og fra slutningen af 70'erne faldt det støt. Den danske encyklopædi skriver nu 1,2 mio.; men forskerne mener 200 eller 300.000 eller endnu mindre er det sandsynlige for alle lejre, og disse tal gælder alle dødsfald som.alder, sygdom, mangler og epidemier der hærgede især mod krigens slutning som følge af de allieredes tæppebombninger.

Hvad de europæiske krige, ikke mindst verdenskrigene, angår, har de jødiske storkapitalister været dybt indblandet, og det er ikke deres fortjeneste, at kun det halve – ikke hele Europa blev foræret til Stalin.

Grundlaget for denne magt er den talmudiske tradition for åger og brutalitet mod ikke-jøder og målbevidst akkumulering af penge- og mediemagt.

Bemærkelsesværdig er ”Jødernes ubærlige krav på moralsk overlegenhed.” Denne sætning udtrykker forskellen i tankegang mellem jødisk og kristen tradition. For Ben-Ami er det moralsk overlegne, hvad der gavner jødedommen og Israel. I vesteuropæisk kultur hyldes sandheden, uanset hvem eller hvad, den er nyttig for. Det er derfor hændelser og historie bedømmes så vidt forskelligt. Det kan måske ses som et internt jødisk anliggende, at dette samfund har sine specielle normer; men det er urimeligt og en provokation, når det jødiske mindretal gennem elitens beherskelse af medierne i al masseinformation gennemtvinger de jødiske anskuelser i strid med vestlig sandhedstradition.

Men måske er endelig en lysning på vej. Den nyere forskning vedrørende de store krige og tiden, der fulgte, angreb allerede kort efter krigens afslutning propagandaskævhederne. Banebrydende var den franske modstandshelt Paul Rassinier, der inspirerede englænderen Richard Verrall, som under pseudonymet Richard Harwood i 1974 udgav bogen ”Did Six Million Really Die ?” Svaret var, at der døde mange flere; men ikke jøder. I 1976 fulgte Butz's bog og en strøm af bøger og skrifter, der dokumenterede, at ikke blot holocausthistorierne, men hele nutidshistorien må skrives om. Om alt dette er vore medier påtvunget dybeste tavshed.

Der er altså intet nyt i Williamsons erklæringer. Det Ny er, at de får så stor pressedækning, og at alle, der bare kan læse dansk (hvor mange mon det egentlig er ?) selv gennem internettet kan kontrollere, hvad der er ret, eller hvad der i hvert fald ikke kan være det.

I længden kan dette give flere mediearbejdere mulighed for at bryde tabureglerne og bringe de oplysninger, som så længe har været undertrykt.

Uanset om Williamson til sidst vil blive tvunget til at trække sine udtalelser tilbage, er hændelsen et gennembrud. Hvis han ikke gør det, er han i det allerbedste selskab.

Infodemokrat


Lønstrupvej 122 94 80 Løkken Tlf.:98 99 65 74

SAMISDAT 7 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU