VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

 

 

Forårssolhverv 2010:

 

De Store Elefanter skælver

for den arrige lille mus.

 

I Moskva mødes 21/3 en kvartet bestående af USA, FN, EU og Rusland for at planlægge fred i MØ. Som et første skridt har man ”valgt at henvende sig direkte til Israel, som vil bygge 1600 ny boliger i Østjerusalem.” Og på to år skal en fungerende palæstinensisk stat etableres med fred og sikkerhed.

Netanyahu siger Nej! Udenrigsminister Avigdor Lieberman afviser at gå til forhandlingsbordet.. Tidsplanen er urealistisk og lægger upassende pres på Israel. Den israelske regering har taget mange væsentlige skridt. Nu er det palæstinensernes tur at bevise, at de for alvor er interesserede i forhandlinger, sagde han i Belgien. (DR1, TTV)

Jyllands-Postens leder, ”Israel og USA”, 20/3 placerer al skyld for den manglende fred på palæstinenserne. ”USA's ubrydelige støtte til Israels sikkerhed er nødvendig.”

Palæstinensernes ret og sikkerhed bekymrer aldrig lederredaktionen; men blandt nyhedsteksterne er der sluppet afvigende betragtninger frem.

Her mener mellemøstekspert ved Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, at der må kræves hårdere pres på Israel. Han citeres for følgende: Mødet i Moskva er ”en retorisk øvelse”

”De har opfordret 35 gange før, og der er ikke noget som helst eksempel på, at Israels regering har lyttet til opfordringer om noget som helst.”

”Israel har udvidet bosættelse efter bosættelse. Hver evig eneste gang kigger de sig omkring for at se, om nogen reagerer. Men det eneste, som omverdenen reagerer med er henstillinger.”

”Den hidtil eneste konkrete sanktion mod Israel (blev) sat i værk tilbage i 1991. Dengang satte USA's daværende præsident, George Bush den ældre, en midlertidig stopper for amerikanske lån til Israel.”

”For at der kan indgås en endelig definitiv fredsaftale, så skal det internationale samfund anført af kvartetten insistere på, at man med samme ret, som man har isoleret Hamas, skal holde den israelske regering ansvarlig for de overgreb, den begår.”

Det var ønskeligt, at dette budskab nåede kvartetten, skønt den selvfølgelig ved det i forvejen. Herhjemme bør det nå frem til vor udenrigsminister og til Dansk Folkeparti, som beherskes af Søren Espersen.

Netanyahu forsikrer, at han vil gennemføre byggeriet i Østjerusalem. Barak Obama svarer med at invitere ham til Det Hvide Hus om to dage (23/3) Det skal vel da vise sig, om han mener alvor med en palæstinensisk stat.

Til Iran tilbyder Obamn ”igen” en dialog. Han siger ifølge TV2 TTV 21/3 : Sammen med verdenssamfundet arbejder vi for at holde det iranske regime ansvarlig for, at de nægter at indfri sine internationale forpligtelser.

Man må spørge: Hvorfor holder han ikke Israel ansvarlig for, at det nægter at indfri sine internationale forpligtelser ?

Mødet i Det hvide Hus vil afsløre om der er andet end retorik i Obama's og kvartettens Palæstinapolitik.


Tirsdag , 23. marts 2010

Netanyahu erklærer; Vi bliver ved ar bygge i Østjerusalem. Det er ikke en bosættelse. Jerusalem er vor hovedstad, som vi erobrede i 1967.

Dansk TV konstaterer, at han ikke imødekommer det stadig voksende pres fra omverdenen.

Hillary Clinton; Israel står overfor svære, men nødvendige valg. Det kræves, at landet accepterer en tostatløsning.

 

Onsdag, 24. marts 2010

Obama fejrede i går den vundne sundhedsreform med at underskrive dokumenterne. Netanyahu holdt selvsikker tale i USA's kongres, eller var det AIPAC ?: Palæstinenserne må bøje sig. Ellers vil det sinke fredsprocessen et helt år.

Kongressen lovede sin støtte til Israel ; men mødet senere i Det Hvide Hus var køligt. Endnu ingen oplysninger om, hvad der skete. Men fra Israel meldes, at tilladelse er givet til 20 ny bosættelser i Østjerusalem, hvor der før har ligget et hotel. I øvrigt oplyses, at der hvert år bygges tusinder jødiske boliger i de okkuperede områder.

Hvis en fungerende tostatløsning skal virkeliggøres, må disse boliger ikke blot stoppes men i øget tempo overdrages til palæstinensere, f.eks dem, der blev fordrevet fra de områder, der blev Israel.

Og sikkerhed mod overfald fra Israels overlegne, bl.a. med kernevåben udstyrede militær, må garanteres ikke blot Palæstina, men også de omliggende stater.

Så længe dette ikke sker hersker uvidenhedssamfundenes topstyrede tyranni enevældigt.

 

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU