VESTLIG SAMISDAT -
Lys over ALT, det er det,
vi vil !



Samisdat-breve var de sovjettiske samfundskritikeres vej til at omgå magthavernes blokade af adgangen til massemedia. Trods de meget begrænsede oplag bidrog de til at udhule systemet til det revnede.

I vor, som det hedder "fri verden", troede vi, at medierne bragte alle oplysninger, som er nødvendige i et demokrati. Det er ikke tilfældet. Udvalgte oplysninger og synspunkter sigtes fra ikke blot i presse og TV, men - måske som konsekvens af dette - også forlagsverden og boghandel.

Svaret må være det samme som i Sovjetunionen, og herhjemme under besættelsen: fri publikationer, der bryder blokaden.

Med denne hjemmeside viderefører vi det informationsarbejde, som startedes med Vestlig Samisdat nr. 1, 15 november 1995.

Marianne Herlufsdatter & Lars Thirslund

 

Falsk


     Det  hed sig at Dansk Folkeparti skulle  kæmpe for Danmark og danske værdier.  Men det viste sig, at forretningsordenen var en anden.
   

Om det var zionistelitens idé at satse på at udnytte dansk patriotisme, eller om den blot med sædvanlig energi udnyttede sine netværk til at  sætte sig på et dansk initiativ, ved vi ikke; men faktum er, at den skaffede sig kontrol over ledelsen af det ny parti. Dette var jo forberedt gennem lang tid : Medieskabt medlidenhed med det stakkels folk, som uskyldigt var blevet udryddet i nazistiske gaskamre, og det samme folk, som i oldtiden blev fanger i Ægypten, men brød ud og vandt "mirakuløse" militære sejre, som det nu gentager i vor egen tid.
   

Hvordan det nu kan være gået til, etablerede bestyrelsen, egentlig udgået fra Fremskridtspartiet, afvisning af medlemskab af alle danske patrioter, som havde kritiseret zionismen. Og "kættere", som var blevet medlemmer, blev smidt ud. Partiet blev klart modstander af Islam, men-trods Israels brutale okkupation af arabiske områder og foragt for FN-resolutioner, lige så klart tilhænger af Israel og zionismen.
   

Det samme gentog sig, da en forening for dansk kultur blev deklareret. Kritikere af zionismen blev konsekvent afvist, som om dansk kultur var identisk med jødisk. Vi har med henvisning til Jesu fordømmelse af de jødiske skriftkloge og advarsler af bl.a. Israel Shahak og Benjamin Friedman påvist, hvor alvorlig en misforståelse, det er. Men den information er ikke sluppet frem i medierne. Derimod belønnede medierne zionistvenligheden med omtale,  så de ny bevægelser blev kendt.        
   

Under røret i forbindelse med "det arabiske forår" gik en del stater ind for at støtte kravet om en selvstændig palæstinensisk stat. Ved en afstemning gik Obama-USA og Israel imod, og Danmarks udenrigsministerium turde ikke andet end undlade at stemme. Men "dansk" fjernsyn gav 24/11 2011 Dansk Folkepartis udenrigsordfører, den fanatiske Israelforkæmper Søren Espersen, frit spil på skærmen. Han benyttede lejligheden til at hævde Obamas påstand,  at FN, der i sin tid besluttede, at Israel skulle blive til i et land, hvor de fleste israelitter aldrig før har været (de stammer fra Asien) - ikke kan  beslutte om en stat til palæstinensere, som har boet på stedet i århundreder. Derfor skal kun forhandling  mellem de to parter kunne bringe en løsning. Det vil sige, at palæstinenserne, der ikke har nogen hær, skal forhandle med Israel, der råder over tidens mest moderne våben og sammen med USA snigmyrder deres modstanders ledere. Det er, som at lade rævene forhandle med hønsene. Utroligt og uhyggeligt, at man i USA og Danmark kan fremføre sådanne forslag uden at blive til latter. Men sådan er situationen etableret af den almægtige mediemagt.
    

Til gengæld for zionistvenligheden fik de ny bevægelser medieomtale, og "folkepartiet" blev større, selv om TV flittigt lod Espersen forsvare statsterrorismen og Israel-Obama-USA.
   

Hverken Israel eller Palæstina er en primær dansk Interesse. Værre er USA.  Men vigtig for  vort lille land er  størst mulig international respekt for ret og orden.
   

Israel-ObamaUSA undergraver Vestens bestræbelser i retning mod fred og ret, og Danmark følger musestille trop. Men både I USA og andre lande gror modstanden.
   

At zionismens verdensmagt er trådt mere synlig frem er et fremskridt; men dens  fangarme  kan stadig være svære at genkende.
   

I Tyskland udkommer bog efter bog, skrevet af "tyskere", som udpensler nazisternes forbrydelser. "Information" bringer i efteråret 2011 en anmeldelse i mastodontbladet "Fagbøger" under rubriken: Historisk: Anden Verdenskrig. "Hvorfor slog tyskerne jøderne ihjel  ?"  Bogen hedder "Warum die Deutschen? Warum die Juden?": Hvorfor tyskerne? Hvorfor jøderne? Gode spørgsmål i et land, hvor ytringsfrihed er forbudt. Anmelderen Troels Heeger finder det åbenbart i orden, at de ikke bliver besvaret med andet end : "Holocaust. Jalousi og hadet til frihed ansporede tyskerne til Holocaust."
   

Dette er tyskerne juridisk  tvunget til at lade som om de mener. Men, det er man jo ikke i Danmark - derimod åbenbart de facto  i "Information".
   

Er det ikke på tide, at bladet med navnet "Information" oplyser, at det tyskerne særligt reagerede imod var Versaillestraktatens urimeligheder og jødernes og Englændernes fjendskab og krigserklæringer, og forresten, at Holocaust i alt væsentligt er svindel; men at tyskerne kommer i fængsel, når de siger det?
  

Det er interessant, at skribenterne påstår, at tyskerne hadede frihed. Det var jo netop frihed de ønskede fra de allieredes og jødernes tyranni, og det var dette selvstændige krav, der var årsag til det uudslukkelige jødiske had.
    

Vi venter stadig, 26. november, 2011, spændt på, hvad udenrigsminister Villy Søvndal vil svare på vor appel, afsendt 12. november, om europæisk ytringsfrihed.
   

Ser man ud over verdenshistorien og verdenspolitikken  er bag facaderne det grusomme og  forfærdelige dominerende. Meget skyldes naturens nådeløse kampprincip arter og inivider imellem, Darwins "survival of the fittist". Men en del skyldes vor egen  dumhed.
       

Vi ser i dag iselv de højst udviklede samfunds fallit overfor relativt enkle financielle og personlige problemer. De fleste kan se vanviddet i lånekarruseller, miljøødelæggelser og overbefolkning. Men effektive modforholdsregler forhindres af beslutningstagernes personlige interesser. De ønsker alle deres egen forretning sikret først, og det forstår mediemedarbejderne alt for godt.
  

Alfa og omega er altså kampen for information og følgelig ytringsfrihed.

SAMISDAT 9 - Indhold

SAMISDAT HOVEDMENU