VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Følgende artikel blev returneret af Jyllands-Posten og derefter sendt til Nordjyske Stiftstidende sammen med artiklen om monumentet i Georgia

Rubjerg.23. maj 2010

FORBRUG eller MISBRUG

Kommentarer til KLIMADEBATTEN

af Marianne Herlufsdatter

Da jeg gik i gymnasiet, lærte vi, i geologi, at kultiden, hvorfra olie og kul stammer, var varm og fugtig. Jeg husker tydeligt, at jeg tænkte, at når man nu graver kullet frem og pumper olien op igen, må resultatet blive en tilsvarende varm og fugtig tid. Den gang for 60 år siden diskuterede man ikke med læreren, så mine tanker forblev mine egne.

Det ser nu ud til, at virkeligheden bekræfter mine tanker.

Man diskuterer nu hvorvidt og hvor hurtigt man skal nedsætte sin CO2-udledning. Men det grundlæggende problem lukker man øjnene for, nemlig:

Mennesket er et dyr som alle andre. Det betyder, at det lige som andre dyr er afhængigt af sit revir, sit territorium.

Hvis der bliver for mange individer i et revir, må nogle individer enten forsøge at finde et nyt revir, hvilket kan betyde krig med naboerne, eller de må omkomme af sult. Når det gælder andre dyr, taler man ganske afslappet om, at f.eks. fuglene omkommer i vinterens løb; eller at man må afskyde hjorte, når de bliver for mange.

Når det gælder mennesker har piben en anden lyd, Her taler man medlidende om de stakkels u-lande (ikke mindst i Afrika) der formerer sig mere end deres revir kan holde til :

Nogle eksempler:

Kenya : 1948 – 5,4 mio.. 2006 – 34,7 mio.

Nigeria : 1936 – 20,19 mio.. 2006 – 131,9 mio.

Uganda : 1935 – 3,7 mio., 2006 – 28,2 mio.

Fordi det er synd for de stakkels fattige afrikanere, gør vor ulandshjælp alt muligt, for at de skal blive endnu flere.

Ikke blot har menneskene gjort deres bedste for at udrydde andre dyr, så at de kun overlever i en slags koncentrationslejre, som man kalder 'naturreservater'. De bruger også deres mest avancerede teknik til at udrydde naturskovene, ikke mindst regnskovene.

I den allersidste tid har man opdaget, at det begynder at knibe med at skaffe mad til de foreløbig ca. 5 mia. for mange mennesker. Derfor angriber man dem, der har ment, at et bidrag til løsning af problemet med den globale opvarmning kan være at anvende biobrændsel i stedet for olie. Herimod fremføres følgende ”fromme” indvendinger: ”Man skal ikke brænde mad.

Men da glemmer man, at man tidligere fodrede heste til køretøjerne. Det samme gjaldt, når man pløjede, harvede og høstede, hvor man ikke kunne klare sig med håndkraft; men i det sidste tilfælde var også maden drivkraften.

Under krigen kørte man med gengas.

Det kan ikke være så svært at beregne, hvor mange mennesker der kan leve, altså ernære sig, på et vist område.

Danmark er et landbrugsland. Vor eneste naturlige råvare er jorden (og måske vandet). Ikke desto mindre bebygges og asfalteres hver dag mere og mere landbrugsjord. Det kaldes udvikling.

Forleden dag talte man om at bygge nyt sygehus ved Hobro. Man viste stedet, et landbrugsområde, i fjernsynet. Det blev omtalt som ”et ubebygget område”

I Danmark taler man om at nedsætte CO 2 -udslippet med en vis procent i løbet af nogle år, men man fortsætter præcis som tidligere. Hvad burde man gøre?

1: Nedsætte temperaturen i alle offentlige bygninger til 18 grader.

2: Forbyde motorsport.

3: Opgiv indendørs isbaner og dyrk bare skøjtesport, når det er koldt udenfor.

4: Forbyd udendørs opvarmede fodboldbaner.

5: Den sidste ny mode er udendørs træterrasser, som misbruger træet, der udendørs kun kan holde få år. Samtidigt klager man bittert over at regnskovene fældes Anvend sten i stedet.

6: Der må kunne spares på vejbelysningen; det gjorde man for 50 år siden.

En anden ting, det er svær at forstå, er, hvorfor vi skal have så mange opvarmede sportshaller. Det hele er vel resultatet af, at sport ikke mere er en fritidsbeskæftigels,e men er blevet et erhverv og et led i underholdningsindustrien.

Et resultat blandt andre er, at sport ikke mere er bare sundt, men resulterer i idrætsskader og sportsinvalider.

Det er besynderligt, at man netop nu, hvor man burde vide bedre, sætter hastighedsgrænserne på vejene op. Det er almindelig kendt, at den mest benzinøkonomiske hastighed, og derfor også den mest miljøvenlige, er 80 km. i timen. Derfor burde det ingen steder - undtagen i nødstilfælde - være tilladt at køre hurtigere.

Sidst, men ikke mindst : Hør op med alle unødvendige flyrejser. Er det en mio. pr. år?

For en person fra en generation, hvor man kom så langt i ferien, som man kunne cykle, er det mærkeligt at se, hvordan utallige medborgere ikke blot én gang i livet, men én, eller flere, gange om året flyver til den anden ende af jorden for at opleve de badestrande og hoteller, hvis kvalitet de allerede kan udenad fra farvestrålende turistbrochurer, som de gratis får ind ad døren.

Jeg husker fra min barndom, hvordan Hakon Mielche holdt foredrag med lysbilleder om sine rejser. Vi havde en geografilærer, der kunne prale med, at han havde været i Spanien og dér plukket appelsiner direkte fra træerne.

Og så kommer vi til det såkaldte arbejdsmarked. Der produceres en masse ting, som det var bedst aldrig blev lavet. Der smides mad og tøj væk som aldrig før. Så vidt jeg husker, var det 6000 tons tøj, som Røde Kors brænder hvert år. De andre hjælpeorganisationer bidrager med endnu flere. Det er en skandale!

Når man er født og opvokset i en tid, hvor man, som en naturlig ting, arvede tøj og fik syet tøj om, uden at man af den grund følte sig fattig, er det absurd at se, hvordan både børn og voksne hvert år skal have nyt tøj – ikke bare nyt tøj: men mærkevarer til opskruede priser. Ellers er man paria i samfundet. Man har glemt det gamle ord: Hvad der er sparet, er fortjent!

Med jævne mellemrum hører man naive personer, deriblandt politikere, sige, at vi er et af verdens rigeste lande. Vor eneste naturressource på land er vor landbrugsjord, og den har man travlt med at ødelægge. Olie- og gasforekomsterne i Nordsøen vil være tømt om få år.

Enhver bonde ved, at der skal bruges en tønde land pr. ko. Det må være muligt at regne ud, hvor meget plads der kræves pr. menneske, hvis man skal have en rimelig levestandard uden at snylte på den energi, som er oplagret fra kultiden, og uden at fremme ”Den globale opvarmning.”

Det sidste Ny er, at Danmark kommer ind som nr. 26, når det gælder miljøbeskyttelse, hvor Sverige og Norge ligger helt i toppen. Det drejer sig om at beskytte natur og dyreliv. Hvert femte danske dyr er udryddelsestruet.

Det er ikke så underligt. Norge har en befolkningstæthed på 14 pr. km2 og Sverige en på 20. Danmark har i dag ca. 124. Alligevel fortsætter vi med at importere andre landes fødselsoverskud, og det kaldes humanitær hjælp.

Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp har foreslået, at vi nu, i stedet for at modtage 500 kvoteflygtninge om året, skal øge antallet til 3000.

Med en befolkningstæthed på 124 pr. km2 betyder det, at vi nu forærer mindst 4 km2 af landet væk hvert år. Med 3000 vil det betyde mindst 24 km2 om året..

I øvrigt har vi, så vidt jeg kan regne ud, allerede foræret et område så stort som Fyn væk.

Det er absurd, at Danmark, som jo ikke har et krigsministerium, men et forsvarsditto, nu forsvarer sig 6000 km. væk hjemmefra, og når vi dér borte laver flygtninge, importerer vi dem så hertil.

Vort forsvar burde forsvare vort eget revir; lukke vore grænser igen og beskytte vort lille land. I stedet forærer vi det væk og betaler endda erobrerne for at beslaglægge det.

Det er mærkeligt, at Conny Hedegård som klimaminister, uden videre, accepterede, at der i 2050 skal være plads til ni mia. på kloden, når vi allerede har kvaler med 6½ mia. ( Hun citeres for dette i Max Havelaars magasin: ”Fair nok.”)

Naturmiljøet angribes med stadigt mere hus- og vejbyggeri. Og hvem får skylden?: Landmændene.

Dels må de ikke genopdyrke deres brakmarker. Dels må de se til at lave mere og billigere mad til byboerne - og så til verdens voksende befolkning.

Samtidigt må de ikke svine vandet til. Det må kun byboerne. København henter nu sit drikkevand fra det halve Sjælland, hvorefter man skider i det og hælder det ud i Øresund.

Så vidt jeg husker, lagde man restriktioner på landbrugsjorden syd for Aalborg, for nu skulle aalborgenserne bruge grundvandet derfra.

Hvad vandforbruget angår, bør man lige som i Sverige have to vandrørsystemer. Ét til WC, hvortil man anvender det stedlige regnvand, og ét til drikkevand. Det vil spare drikkevandsresurserne for unødvendigt overforbrug.

Tre af landets ”førende miljøforskere” kalder det ”den største naturkatastrofe i 20 år”, at regeringen, de seneste år, har tilladt landbruget at dyrke og genopdyrke 830 km2 brakarealer uden samtidigt at have en effektiv miljøbeskyttelse.

Kaj Sand-Jensen og Carsten Rahbek bruger i Politiken ord som ”katastrofe” og ”et kolossalt tab af biologisk mangfoldighed”, og Peter Esbjerg siger: ”Danmark er i forvejen et ret forarmet land rent naturmæssigt, og når man pløjer så store naturarealer op, går det altså rigtigt galt.” Oppløjningen rammer bl.a. sjældne dyr og planter, der mister deres levesteder,

Det er bemærkelsesværdigt, at miljøbeskytterne er mere bekymrede for pløjning af brakmarkerne end for bebyggelse og asfaltering af de dyrkede marker og det åbne landskab.

Landskabernes skønhed prisgives til fordel for hensynet til zoologiske og botaniske specialistinteresser,

Naturfredningsfolk brokker sig over, at landmændene pløjer brakmarkerne op, fordi det skader særlige specialer i naturen, som interesserer netop dem. Men de 9000 ha., eller mere, der er lagt ud til golfbaner, synes de ikke at have noget imod.

At holde dem i en for golfspillerne acceptabel stand afstedkommer mere svineri i naturen end de fleste er klar over. Banerne skal holdes rene for ukrudt, og klippes i en uendelighed. Og de er ikke almene rekreative områder, som f.eks. skovene. Desuden sviner de naturen til med deres udstrøede ”bunkers”, som ser hæslige ud.

At golfspillerne ikke bare kan gå en tur i skoven eller andre steder i naturen afslører en alvorlig folkesygdom: snobberi.

For nylig blev man ”beroliget” med, at den globale opvarmning for tilfældet måske var standset op her hos os. Man nævnte ikke, at det kan skyldes, at golfstrømmen, som vi kan takke for vort forholdsvis milde klima, kan være bremset, da den er afhængig af, at kulden ved Nordpolen bevirker en tilbagestrømning, som giver plads til den varme strøm.

Man har i mange år talt om økonomisk vækst. Det har for mig altid set ud som inflation. Et hus, der for 50 år siden kostede 50.000 kr. koster nu 5 mio.

Og den såkaldte friværdi, som folk kunne belåne i banken og siden rejse op på unyttige rejser til en strand på den anden side af jordkloden, i stedet for at cykle ned til den nærmeste danske strand og ligesom med olien undgå at stjæle fra fremtiden.

For mig, der er opvokset før, under og efter Anden Verdenskrig er det et mærkværdigt og unødvendigt overforbrug og misbrug, der præsenteres.

Køber man lidt leverpostej eller en kage, får man også en aluminiumæske, som de fleste sikkert smider i affaldsspanden.

For et par generationer siden sagde man, at når man fik maskiner, behøvede man ikke at arbejde så meget mere. Helt sådan er det ikke gået. Nogle rører faktisk ikke en finger; men andre slider så meget mere. Og kvinderne er tvunget ud på arbejdsmarkedet fordi dét at passe hus og have, og lave mad til egen husholdning og passe egne børn og sy og reparere deres tøj ikke regnes for arbejde. Men at passe andres børn og lave mad til andre er fint arbejde, det eneste rigtige.

Børnene skal ud af huset til børnehave, skole og sportsklub, hvor de instrueres ”videnskabeligt” og ”professionelt”. Det er underligt at høre om alle de pædagoger, der skal organisere børns leg. Vi andre kunne lege selv.

Da mange voksnes arbejde ikke er fysisk hårdt, må de til fitnesscentre og løfte vægte og trampe på maskiner til ingen nytte.

I de sidste par uger er miljøministeriet gået ind i kampen mod ”invasive arter af dyr og planter”. Man fremhæver mårhunden, dræbersneglen og bjørnekloen.

Nudansk Ordbog oplyser, at 'invasiv' kommer fra latinsk: invasio; fjendtlig indtrængen i et land,

De invasive arter truer, ifølge myndighederne, den oprindelige danske natur.

Nu må man undre sig over, at interessen for invasive arter kun gælder dyr, men ikke mennesker.

Byer og veje breder sig, og ødelægger den danske natur og den jord, vi faktisk skal leve af.

På grund af den nuværende ”krise” (at priserne går ned og ikke op) råber politikerne efter økonomisk fremgang.

Det betyder, at der skal produceres flere ting, som ingen har brug for, så vi kan smide lige så meget væk. Der bliver stadig flere butikker med tøj og sko. Jeg undrer mig over, hvem der slider alt dette op.

Nej, det bliver ikke slidt op, det bliver kasseret og smidt ud eller afleveret til genbrug, hvor tonsvis bliver brændt.

Det samme gælder de butikker, der falbyder ny møbler.

TTV oplyser, at alle danskerne smider 801 kg. skrald væk om året, det er i gennemsnit 2,2 kg. om dagen. Det er altså de kilo, der ekstra skal produceres hver dag for at vi kan have ”økonomisk fremgang”.

Marianne Herlufsdatter

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU