VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Ytringsfrihed i 2010:

En permanent aprilsnar !

7. april talte vi med en venlig dame på udenrigsminister Lene Espersens kontor. Hun oplyste, at hun havde rykket for svar på vore breve om Europæisk Ytringsfrihed. Nu ville hun gøre det igen og lovede, at vi snart ville få et svar.

I mellemtiden fortsætter medierne deres afledningsmanøvrer. Fjernsynet bringer det ene program efter det andet om Anden Verdenskrig, som konsekvent benævnes Hitlers Krig eller krigen, som Tyskland startede. Sådan cementeres den autoriserede historieskrivning: De allieredes – selv den egentlige krigsmager Churchill og sovjetunionens forbryderregime hyldes, og al skyld for århundredets krige tilskrives Tyskland, nazismen og Hitler, der benævnes psykopat, forbryder, antisemit.

Midt i april bragtes en fransk to timers såkaldt ”dramadokumentar” under den skinhellige titel ”Amen”. Den fortalte, at SS-officeren Kurt Gerstein havde opfundet giftblandingen Zyklon B. Den findes, og er udviklet til at afluse klæder med. Men i filmen hedder det, at den skulle bruges til at rense drikkevand. Nu opdagede Gerstein, at midlet blev brugt til at gasse jøder ihjel med i kz-lejre. Det gjorde ham så vred, at han forsøgte at få paven til at protestere åbent. Filmen skildrer hans forgæves anstrengelser og illustrerer således, at katolicismen er en slem religion, og SS en forfærdelig organisation, med kun Gerstein som en hæderlig undtagelse.

Hvem var Kurt Gerstein i virkeligheden ? Han var en af de mest åbent upålidelige ”vidner” om holocaust; men på trods af, eller på grund af dette, en af de flittigst citerede, bl.a. af Herbert Pundik i Den Danske Encyklopædi.

Massemordet på mennesker ved hjælp af Zyklon B i gaskamre har revisionisterne bevist er opspind, og Gersteins forklaringer er uden sammenhæng. I vor ”Vejleder” refererer vi hans egen beskrivelse af en henrettelse i gaskammer. Men det er ikke Zyklon B, der anvendes. Det er udstødningen fra dieselmotorer, som de i øvrigt havde kvaler med at få i gang. Diesel-udstødningen er ubehagelig, men ikke giftig som udstødningen fra benzinmotorer. Derimod ville den tæthed, hvormed Gerstein påstod ofrene blev stuvet sammen, være dræbende over en periode. Til gengæld ville den være umulig, og det er hele personens vidnesbyrd. Her er en historie, som kunne gøre en dokumentar om ham interessant; men i stedet misbruges betegnelsen til at reklamere for ren propaganda, som skal støtte den omtrent daglige gentagelse af påstanden om, at 6 mio. jøder blev udryddet af nazisterne.

Hvor mange tror virkelig på dette tal? Hvor mange føjer sig bare efter mediemagtens krav? Hvor mange er hypnotiseret af de stadige gentagelser?

”En løgn bliver ved med at være en løgn, ligegyldigt hvor mange mennesker der bekender sig til den.”

(Victor Kravchenko i ” Jeg valgte Friheden ”).

15. april bringer Jyllands-Posten hele to sider under overskriften: ”Journalister. Ytringsfriheden er under pres.”: Bladet har blandt Danmarks vel 10.000 journalister spurgt 903 om deres stilling til ytringsfrihed og selvcensur. 453 har svaret, dvs. 50%.

På spørgsmålet, om de har øvet selvcensur, svarede 16,8 %, altså 1/6 : Ja.

På spørgsmålet: Oplever du, at selvcensur fører til, at relevante oplysninger ikke kommer frem i dit medie? svarer 13,2 %: Ved ikke, men 12.9 svarer: Ja. Mere end hver sjette svarende journalist er ikke sikker på, at alle relevante oplysninger kommer frem. Omtrent hver ottende mener, at de ikke gør det. Relevante oplysninger sigtes fra.

Inde i bladet uddybes: ”Det journalister ikke må fortælle.” Det er mest presset fra Islam, der plager dem – dernæst landets asylpolitik.

Kun nogle mener, at Israel-kritiske historier ikke er velsete. Én er direkte blevet bedt om at 'dæmpe sin kritik af Israel i en af sine artikler'”

Men kritik af jødedom og Israel har været tabu siden Anden Verdenskrig. Når sådanne emner ikke kunne undgås, forstod studieværter behændigt at give ordet videre til jødiske ”eksperter”.

Det zionistiske pres er derfor stadigvæk stærkere end det muslimske.

Vi har peget på mediernes ansvar for de fem typiske uvidenhedsområder. Kun det ene berøres med let hånd i undersøgelsen. Det kan kun anes, hvor mange aktive journalister, der er opmærksomme på denne skævhed. Et sjette område er blevet aktuelt:

I fri amerikansk presse og internet angribes præsident Obama snart lige så ubarmhjertigt som George W. Bush. Man sår tvivl om hans akademiske kvalifikationer og endda om hans ret til statsborgerskab og præsidentembede. Selv om begge dele afvises af styret og selv om klager, som rettes til domstole, foreløbig afvises, er det groft udemokratisk, at danskerne holdes uvidende om, at så centrale emner diskuteres i NATO's hovedland.

I danske medier nævnes aldrig amerikansk eller israelsk statsterrorisme, men det refereres underdanigt, hver gang USA's regering udpeger en organisation som terroristrede eller en anden stat som slyngelstat. Og de systematisk gentagne angreb på Iran, med trusler om militære angreb, minder uhyggeligt om den mediekampagne, der førte frem til det falsk begrundede angreb på Irak og de deraf følgende endeløse voldshandlinger.

Naturligvis skal danske medier oplyse om den amerikanske regerings holdninger; men de bør også oplyse, at der i USA er kraftig kritik af dette styre, og netsider og fri medier bringer information, som man herhjemme kun kan hente på nettet.

Danske journalister har samme adgang til denne alternative information eller bedre end de fleste andre.

Alligevel bringes så godt som dagligt påstande, som videnskabeligt er afsløret som propaganda.

Ud fra teksterne kan vi ikke afgøre, om skribenter af en eller flere grunde lyver bevidst, eller om de faktisk ikke véd bedre. Blot må de i det første tilfælde være meget upålidelige - i det andet tilfælde må de være dårlige journalister, som ikke reagerer på modsigelsesfulde informationer.

Meget apropos bringer Det danske Akademi et program om hekseprocesser for længe siden - i 15- 1600-tallet.

 

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU