VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Resursisme!

I !990'erne formulerede jeg tidens vigtigste ”isme” : Resursismen. Den gik i al sin klarhed og enkelhed ud på, at alle handlinger i historien og i dag skal bedømmes i forhold til foreliggende tilgængelige resurser.

Det er let at se, at de resurser, der stod til rådighed for stenalderjægeren og -bonden satte grænser for størrelsen af deres gravmonumenter og for karakteren af de af deres frembringelser, som er bevaret til vor tid. Endda beundrer vi deres flytning og placering af tontunge sten uden de maskiner, som i dag står til rådighed.

Vi forstår nu også, at Danmarks en overgang forbigående magt beroede på en resurse af egetræer og Sveriges i en anden periode på resurser af kobber.

I dag er det rådighed over andre resurser, som muliggør eller begrænser udfoldelsen af magt og/eller velstand.

En ny, eller fornyet erkendelse er, at alle, eller næsten alle, resurser er begrænsede, og at overforbrug af resurser kan have katastrofale følger.

Derfor kræver resursismen, at alle aktiviteter og foretagender,: fredelige, eller endda krigeriske, skal afpasses efter naturligt tilgængelige resurser. Det forudsætter til gavn for historieskrivningen et grundigt studium af de på de betragtede tidsaldre tilgængelige, eventuelt misbrugte, resurser (f.eks brug af bly i keramik og vinbeholdere)

I dag hales stadig flere mere eller mindre kendte stoffer frem af jord og klippegrund, og bruges i tusindvis af kombinationer, som der kæmpes om at udnytte. Nogle erkendes åbent farlige – andre ved man simpelt hen ikke tilstrækkeligt om.

Resursismen slår fast, at den såkaldte ”udvikling” aldrig må forceres frem på bekostning af klodens værdifulde resurser. Så meget haster det ikke !. Til de værdifulde resurser hører kulturarv, landskabsskønhed og dyreliv.

Det kræver kendskab til og kontrol med alle disse resurser; men også kontrol med befolkninger. Mennesket har ingen ubetinget ret til at brede sig og øde jordens værdier.

Resursismen var så klar og selvfølgelig, at den nødvendigvis måtte ignoreres af alle, der sad på medier og magt. Også historikerne – ikke mindst nutidshistorikerne – var uvillige til at se kendsgerninger og hændelser styret af triste fysiske forudsætninger.

Måske er tiden ved at være inde til at indse, at vi ikke må bruge mere, end vi langsigtigt har, og at dette må deles på en retfærdig måde..

Hvad betinger retfærdighed. ? Det gør alene respekt for de værdier, som vor klode og dens mest begavede indvånere har skabt.

Den mest truede resurs er landskabernes skønhed.

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU