VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Historieforfalskning

Propagandamediernes lumske bedrag

I medierne føres en livlig kampagne imod mobning. Børn skal ikke mobbe hinanden ! Nej, det skal de helst ikke !

Men de voksne må gerne, ja, de skal ! Det politiske spil er et stort mobbemarked. Det ved vi alle, og hvordan skal man ellers kunne se forskel på gode og onde ?

Jo, det ene partis ensidighed modvirkes i lande, der kalder sig demokratiske, til en vis grad af et eller flere andre partier. Forudsat at alle har lige og fri adgang til dominerende medier. Men det har de jo ikke !

I det internationale spil er mobningen udviklet til et angrebsvåben, som er lige aktivt og anvendeligt i krig som i ”fred”.

Det udvikledes især under de to store krige, og efter den sidste viste det sig, at der ikke bare var prestige, men også store penge i det, og det var umuligt at komme af med det igen.

Som centraleuropæisk stat med mange naboer og en udviklet industri, som blev misundt, men også frygtet af konkurrenter blev Tyskland det centrale mål for national mobning.

Da Tyskland efter Anden Verdenskrig var blevet tvunget til betingelsesløs kapitulation, var de sejrende i stand til at fremstille de historiske hændelser, som de helst ville have, man så dem. Det gjorde det muligt for dem, at stadfæste som sandhed alt, hvad propagandakontorerne havde udsendt under krigen, og udelade alt, hvad der ikke var godt.

Flest fordele af dette privilegium forstod zionisteliten at opnå. Foruden sin formidable finansielle og politiske magt, havde den erobret herredømmet over så godt som alle vestlige medier. Det gjorde det muligt for den, at udråbe deres egen stat, og erobre, okkupere og udnytte endnu større områder og samtidigt fremstille jødefolket som uskyldige ofre for forfølgelser, kulminerende med en masseudryddelse, som forpligtigede verdenssamfundet til at skænke det en stat og endeløse erstatninger.

De største krav stilledes til Tyskland, hvis nazistiske regime, man påstod, havde gennemført holocaust: udryddelsen af 6 mio. (eller endnu flere) uskyldige jøder. Medierne fik ikke lov at nævne, at den jødiske elite allerede 1933 åbent havde erklæret Tyskland krig og at holocausthistorien af den amerikanske professor Arthur Robert Butz blev kaldt det 20. århundredes største bedrag. Men på dette grundlag udfoldede jødeeliten sin enestående magt ved at opbygge Israel til den suverænt stærkeste militærmagt i MØ. og ved at etabkere totalt herredømme over Tyskland og næsten totalt over USA.

I den seneste tid er kritikken af jødedom og Israel alligevel begyndt at trænge igennem. Medieherskerne svarer med intensiveret forsvar for Israel og utrættelige gentagelser af myten om holocaust.

Et af de ny eksempler på deres magt er, at fjernsynet i juni 2010 uden kommentarer genudsender mindst en halv snes ældre propagandafremstillinger, kaldt ”dokumentarer”, om optakten til krigen og krigen selv.

Hitler fremstilles som vanvittig og som den, der ønskede krigen på vestfronten og siden krigen mod Sovjet. Begge dele blev ham påtvunget, og ved modangrebet på Sovjet reddede han Vesteuropa fra at blive tromlet ned af Stalin.

Et grotesk indslag er filmen ”Mein Führer- Den ægte sandeste sandhed om Hitler”. Han og alle hans omgivelser gøres til lallende idioter, som imidlertid i krigens sidste dage vil optage en film med kulisser som Berlin så ud før luftbombardementerne satte ind. Hitler skal holde en tale, som man bare ikke tror, han vil kunne gennemføre, så man må have en skuespiller til at udføre rollen. Da man i Vesten har fremstillet det, som om der ikke fandtes tyske skuespillere, efter at de berømmede jødiske stjerner var taget til USA, så måtte man gå til en kz-lejr og hente en tilbageblevet jødisk. Denne blev straks sat i gang med at forberede forestillingen, under hvilken han måtte tilbringe mange møder med den mentalforstyrrede Hitler. Her fik han lejlighed til at slå ham i gulvet, og derefter psykoanalysere ham liggende Freudsk på en divan.

Mere fik vi ikke set af dette værk; men det var vist tilstrækkeligt.

Bemærkelsesværdigt er det, at Tyskland selv figurerede som producent, hvor alle de gamle skrøner blev serveret: Lampeskærme af menneskehud, skrumpehoveder og sæbe af jødefedt. Men det antydedes dog, hvem der besad den virkelige magt. Der stod, at Simon Wiesenthal var ”patron”.

Et par andre film var engelske, Channel Four. Vi opfattede navnet Jeremy Evans og en person med efternavnet Levy.

De kalder også konsekvent tyskerne og især SS for mordere, helst massemordere og sadister. De allieredes ugerninger forbigås – endda Stalins.

Vi har mange gange peget på disse skævheder, og det har naturligvis ikke påvirket vore medier; men nu er der sket noget, som måske vil have større effekt :

Djævelens værk

Amerikansk bog om de allieredes krigsforbrydelser

Denne bog, udgivet af John R Tiffany, bygger på Maj. Herbert L. Browns arbejde og bryder med et mindst hundrede år gammelt tabu.

Victor Thorn på AFP karakteriserer bogens indhold på denne måde :

”Propagandaen har lige siden midten af attenhundredetallet udmalet sydstatsfolk og tyskere som enten slaveejende uhyrer eller nazimordere; men når disse groteske karrikaturer skrælles væk og et mere sandfærdigt billede dukker frem, bliver det klart, at Den Amerikanske Borgerkrig blev arrangeret af samme kabale som den, der førte verden ind i kaos gennem Første og Anden Verdenskrig.

Naturligvis er denne destruktive, parasitiske agent (Eustace Mullins´ord) den internationale zionisme, og i sag efter sag garanterer dennes historiske forvrængninger, at vi bliver ved med at gentage fejltagelserne i vor fortid. De jødiske slavehandlere, der følte sig truet af de nyrige bomuldsdyrkere, manipulerede tragisk nationen ind i en hårrejsende fireårig ”borgerkrig”. På samme måde udklækkede de jødiske marxister den bolsjevikiske revolution og omstyrtede til sidst herskerne i det kristne Rusland.

Endnu mere forbløffende: Efter at tyskerne venligt havde modtaget jøder, der flygtede fra den russiske kommunisme, bedrog zionisterne dem ved bag deres ryg at arrangere en aftale (Balfourdeklarationen) om at bekæmpe dem i Første Verdenskrig ved at trække Amerika ind i den fremmede konflikt. Da de tyske ledere (under forhandlingerne i Versailles) opdagede dette forræderi, besluttede de at fordrive de jødiske finansfolk, der havde taget magten over deres økonomi.

Men det var bare begyndelsen. Roosevelt ses som Josef Stalins kæledreng, der overdrog så store værdier (og militære hemmeligheder) at det lod USSR træde ind på scenen som supermagt. Et andet forbudt forskningsområde, behandles åbent: de besynderlige løgne vedrørende holocaust. Revisionisterne er helt klare over disse forhold; men indholdet i denne bog styrker deres argumenter. yderligere.

Efter at have beskrevet rædslerne ved en virkelig holocaust (Dresdenmassakren) får læserne lejlighed til at læse hvorfor Harry Truman og hans skjulte dukkeførere smed to atombomber over Japan. Og efter krigen fremtræder general Dwight Eisenhower som en af den moderne tids mest grusomme medhjælpere og tilskyndere til mord. Hvis alle amerikanere havde en anelse om hvad operation Keelhaul indebar – og hvor meget uskyldigt blod følgelig blev spildt via Stalins hænder, ville de aldrig have valgt ham til præsident.

At påstå, at denne ansamling er en øjenåbner er en meget stærk underdrivelse.

Fidel Castro på Cuba (og missilkrisen) analyseres i et lys, der sandelig adskiller sig fra de gængse kilder. Og så bliver det tydeligt, at når som helst amerikanere er uenige med landets evindelige krigsanstrengelser finder de deres habeas corpus -rettigheder ophævet (a la Abraham Lincoln) eller de bliver direkte angrebet af venstreorienterede, kommunistvenlige zionistiske rygtegrosserere.”

Bogens titel er: ”THE DEVIL'S HANDIWORK” Den kan fås for 25 dollars + forsendelsesomkostninger hos: TBR BOOK CLUB. P.O. Box 15877, Washington, D.C. 20003.

SAMISDAT 8 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU