VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

Børnebomben

Gadaffi's triumferende erklæring: Vi har børnebomben ! demonstrerede hans solide forståelse for det menneskelige hykleri. Klimakonferencen bragte yderst beskedne bidrag til nedsættelse af CO2-udslippene; men milliarder udlovedes til udvikling af de voksende befolkninger i udviklingslandene, der urbaniserer større og større dele af kontinenterne og fortrænger natur, planter og dyr.

Skønt det er indlysende, at det er mennesket selv, der er hovedproblemet, fik kun få og små læserbreve i medierne lov til så meget som at antyde dette.

Kontrollen med vor information, infofascismen, er gennemført. Den globale infofascisme har erobret verdensmagten.

Præsident Ahmadinejad præsenteres 17/12 i dansk TV sammen med Mugabe, og en anden suspekt person, og så lader man chefredaktør Ehrenreich fra Kristeligt Dagblad beskrive Ahmadinejad som antisemit og Holocaustfornægter, dvs. en, der hævder at Holocaust aldrig fandt sted. Desværre fik vi ikke at vide, hvad redaktøren forstår ved begrebet. Mener han, det betyder, at 4 mio. jøder blev myrdet i ”tilintetgørelseslejren” Auschwitz ? I så fald har præsidenten al mulig grund til at tvivle, for selv danske medier har nu nedskåret antallet dødsfald af alle nationaliteter og alle årsager til ca. 1 mio. medens forskere sætter tallet helt ned til 73.000.

Under et besøg i Rom 3. juni 2009 bragte Ahmadinejad følgede udtalelser, som vi oversætter efter Ingrid Rimlands referat i Zûndelsite nr. 364:

”Spørgsmålet er, hvilken filosofi, der ledte til grundlæggelsen af (zionismens) regime? Kunne begivenhederne under Anden Verdenskrig være grundlaget for den filosofi og være den årsag, der skabte et så grusomt og brutalt regime ? 60 mio. mennesker mistede livet i Europa under Anden Verdenskrig. Hvordan kan det være, at det altid kun er en del af disse døde, der bringes i erindring ? Hvorfor er europæere i 60 år blevet ved at betale erstatninger til en ganske lille gruppe? Politiske og økonomiske erstatninger ?

Hvilken andel har generationerne, der i dag lever i Italien og Tyskland i Anden Verdenskrigs hændelser ? Det synes, som om man ikke længere i Europa kan tale (frit) om Holocaust. Jeg håber, at nogle europæiske regeringer vil klare at frigøre sig fra zionisterne, så at Holocausts sorte boks kan blive åbnet.

Der er mange ubesvarede spørgsmål. Lad os nu indrømme, lad os antage, at noget hændte: Hvor hændte det? Hændte det i Palæstina eller et andet sted? Hvem udførte forbrydelserne? Palæstinenserne eller nogle andre? Hvorfor skal det være palæstinenserne, der må betale prisen?

Man har sagt, at jøderne var uden hjemland, og at man måtte give dem et. Hvorfor skulle de have det i Palæstina?. Hvis vi accepterer begrundelser baseret på historiske rødder må vi opgive alle verdens nuværende grænser.

Hvad er det, der gør zionistregimet imun overfor spørgsmål som menneskerettigheder, frihed og borgerrettigheder? Hvad, dette regime gør, er en skam for hele menneskeheden.. Hvordan kan det være, at nogle europæiske regeringer er nødt til at give Zionistregimet deres absolutte støtte? På grundlag af hvilken mission? Dette er vigtige spørgsmål.

Nu er tiden måske kommet i Europa til for tanke, tænkere og kulturpersonligheder at prøve at give et svar. Måske ved De, at man i Tyskland i en park har installeret et symbol for Holocaust. De bringer uskyldige drenge og piger, uskyldige tyskere til at besøge monumentet, og siger til dem: ”Her har I den forbrydelse, som blev begået af Jeres fædre, og I er nødt til at føle Jer ydmyge og betale prisen for den forbrydelse, som Jeres fædre begik” Skulle regeringer ikke fortælle den ny generation om de ædle og smukke ting, som (deres fædre) har udrettet.?

Og hvis vi antager den hypotese, at der var en Holocaust , så kommer vi til at tale om en del af de 60 mio. mennesker, der døde under Anden Verdenskrig. Og hvor er de andre døde? Er der nogen, der taler om dem? Og er der nogen, der taler om at betale en pris? Er der ydmygelse af andre europæiske folk for alle de andre, der blev dræbt? Og er der nogen regering der tænker på at betale noget for de (andre) skader, som er gjort? Hvordan kan det være, at al sandhed må ofres på zionistregimets alter?

Millioner af mennesker er uden hjemland, hundredtusinder er dræbt, en trussel mod alle mellemøstlige lande, og (dette regime) føler sig ikke bundet af nogen lov. Kan verden bringes til at bevæge sig fremad med denne doble standard? Jeg tror det ikke.

Nu tror vi. at post-AndenVerdenskrigslitteratuen har nået vejs ende. Og zionistregimets angivne mission er nået vejs ende. Og at der således vil blive en implosion. Jeg siger dette med fuldt kendskab til fakta. Fordi der er noget, de ved lige så udmærket godt som jeg, vil der blive en implosion. Vi snakker om, vi foreslår en menneskelig løsning: Hold en folkeafstemning mellem alle palæstinensere (dvs. alle indbyggere i Palæstina) for at beslutte om deres egen skæbne. Hvorfor (er zionisterne) imod dette? Det er en demokratisk løsning. Og vi kan ikke forstå, hvorfor det ikke bliver (accepteret). Det er en løsning for menneskelige væsener. (….)”

Den sidste måned i 2009 meldes fra Teheran om voldsomme demonstrationer mod præstestyret i Iran.. De danske medier forsøger ikke at skelne mellem Irans præstestyre og dets præsident og benytter hændelserne i den obligatoriske hetz mod Iran. Barak Obama anklager Irans styre for ”voldelig og uretfærdig undertrykkelse af demokratiet,” og det har han for så vidt ret i, Men hvordan kan det hænge sammen, at Obama og vestlige medier årti efter årti er tavse om fængsling og forfølgelse af europæere, hvis eneste forbrydelse er at fremføre uomtvistelige sandheder, som mishager det globale infodiktatur.

Hadkampagnen mod Iran skyldes ikke den undertrykkelse af befolkningen, som det har fælles med flertallet andre lande, endda europæiske. Den skyldes, at Irans præsident åbent vover at bryde Vestens mest brutalt forsvarede tabuer.

Dansk fjernsyn bragte 15. december 2009 et interview med præsident Ahmadinejad i Teheran. Trods den høflige tone på begge sider lykkedes det præsidenten med venlige smil at dreje svarene på de danske spørgsmål om til sviende selvmål ved at pege på USAs og Israels angreb vold og okkupation, som Danmark har gjort sig medansvarlig for. Da han blev spurgt om undertrykkelsen af demonstrationerne i Teheran, mindede han med et skævt smil om det danske politis bekæmpelse af demonstrationerne ved klimatopmødet i København, som alle seerne netop havde fulgt i det samme fjernsyn.

28. december bragte Berlingske Tidende artiklen ”Lille mand ned en stor sag”.”Nok er han lille af statur. Til gengæld har Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad en stor sag. Hans mål er en retfærdig verden, og midlet er at udstille Vestens såkaldte ”dobbeltmoral””.

”Krig, klasseforskelle. Store gab mellem Nord og Syd og manglende tillid har givet en negativ konfrontation i verden. Det ser vi blandt andet i forbindelse med klimaforhandlingerne.”

”Globale løsninger må baseres på etiske værdier og retfærdighed, hvis vi skal undgå konfrontation.” fastslog præsidenten inden han gik i gang med at svare på spørgsmål.

I forbindelse med Muhammed-krisen bemærkede han: ”Her ser vi igen en dobbeltmoral: Mens vestlige politikere tillader forhånelse af religioner, må man ikke sætte spørgsmålstegn ved zionisterne. Hvorfor er zionisterne en undtagelse?”

”Vesten taler om demokrati og menneskerettigheder men støtter samtidig diktaturer rundt omkring i verden.”

Artiklen ved Ole Damkjær anerkender iranerens skarpe intelligens.

Det bliver for meget for lederredaktionen. 30. december eksploderer den med en leder, der starter: ”Slyngelstaten Iran er alvorligt presset af de folkelige demonstrationer, så meget at eksperter i denne uvisse situation er begyndt at tale om en mulig befrielse fra tyranniet, på linje med Berlin-murens fald i 1989.”

Hvis man med befrielsen tænker på præstestyret, kan man dele denne forhåbning; men præsidenten og hans nærmeste fortjener al mulig vestlig støtte.

Just det harmer infofascisteliten allermest, og den kræver angreb. Berlingskes lederredaktion erkender alvoren og udslynger skældsordet slyngelstat ? Hvad mener den med det ?

US-præsident George W Bush lancerede begrebet 11. eller 12 september 2001 efter angrebet på World Trade Center. Det skulle ramme den eller de stater, der stod bag de terrorister, som udførte angrebet, men også alle andre lande, som USA's regering ville udpege som terroristlande. Er det nu terrorisme, at sige en ubehagelig sandhed ?

Bush startede straks 2½ krig, og, selv om det ikke går særlig godt, truer man nu med endnu en.

Men erklæringerne om at ville udbrede frihed og demokrati med bomber og missiler vækker alligevel større og større skepsis. Antiamerikanismen breder sig ikke blot i muslimske lande. Ganske vist gentager vore egne medier trofast, at Amerika gentagne gange har reddet Europa. Og fjernsynet viser film efter film om at Hitler målbevidst startede krigen mod Polen og Anden Verdenskrig, Det stemmer bare ikke, og man går på kattepoter om kommunismens og Stalins systematiske erobringer i Østeuropa, som i virkeligheden sigtede moderobring af hele Europa. Ligeledes forbigås jødeelitens krigserklæringer og polakkernes og Churchills intriger.

I dag er Mellemøsten det synlige brændpunkt, og præsident Obamas politik kommer mere og mere til at ligne hans forgængers.

Vor info situation er så usikker som nogensinde. Ikke blot er folkemediernes fremstilling kontrolleret af en besættelsesmagt; men endog vigtige hændelser arrangeres og forvanskes af hemmelige tjenester .

Men ved siden af USA's brutale magtpolitik, stærkt præget af det nære samarbejde med Israel, findes et frit USA, som på nettet, i fjernsyns- og radioprogrammer og i bøger fremfører den kritik og de sandheder, som de officielle amerikanske medier og helt konsekvent vore egne, undertrykker.

Gennem nettet og skrifterne American Free Press og The Barnes Review og de bøger, som disse tilbyder, kan alle i dag skaffe sig kendskab til den falske information, som medierne bringer om historiske og helt aktuelle begivenheder. Modstanden er mægtig. Amirican Free Press konstaterer : ”Det er medierne, som er fjenden.”

At overvinde det interne tyranni, som undertrykker alle mediearbejdere er en tung, men den eneste vej til en mere retfærdig verden .

 

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU