VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

Zionismens utrolige triumf

Den såkaldte Auschwitz mindedag, blev 2010 i de danske medier fejret ved flittig gentagelse af den foreskrevne lektie; 6 mio. uskyldige jøder blev myrdet af nazisterne især i gaskamre.

Det blev ikke nævnt, at den zionistiske elite havde fremprovokeret krigen ved tyskfjendtlige intriger som dem, Benjamin Freedman har afsløret. Og det nævnes aldrig, at eliten to gange erklærede Tyskland krig. Første gang 24. marts 1933. Tallet 6 mio. blev besluttet af de allierede sejrherrer, efter at forskellige helt umulige tabstal var foreslået, Man aftalte med Sovjet at hævde tallet 6 mio., og at 4 mio. blev myrdet i Auschwitz, som dermed blev udnævnt til krigens forfærdeligste udryddelseslejr.

Denne udmærkelse vil man under ingen omstændigheder give afkald på. Derfor Auschwitzdagen.

Nu viste det sig i 70´erne, at tabstallet stadig var overdrevet. Det var i Auschwitz mellem 3 og 3,7 mio. for højt. Alligevel holdt man fast ved, at det samlede tabstal stadigvæk skulle være 6 mio.

For at hævde dette tal har man mobiliseret hele mediemagtens multitungede potentiale. Aviser og fjernsyn fremfører det ved enhver lejlighed, og det serveres i spillefilm, selv sådanne som intet har med holocaust at gøre. Værst i såkaldte ”dokumentarfilm”, hvis eneste opgave er at bortforklare de mange ting, som ikke harmonerer med den foreskrevne tro.

En særlig mærkværdig triumf kunne zionismen fryde sig over, da Tysklands forbundskansler Angela Merkel 1/9 2009 erklærede til udbredelse i alle verdens massemedier: ”Vi skabte endeløse lidelser ved at starte 2. Verdenskrig. Vi angreb Polen. Det kostede 60 mio. døde.”

En fri tysker bemærkede: Hvem lyver så dumdristigt som fru Merkel ?

Der er dog andre, der ikke står tilbage. På Auschwitzdagen talte Israels Præsident Shimon Peres en hel time i den tyske forbundsdag. Et uddrag af talen blev bragt som kronik i Jyllands-Posten 4/2 2010 Han forsømte ikke lejligheden til at udmale tyskernes skyld i mordet på 6 mio. uskyldige jøder: ”En bestemt bøn har fulgt jøderne i tusinder år. Den fremsiges til minde om de døde, om fædre og mødre, om brødre og søstre.

De mødre, hvis børn blev vristet ud af armene på dem, og de fædre, som så til i rædsel, da deres børn blev gennet ind i gaskamrene og blev forvandlet til aske i krematorierne, nåede ikke at fremsige eller lytte til den gamle bøn.”

Nej, de nåede ikke engang at se gaskamrene, for gaskamre til mennesker har ikke eksisteret i tyske områder, kun i USA. Men Peres kører løs fra villa Wannsee til Auschwitz og til Konrad Adenauer, der 27. sept. 1951 i forbundsdagen bekendte det tyske folks ansvar for Det Tredje Riges forbrydelser mod det jødiske folk, og at hans regering var parat til at godtgøre jøderne for tab af ejendom og til at opbygge den unge stat.

Peres sagde: ”De hr. forbundspræsident Horst Köhler sagde i Knesset: Ansvaret for Holocaust er en del af den tyske identitet. Det værdsætter vi Dem for.

Og De, fru forbundskansler Angela Merkel. De har erobret den israelske nations hjerte med Deres oprigtighed og varme. I Senatet og Repræsentanternes Hus i USA udtalte De: ”Et angreb på Israel er som et angreb på Tyskland” Disse bevægende ord som udtryk for ubrydelig støtte, vil vi aldrig glemme.”

Nej, det skal de nok huske på. Og så angreb han Iran: ”et fanatisk styre, som lader hånt om De Forenede Nationers Pagt. Et styre, som truer med ødelæggelse og er i besiddelse af atomanlæg og missiler, hvormed det terroriserer ikke blot sit eget land, men også andre lande. Et sådant styre udgør en fare for hele verden”

Det er sandt; men beskrivelsen passer meget bedre på Peres's eget land. Israel ignorerer alle kritiske FN-resolutioner, tramper på menneskerettighederne og har ikke blot atomanlæg men flere hundrede færdige kernevåben og missiler.

Peres slutter med drømmen om et Mellemøsten,, hvor alle lande er parate til at lade deres ophavs konflikter erstatte af fred for deres efterkommere.

”Ærede tilhørere, jeg tror på, at det er i Deres og vor magt at ændre historiens gang, jeg tror at fred er opnåelig.

Vi tør drømme, og jeg er overbevist om, at de tør drømme med os. Sammen vil vi virkeliggøre drømmen”

Som ventelig var der ingen, der turde drømme om at protestere. Forbundsdagen rejste sig og applauderede.

En større magtdemonstration og en større ydmygelse af en af Vesteuropas ledende kulturnationer er det svært at forestille sig.

Vort eget land er ikke bedre: Vore medier lyder slavisk alle supermagtens paroler. Selv om krigen i Afghanistan har vist sig at koste langt mere end man regnede med, nu over en mia. om året, så arbejder man målbevidst for at komme i gang med det næste overfald.

De fleste husker nok, at før krigen mod Irak startede, blev landet systematisk angrebet i medierne. Nu gælder de daglige angreb præstestyret i Iran. Hvorfor er det værre end de mange andre ? For de vil måske hemmeligt opbygge kernevåben. Men det har Israel jo for længe siden gjort. Jamen det er en helt anden sag, som sandsynligvis kostede præsident John F. Kennedy livet, da han modsatte sig det. En anden af zionismens mægtige magtdemonstrationer.

Den førte til, at Israel i dag truer ikke blot Mellemøsten, men den halve eller hele verden med atomudslettelse.

For Israel gælder det nu om at forhindre at andre lande, især nabolande, skaffer sig den samme forsvars- eller angrebsmagt; men bemærk: To lande med kernevåben kan vanskeligt angribe hinanden. Der hersker terrorbalance. Det er, hvad Israel vil forhindre. Derfor Irakkrigen og Afghanistankrigen og nu gælder forberedelserne en ødelæggelseskrig mod Iran. Modforestillinger slippes ikke frem. Findes kun på nettet.

I USA har forholdene længe været de samme; men de er ved at ændre sig. Der har kritiske tidsskrifter længe bragt de oplysninger, som medierne undertrykker, og de udgiver bøgerne af de forskere, der fandt sandhederne frem.

I radio og fjernsyn angribes det netværk, der vil liste USA ind i et nyt uoverskueligt krigseventyr.

Man kalder dem neokonservative og kan navngive spidserne, som har været virksomme til flere krige i mange år under skiftende præsidenter; men med ét agenda, og det centrale spørgsmål blev trukket frem: Hvorfor ? Hvortil ?

En forfatter Michael Collins Piper har ydet en banebrydende indsats.

Vennerne Victor Thorn og Lisa Guliani er selv kreative, men virker energisk for at bringe Pipers budskaber ud til så mange som muligt.

Hvad forskningen afslører er:

* De hemmelige tjenesters utallige skjulte operationer, gør det svært – ofte umuligt – fuldt ud at afsløre, hvad der egentlig sker.

* Men der er nok til, at man kan se, at Eliten bedrager de masser, som de udnytter. Og stadig tydeligere afslører de sig gennem de tendenser, der spores i deres ønsker og handlinger.

* Den fundamentale skævhed, som kritikerne påviser, er, at USA's krige sjældent eller perifert tjener amerikanske interesser, men altid israelske. Det viser sig da også, at et forbavsende antal af magtens topnavne har nær tilknytning til jødisk kapital og Israel og/eller de magtfulde jødiske organisationer som ADL og Mossad. Den sidste er filtret sammen med og agerer uigennemskueligt sammen med CIA.

Hvordan dette lod sig slå fast og kom til at påvirke USA's indre og ydre politik, afslørede Michael Collins Piper i bogen Final Judgment om mordet på præsident John F. Kennedy. Han påviste, at Kennedy havde udfordret en række mægtige kræfter som CIA, hvis leder Allen Dulles blev fyret. Det gjaldt afvisning af hemmelige dækaktioner, som skulle skylles på Castro og udløse krig. Og han begyndte kampen mod mægtige forbrydersyndikater. Alle havde de grunde til at ønske John F. Kennedy af vejen. Men den magt, som, uden at det måtte nævnes, havde den tungeste årsag til at ønske ham bort, var Israel.

Piper påviser, at den unge stat arbejdede frenetisk for at skaffe sig kernevåben. Det ville Kennedy ikke acceptere. Han lovede dem andre moderne våben; men modsatte sig kernevåben. Han erklærede dette i flere breve til Israels ledere.

Så blev han skudt. Lindon B. Johnson trådte til, og med ét var alt ændret : Israel fik hjælp til at udvikle sit kernevåbenarsenal. USA's støtte til Israel blev uden forbehold. Dets ulovlige bosættelser, dets grusomheder mod palæstinenserne og dets forbrydelser mod menneskerettighederne blev støttet og forsvaret af USA. En utrolig hændelse indtraf 8. juni 1967 med Israels angreb på det amerikanske skib USS Liberty. Angrebet havde til formål at sænke det amerikanske skib og give ægypterne skylden. Præsident Johnson ville straks give flådens jagerfly ordre til at besvare angrebet; men da han fik at vide, at angriberne var israeler, forbød han dette. Angrebet fik lov til at fortsætte, til man måtte mene at jobbet var gjort færdigt. Trods denne utrolige imødekommenhed lykkedes anslaget ikke. Liberty blev svært skadet og 34 unge amerikanere blev myrdet, og 171 såret, men skibet sank ikke. De overlevende fik med trusler om hårde straffe ordre til at holde mund, og det hele blev undskyldt som en misforståelse.

Men sandheden lod sig ikke undertrykke i længden. De overlevende kunne bevidne, at angrebet var målbevidst og tænkt til at ofre et amerikansk skib med besætning for at udløse en krig mellem USA og en tredje, helt uskyldig stat.

Selv om medierne forsøgte at negligere hændelsen, bidrog den til voksende modstand mod den mafia, som sætter hensynet til Israels interesser foran hensynet til USA's.

Det er naturligvis den samme supermagt, der kontrollerer vore egne medier og prioriterer zionismens interesser frem for danske. På denne baggrund får en række mærkelige kendsgerninger en forklaring:

Hvordan er det gået til, at vore politikere har sluset hundredtusinder fremmede ind i vort land, mange med religiøse forestillinger og traditioner, som er ekstremt fjendtlige mod den kultur, vi selv har kæmpet os frem til?

De fremmede gør sig mere og mere brutalt gældende: Vi må ikke sige, hvad vi synes i religiøse og kulturelle spørgsmål. De fremmede erobrer områder især i København, hvor politi ikke kan vise sig uden bag massiv beskyttelse, Ambulancer og brandvæsen, der bliver indkaldt overdænges med brosten og brændende kasteskyts. ”Danmark tilhører os, vi vil ikke bort herfra”, råber udøverne frejdigt.

Og vore politikere overgår hinanden i ”humanitet”. Indstrømmerne skal bare integreres, plaprer de efter medierne og nedsætter et helt ministerium, der skal arbejde alene for dette. Medierne priser blandede forhold, og på skærmen skal helst altid være mindst en farvet person. Reporterne får mere og mere fremmedklingende navne. Nogle er glimrende, men de fleste ved vi ikke noget om, for deres kulturelle baggrund må man ikke spørge om. De skal blot have kunnet lære svaret på nogle få intetsigende spørgsmål udenad. Parallelsamfundene i Danmark bygges systematisk op . Det, der binder danskerne sammen nedvurderes og internationalisme hyldes – ikke som et supplement til vor kærlighed til danske og vesterlandske værdier - men som det eneste agtværdige.

Hvem har interesse i denne opløsning af vort samfund ?

Det har den mægtige mafia, som dekreterer en ny verdensorden, der vil gøre den til verdenshersker. Den har skaffet sig kontrol over vore og de dominerende vestlige medier, og over mægtige finansresurser og agenturer. Og den fordrejer hele det verdensbillede, ud fra hvilket vi må tænke og handle.

Vi må derfor anderledes kritisk vurdere alt, hvad de kontrollerede medier vil lokke os med til, Vi må bruge de alternative informationsmuligheder, vi har på nettet og i fri blade, tidsskrifter og bøger, som kan fremskaffes, især i USA.

Vi skal ikke lade os narre ind i flere grusomme og uoverskuelige krige.


Vi skal befri Danmark, vi skal befri Europa. Vi skal gøre os selv fri !

 

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU