Foragt for ytringsfriheden

For et år siden skrev vi sammen med 25 andre danskere til formanden for Europa-Parlamentet og bad ham rejse sagen om undertrykkelsen af ytringsfriheden i landene syd for vore grænser. Vi redegjorde for dette, og vor brevveksling med Bertel Haarder, som er næstformand i parlamentet i Samisdat VI. Efter lidt skriveri frem og tilbage blev brevet anerkendt som et andragende. Nu et år senere fik vi svar fra udvalget for andragender. Det var en afvisning. Se her :

EUROPARLAMENTET
COMMISSIONE PER LE PETIZIONE
IL PRESIDENTE 110592 13.04.1888 Marianne Herlufsdatter

Lars Thirslund
Lønstrupvej 122
DK - 9480 Løkken

På mødet den 18 og 19 januar 1999 behandlede Udvalget for Anliggender Deres andragende med henblik på at fastslå, hvorvidt det i andragendet rejste spørgsmål henhører under Unionens virksomhedsområde.

Ved denne lejlighed konstaterede udvalget, at retsforfølgelse af visse handlinger, som f.eks benægtelse af holocaust, udelukkende henhører under de enkelte medlemsstaters ansvarsområde.

Deres andragende blev derfor erklæret uantageligt og henlagt, jf. artikel 156, stk. 6 i Europa-Parlamentes forretningsorden.

Jeg vil imidlertid gøre Dem opmærksom på, at Udvalget for Andragender enstemmigt gav udtryk for den opfattelse, at ethvert forsøg på at benægte eller forklejne den historisk anerkendte kendsgerning, at holocaust har fundet sted, rent faktisk kan medvirke til at svække vort forsvar mod de til stadighed forekommende former for racisme og udbrud af antisemitisme.

Europa-parlamentet, der til stadighed kæmper for overholdelsen af menneskerettighederne, og som forkaster enhver form for overtrædelse af disse, kan kun fordømme racistiske og fremmedfjendske udtalelser samt ansporinger til racehad.

Derfor fremsender jeg Dem vedlagt Europa-Parlamentets seneste beslutning om ovenstående til orientering og eftertanke.

Med venlig hilsen

Sandro FONTANA
Formand for Udvalget for Andragender
Bilag: Dok. A4-0135/96 (EFT C 152 af 27.5.1996)

Vi modtog dette brev den 16.04.1999, og skrev ned det samme følgende svar

Rubjerg 16.04.1999

Udvalget for andragender
Formanden hr. Sandro FONTANA
Europaparlamentet
Secrétariat Général
L - 2929 Luxembourg.

Tak for Deres brev af 13.04.1999, som vi har modtaget i dag 16.04.1999.

For at undgå sproglige misforståelser bad vi i vor henvendelse af 17.4.1998 om kopier af de oversættelser til engelsk og tysk, som må stilles til rådighed for udvalget og parlamentet.

Inden vi svarer endeligt på Deres brev vil vi gerne studere disse oversættelser, ligesom det vil være interessant at se en oversættelse til et af nævnte sprog af Deres brev til os.

Vi vil dog straks pege på, at emnet for vort brev var ytrings- og forskningsfriheden i Europa. Vi pegede på, at det er rettigheder, der beskyttes såvel af verdenserklæringen, som af europæiske konventioner.

Da De erklærer, at Europa-parlamentet "til stadighed kæmper for overholdelse af menneskerettighederne" forstår vi ikke, at udvalget mener, at vort andragende ikke henhører under Unionens virksomhedsområde.

Vi tillader os at minde om den højtidelige fælleserklæring den 5 april 1977 af Europa-parlamentet, Rådet og Kommissionen OM DE GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER, i hvilken man bedyrer sin respekt navnlig for "den europæiske konnvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950."

Må vi virkelig erfare, at de tre undertegnere undtager ytringsfriheden fra de rettigheder, som de så højtideligt bekender sig til ?

Nu skriver DE, at retsforfølgelse af visse handlinger - det drejer sig i realiteten om ytringer, som klart formuleret nyder beskyttelse af konventionerne - udelukkende henhører under de enkelte medlemsstaters ansvarsområde.

Når dette fører til, at personer fængsles, mister deres stillinger og/eller idømmes bøder udelukkende på grund af "meninger" og "meddelelse af oplysninger og tanker", så er det chokerende, at de tre underskrivere ikke kraftfuldt reagerer.

Dette spørgsmål må snarest afklares, særligt nu, da ny medlemmer af parlamentet skal vælges eller genvælges.

Sikring af ytringsfriheden i hele Europa er essentiel for den demokratiske debat i landene. men også for den fri bevægelighed indenfor unionen, som der tales så meget om.

Hvor er denne frihed henne, hvis man risikerer at blive arresteret i et andet land, dersom man har benyttet frihedsrettigheder, som er en selvfølge i ens eget fædreland.

De nævner begrebet holocaust som en "historisk anerkendt kendsgerning", som det menes, at det er samfundsfarligt at anfægte. Den historiske anerkendelse er imidlerrtid ikke længere ubestridt. Vi ved, at sandheden kan være ubehagelig; men tror ikke på, at den i et ærligt demokrati er farlig. Derimod tror vi at fornægtelse af sandheden er det. Det bør derfor klarlægges, hvad der ligger i udvalgets udtalelse.

Accepterer udvalget at europæiske stater straffer personer, der oplyser, at offertallet for Auschwitz-Birkenau næppe er som holocausthistorikere har hævdet 8, eller 6 eller 4 mio.; men 1,5 mio. som mindetavlerne i Auschwitz nu hævder (før stod der 4 mio.) eller ca. 1 mio. som det nyeste danske leksikon mener, eller endnu lavere, som mange andre anerkendte historikere er kommet frem til ?

Se flere bemærkninger om dette i næste afsnit.

Vi finder det yderst betænkeligt, hvis udvalget betragter sig som en historisk overdomstol, der slår fast hvilke opfattelser, som må diskuteres i parlamentet og forresten af almindelige mennesker.

Vi mener derfor, at De bør imødekomme vort andragende vedlagt de bemærkninger, som vi hermed tilføjer.

Med tanke på det snarlige Europavalg beder vi Dem behandle dette fornyede andragende så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi vil også pege på, at vort andragende var underskrevet af 27 personer. Vi, undertegnede, har allerede læst Deres Dok A4-0135/96 (EFT C 152 af 27.5.1996) med stor eftertanke. Vi vil være meget taknemmelige, hvis De kan afse et antal, gerne 25 flere eksemplarer, som vi kan stille til rådighed for andre underskrivere.

Vi vil gennemgå og drøfte dette skrift meget nøje.

Med venlig hilsen

Marianne Herlufsdatter Lars Thirslund
Lønstrupvej 122 DK - 94 80 Løkken Tlf.: 0045 - 98 99 65 74

Om det tilsendte skrift :

Vi vil igen pointere, at det var hensynet til ytrings- og forskningsfrihed, der dikterede vor henvendelse til parlamentets formand.

Med Deres henvisning til det bilagte skrift peges på andre betydningsfulde problemområder. På grund af tidspresset finder vi det naturligt straks at kommentere nogle af de uklarheder og skævheder, som allerede ved første gennemlæsning falder i øjnene :

Hvorfor det hadske og hetzagtige sprog. I parlamentets betænkning "Menneskerettighederne i verden", som vi endnu ikke har haft tid til at granske grundigt, advares mod fanatismens udtryksformer i strid med retsstatens "neutrale og verdslige beskaffenhed".

Den monotone gentagelse af formlen "racehad og fremmedfjendtlighed" er ikke neutral og saglig. Man behøver ikke at hade fremmede, fordi man tager afstand fra, at de bemægtiger sig kontrol over ens samfund. I et demokrati hader man ikke tilhængere af andre partier, selv om man bekæmper deres standpunkter. Vi hader ikke andre kulturer, selv om vi er imod at de overtager vort land. Tolerancen udøves i, at vi anerkender deres ret til i deres egne områder, at udfolde deres egenart, selv hvor vi ikke sympatiserer med den.

Større præcision og flere nuancer i udtrykkene er nødvendig. At fordømme holocaustfornægtelse uden at præcisere, hvad holocaust står for, er usagligt og forkasteligt, især hvis begrebet anvendes til at kaste folk i fængsel og forhindre samfærdsel af intelligente mennesker over grænserne.

Straks efter krigen verserede hårrejsende påstande om tyskernes misgerninger. De værste blev hurtigt - og lydløst - forladt; men tilbage stod den påstand, at 6 mio. jøder blev myrdet, deraf 4 mio. i Auschwitz-Birkenau - de fleste i såkaldte "gaskamre". Dette hævdedes i mange årtier, og vi almindelige mennesker troede naturligvis på den. Efter at påstanden om Auschwitz er pulveriseret grundigt, se vedlagte blad, kan man ikke længere forlange, at intelligente mennesker skal tro på den officielle version. At fængsle fornægtere er herefter middelalderligt barbari.

Det bør måske påpeges, at de fremtrædende "revisionistiske" forskere, der dokumenterede uholdbarheden i væsentlige dele af de påståede holocaust-hændelser ikke, som det ofte påstås, var nazister eller højreekstremister. De var og er sandhedssøgere, som den franske banebrydende forsker, professor Paul Rassinier, der var socialistisk modstandsmand og under krigen var fange i tyske koncentrationslejre.

I øvrigt forekommer skriftets begreber uklare og tildels modsigelsesfulde.

I vort land findes blandt etniske danskere så at sige ikke nogen hierarkisk racisme. Blandt etniske grupper, som ikke fuldt vil integreres i Dansk demokratisk kultur findes den, så vidt vi kan se, kun i mosaiske kredse, d.v.s. en minoritet, som dog gennem internationale kontakter har betydelig indflydelse. Dette trossamfund hævder, at dets medlemmer i henhold til deres hellige skrifter, Mosebøgerne og Talmud, er specielt udvalgt af Gud og udset til at herske over alle andre.

Antisemitisme findes næppe ud over den, der skyldes den naturlige antiracisme. som netop ifølge EU's skrift bør rettes mod den mosaiske racisme og dens forhistoriske skikke som schächtning og omskærelse af bittesmå drenge.

Det sidste er en forbrydelse bl.a. mod FN's børnekonvention. Desværre har vor regering ikke fulgt EU's opfordring til at reagere mod religiøst betingede overgreb mod menneskerettighederne.

Det er forbavsende ugennemtænkt at man sidestiller racisme og antisemitisme. "Semitisme" er jo netop ægte racisme, nemlig hierarkisk.

Naturligvis bør det erkendes, at der er forskel på racer. Det kan - i udprægede tilfælde - både ses og dokumenteres. Det forkastelige er at rangordne dem.

Det er forbavsende, at begrebet kultur ikke kendes værdigt til seriøs betragtning. Redaktionen synes besat af ønsket om at sammenblande alle etniske grupper for på denne måde at fremstille et kulturelt blandingsprodukt, som påstås at være bedre.

Dette er et bevidst anslag mod nationale særpræg og diversitet i kultur.

Det bør virkelig erkendes, at ikke mindst små lande har ret til at værne deres særpræg og deres kulturarv. De har ikke pligt til at assimilere etniske grupper med klart uforligelige anskuelser og samfundsopfattelser, f.eks. klart antidemokratiske. Hvert land har ret til, og et langt stykke vej pligt til, at forsvare det bedste i deres kultur.

Det er påfaldende, at der så meget tales om minoriteters rettigheder, men intet om det nationale flertals ret. globalt set er små lande minoriteter, som under folkevandringerne trues af indvandrere ofte fra meget store samfund med direkte bekrigende kultur.

Dette meget store problem går skriftet helt uden om, idet der dog henkastes nogle nedvurderende bemærkninger om Le Pen og Jörg Haider. I stedet for at opfange de dybt velfunderede bekymringer, der ligger bag disse bevægelser : bekymringer for kulturelle og nationale værdier, som disse kulturelt store vesteuropæiske lande har skabt. Det rejser dog kulturelle problemer, når vesteuropæiske lande invaderes af folk med fremmed sprog og fremmede vurderinger, folk med langt højere fødselstal.

Det er direkte vildledende, når betænkningen påstår. eller antyder, at en national kultur beriges ved indvandring af usorterede kontingenter af fremmede etniciteter. Vor danske kultur, og det gælder også andre vesteuropæiske, har forstået at lære af andre folk, især nabofolk uden at behøve massiv invasion. Vi har rejst og lært eller importeret højtkvalificerede fremmede, som hurtigt er blevet ægte danskere. Noget helt andet er indvandring af betydelige mængder, deriblandt analfabeter, der foragter dansk kultur, men naturligvis gerne vil nyde godt af det velfærdssystem, som vort samfund har slidt sammen til.

Det vil føre for langt her at kommentere alle skævheder i de med store bogstaver markerede henvisninger, der ikke kan undgå at lede til skæve konklusioner.

Skriftets uartikulerede advokatur for at alle lande, store og små, hurtigt og uden debat skal standardiseres som ukontrolleret etnisk og kulturelt blandede samfund er ulogisk og helt sikkert i strid med folkeviljerne, og fremstillingen afslører en katastrofal fejlkonstruktion af det europæiske beslutningssystem.

Problemerne bør drøftes i en åben debat i parlamentet ligesom under de nationale udtagelser af kandidater til parlamentet. Vi håber, at parlamentets medlemmer bliver gjort bekendt med disse oplysninger og synspunkter.

Endnu engang med venlig hilsen

Marianne Herlufsdatter Lars Thirslund

Bilag : Et blad med stærkt varierende oplysninger om hændelserne i Auschwitz-Birkenau.