VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 


Rabiat uvidenhedskampagne!

Den 10. maj bringer Jyllands-Posten på næsten to sider en fremstilling af verdens ”pressefrihed” sådan, som en amerikansk såkaldt ”tænketank”, der kalder sig FREEDOM HOUSE, gerne vil have, at vi opfatter den.

Over en halv side anskueliggøres, hvordan pressefriheden trives rundt i verden. De vigtigste områder præsenteres med cirkler delt op i grønt, gult og rødt. Omfanget af en farve viser hvor stor friheden er. Grøn betyder: fri. Gul betyder: delvis fri. Rød betyder: ikke fri.

Ifølge disse diagrammer er pressefriheden i Vesteuropa grøn, altså så godt som fuldstændig. Hvordan kan det gå til? Det kan kun betyde, at ”tænketanken” mener, at pressefrihed er pressens ret til at offentliggøre, hvad der passer den, og kvæle, hvad der ikke passer den.

At 11 europæiske lande straffer fri tænkere med fængsel, bøder eller eksil, strider ikke mod tænketankens opfattelse af pressefrihed, for mediemagten accepterer disse overgreb og fordømmer dem ikke. Det skyldes den mediedominans, som vi tidligere har belyst.

Pressefrihed bliver i Jyllands-Postens fremstilling ikke ytringsfrihed, men medieherskernes meningsdiktatur.

Kun få blandt avisens almindelige, hastigt gennembladende læsere, er opmærksomme på, at pressefriheden er noget helt andet end den ytringsfrihed, som menneskerettighederne lover os. Den sikrer ikke engang mediemedarbejderne ret til at udtrykke, hvad de mener. Den sikrer kun medieherskernes meningsdiktatur, og det er, hvad det såkaldte FREEDOM HOUSE agiterer for.

Læserne skal narres til at tro, at ytringsfriheden i Europa er af første klasse; men, hvad diagrammerne serverer, er:

”Pressefrihedens” Sorte Hul

Ytringsfrihed eksisterer kun, hvis ægte ytringsret respekteres. Det er demokratiets grundpille, der forudsætter, at enhver, der besidder viden og/eller idéer, der er vigtige for samfundet, har krav på, at komme til orde i dominerende medier.

Denne frihed respekteres ikke. Inkvisitionens præstestyre, der dømte Galilei, er afløst af medieherskernes, som i 11 lande med middelalderlige love og ”retssystemer” undertrykker alle de for dem mest besværlige sandheder, og i de andre udøver en tilsvarende censur.

Også mange mediefolk er imod dette system, men kan intet stille op mod de utroligt rige ejere.

Vi ringede til bladet og spurgte efter artíklens forfatter, Christian Nørgård Larsen. Han var i Buenos Ayres, men vi blev vist til Lisbeth Therkildsen, der pointerede, at hun mente, det var helt klart, at det kun var ”tænketankens” anskuelse, som fremstilledes.

Det finder vi netop ikke, er tilstrækkelig klart, og vi pegede på, at det er et udfordrende svig mod ytringsfriheden, når de mange europæiske samvittighedsfanger ikke nævnes.

Hun lovede at referere vore synspunkter; men nogen rettelse, skulle vi ikke vente os.

Nej, det gjorde vi ikke, for dette måtte altså være avisens gennemtænkte, redaktionelle linie. Men så ser vi avisen 14/5 2010. Der finder vi en helsides kronik skrevet af Ekstra-Bladets nyligt afgåede chefredaktør Bent Falbert.

”Her mindes han den dag, da hans avis stillede sig ryg mod ryg med Jyllands-Posten for at forsvare den vigtigste frihedsrettighed i verden – ytringsfriheden.” Jamen, hurrah: ytringsfriheden – ikke pressefriheden!

Anledningen er, at de to blade var enige om at forsvare publicering af Muhammed-tegningen., skønt det ikke var venligt mod Islam. Er de to blade lige så modige, når det gælder noget, der irriterer zionismen? Nej, da er de tavse.

Bladene omtaler helst ikke de historiske revisionisters forskningsresultater, eller kun afstandtagende. Jyllands-Posten forsvarede dette med deres pressefrihed: men her er det utvetydigt ytringsfriheden, der hyldes.

Bent Falbert erklærer: ”Der er intet vi på Ekstrabladet tager mere alvorligt end ytringsfriheden.”

”Ytringsfriheden er den væsentligste frihedsrettighed. Uden den bliver vores valgret og forsamlingsfrihed ligegyldige. Derfor må vi pressefolk aldrig nærme os en undskyldning for, at vi bruger ytringsfriheden. Dø, om så det gælder!”

”Ytringsfriheden er nemlig ikke høflig, hvilket visse blødhjertede humanister strider for at indføre som debatnorm. Desværre er flere internationale organer mere optaget af at skabe konsensus på et lavt niveau, hvor selv diktaturer kan være med, end at forsvare demokratiets væsentligste hjørnestem.”

Bortset fra det første citat kunne vi ikke sige det bedre. Men hvordan kan de to blade være tavse, når Europas fri tænkere forfølges med fængsel og bøder eller eksil?

Vore massemedier er topstyrede. Vi må bekæmpe deres énsidighed over internettet, så læmge det på nogen måde er muligt. Yderligere kan læses her:

www.samisdat.dk - www.patriot.dk - www.balder.org - www.thedodo.info - www.controversyofzion.info - www.davidduke.com - www.mosaisk.com

 

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU