VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Det store tabu: Befolkningsbomben

9. juni bringer Jyllands-Posten en kronik: ”Europas demografiske kollaps”. Den kunne lige så godt være kaldt jordens demografiske kollaps. Forfatteren, Jørn Boisen er lektor, ph.d. ved Københavns Universitet.

…. J. B. refererer de fleste demografers opfattelse, som er, at jordens befolkning vil toppe 2050 med 10 mia., men derefter, til bekymring for demografer og økonomer, vil falde. Ved århundredets slutning vil Tysklands befolkning være faldet fra 82 mio. til under 40. Man undrer: vil flertallet af dem da være tyrker ?

Italiens befolkning vil være faldet fra 57 mio. til under 20. Mon Islam da er større end katolicismen ?

J. B., og åbenbart et flertal af ”økonomer” med ham, mener at velstand – i hvert fald af den type, som så mange nyder i dag – kun kan trives i vækst, også i befolkningen.

Han mener nedgangen vil være en uundgåelig følge af ”kvindefrigørelsen”, der har sendt kvinderne ud på arbejdsmarkedet. To erhvervsarbejdende vil ikke kunne tjene nok til flere børnefødsler og opretholdelse af den levestandard, som så mange har vænnet sig til at betragte som den naturlige. Han mener derfor, man må til at præmiere børnefødsler igen, uden at angive hvor mange.

Imens buldrer Afrika frem med stadig fordoblede befolkningstal og krav om ret til at sende overskuddet til Europa, medens hvide og asiater smides ud, og ørkener breder sig og pladsen til vilde dyr indsnævres, og indsnævres.

De fremførte tal viser, at behovet for samarbejde i og over grænserne mellem Danmark, Vesten og den øvrige verden er uafviselig stort. Men sigtet er ikke ligegyldigt. Om det skal tjene en kapitalistisk verdenselites magt- og manipulationsinteresser eller afvejning af kultur- og naturhensyn mod rimeligt tilgængelige resurser.

Det kræver en værdidebat, som må startes i og mellem alle lande, og absolut i Danmark. Hvor svært det er, ser vi hver dag i debatten om nedskæringer i forbrug på grund af den økonomiske krise, som kun er en forsmag på, hvad vi kan forvente.

Der må gøres op med det internationale pres, der bygges op mod nationalstaterne. Det rettes mod ethvert forsøg på at tage hensyn til nationale eller regionale værdier.

Det første skridt i indoktrineringen er indpodning af ”moralske” værdier og fjendeopfattelser, som skal kendetegne de pæne mennesker.

Det præg, som den permanente indoktrinering påstempler det store flertal, som stræber efter social anerkendelse, er stærkt, og det er det, propagandisterne udnytter:

At afvise indvandrere - uanset ideologi - er inhumant og hjerteløst.

At spotte noget religiøst er intolerance og ondskabsfuldt

At fremhæve sit lands værdier er at bilde sig noget ind og. tåbeligt..

At Vestens kultur er bedre end islamisk er naivt og racistisk.

At kritisere noget jødisk er antisemitisme og afskyeligt.

At demonstrere afsky for Tyskere og nazister viser, at man hører til det gode selskab.

Med disse enkle forskrifter, som den regerende verdenselite ikke drømmer om selv at respektere, opløser den de vestlige samfund; men ligesom de indtil slutningen af Anden Verdenskrig var helt blinde for, hvad der skete mod Øst i Sovjetunionen, så, synes de nu uvillige til at overveje, hvad der sker, og hvad man kan forvente i de voksende stormagter Kina, Indien, Brasilien og måske outsideren: Afrika. Befolkningen i disse mastodontstater vil ikke nøjes med mindre end det overforbrug, som vore egne velhavere ikke kan tænke sig at give afkald på.

Dertil kommer farer og usikkerhed på vor aldrig hvilende klode.

Forskerne ved nu, at de landmasser, som vi føler solide under vore fødder, har forskudt sig fra hinanden og mod hinanden og har afstedkommet voldsomme forvandlinger.

Den sidste af de mange istider slap sit greb over Nordeuropa og Nordamerika for blot 10 – 15 tusind år siden, og den kan komme igen.

De kulturskatte, som vi glæder os over i dag, er blevet til over omtrent den samme korte tidsperiode. Så godt som alt kan raseres af et nyt isfremstød, eller ved at en tung asteroide igen rammer vor planet. Og selv bidrager vi til på kort tid at gøre den sværere at bebo.

Selv om vi godt kan se, hvor vi selv og vore husdyr ødelægger de områder, vi skal spare af hensyn til os selv – ”naturen” er lige glad – så kan vore samfund ikke beslutte sig til at holde op, for der vil jo stadig være nogle magtfulde privilegerede, der klarer sig godt en tid endnu.

. Temperaturstigningen truer ikke blot nogle lave øer i oceanerne, men områder over hele verden med mangemillionbyer. Alligevel har vi set, hvor svært de mest velstående = overforbrugende lande - har ved at støtte effektive forholdsregler.

Hensynet til husholdning med klodens begrænsede resurser vil kræve samforstand over grænserne, som i mange tilfælde vil være lige så vanskelige eller vanskeligere at løse.

Men er det så ikke bedre at sløjfe grænserne, sådan som tidens globalelite ønsker det ?

Nej, det vil helt udelukke muligheden for en demokratisk debat og alene tjene globalelitens særinteresser. De bedste idéer kan godt komme fra små lande, og idéerne skal flyde frit over grænserne til de frie samfund; men ikke personer, der vil afskaffe dette samfund.

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU