Guds søn

Hvem er det? Det er dig - eller du er hans datter. Hvem siger det? Det sagde Jesus. Han sagde: Bed til din fader: Fader vor, du som er i himlene.

Sådan placerede han dig som centrum midt i det gådefulde univers. Det var hans ene store revolution. Før, og alt for meget siden, har man set mennesket som et kryb underlagt et præsteskab, der udlagde diktaterne af en fjern og forfærdelig undertrykkelses-, hævn- og krigsgud.

For at hævde disciplin og underkastelse krævede præsterne overholdelse af regler og ritualer. Jesus fordømte dem og alle deres gerninger. Det var hans anden store revolution.

Et nyt præsteskab oprettet i hans navn udskrev nye dogmer og udspekulerede ritualer, som ikke helt var hans, men dog nok til at inspirere udødelig kunst og musik - og mesterens ord overlevede,

Der står vi nu i krydsilden mellem jødedommens hadefulde hævngerrighed og Islams krav om tilbagevenden til lov og regeltyranni, understøttet af forskernes afsløringer af de kristne dogmers inkonsekvenser, af evangeliernes gæld til andre religiøse skrifter ( l*) og påvisningen at: at miraklerne er ubeviselige, eller postulater, som er fællesgods for mange trosretninger.

Men uanfægtet står, at de ord, som kan tilskrives Jesus har bevaret deres lyskraft gennem 2000 år, og at beretningen - myte eller ej - om frihedshelten, der blev dømt for sin overbevisning, torteret og hårrejsende henrettet, er lige gribende og aktuel den dag i dag. Og hans revolutioner er lige vigtige og inspirerende.

René Descartes formulerede som udgangspunkt for, hvad han mente, vi kan vide sikkert :

Jeg tænker, altså er jeg til. Fra denne tænksomme tilværelse kan man ræsonnere videre: Jeg har en mor og en far, og det havde de formentlig også, osv., osv. ud i en fjern, fjern fortid, hvis spor vi kan følge nogle tusinde, måske hundredtusinde år. Nogle af sporene tyder på, at disse forfædre ændrede sig, udviklede sig fra skabninger, der mindede om andre dyr, feks. aber, der også havde udviklet sig gennem lange perioder, hvor selv de jordiske omgivelser havde forandret sig og, skal vi sige, udviklet sig.

Andre har undersøgt, hvad, det ser ud til, at vi består af ned til de mindste detaljer, som er så små og mærkværdige, men endda magtfulde, at det svimler for vor beskedne tankekapacitet.

Men vi ser altså, at fornuft tilsiger, at vi består af celler, der indeholder gener, som bestemmer, hvordan vi fremtræder og agerer; men i samspil med den mægtige omverden, som fremtræder styret og udviklet under naturlove, der kan "forklare" mere og mere; men strengt logisk set aldrig nødvendigvis alt.

Hvor befinder Gud sig i dette facetterede billede? Befinder han sig kun i miraklers brud mod alle meriterede naturlove, eller i parapsykologiens tusmørke? Eller er han simpelt hen i, eller ER han simpelt hen det alt sammen? Jesus bragte Gud ganske nær til os .. (2*)

Her står vi nu halvfjerde hundrede år efter Descartes, hvor videnskaben har gjort fantastiske fremskridt, og må tage stilling til konsekvenserne. Natur- og åndsvidenskaber har fortrængt en mængde myter og overtro. De færreste herhjemme mener i dag, at Mosebøgerne kan tros bogstavelig. Og selv Det Ny Testamente analyseres kritisk. Men undersøgelser har afsløret, at mere end halvdelen af USA's borgere fortsat mener, at universet for 6000 år siden blev skabt på 6 dage.

Herhjemme nøjes en del stærkt troende med at hævde, at verden fremviser en så intelligent design, at en gammeldags Vorherre må stå bag det hele og tegne og styre. Andre påviser, at tegningen ikke er helt så fuldkommen, og styringen heller ikke.

Og så fortsætter de religiøse og politiske præsteskabers angreb; men Jesu egne budskaber kan de ikke ramme. De indgår uadskilleligt i grundlaget for dansk og vestlig kultur.

Henvisninger: :

1*: Dr. phil Christian Lindtner har vist, at dele af Det Ny Testamentes evangelier er nøjagtige oversættelser af passager i buddhistiske skrifter. Det er interessante vidnesbyrd om kulturudvekslingen i Mellemøsten på Jesu tid. Også Jesu ord kan genkendes i andre skrifter. Men det centrale i Jesusskikkelsen, hvad enten den fysisk har eksisteret eller ej, er originalt og enestående.

2*: Under Descartes levetid (1596 - 1650) udkæmpedes tredveårskrigen mellem katolikker og protestanter, Under denne fødtes den tyske teolog, der tog navnet Angelus Silesius, (1624 - 1677). Han skrev følgende vers, som jeg ikke vover at oversætte:

Ich bin wie Gott / und Gott wie ich.

Ich bin so gross als Gott / Er ist als ich so klein :

Er kann nicht über mich / Ich unter ihm nicht sein.

L-J-info (11-07-07)