J. : Besættelsesmagten og Folketingsvalg 2001.

Statsminister Nyrup Rasmussen lagde ud 30/10 med i Jyllands.Posten at kalde fundamentalister for rotter. Han blev straks meldt til politiet, som ikke kunne finde ud af, hvad de skulle stille op.

Næste dag 31.10.01 udskrev han folketingsvalg med ønsket om at følge USA hele vejen. Men meningsmålingerne gik ikke den rette vej, og der opstod panik i medierne.

Læs også : M om Nyrup som statsmandskunstner

Og i afsnit O .om den ny regerings meriter .

Besættelsesmagten.

Hvorfor slippes kun undertrykte sporadiske protester mod indstrømningen frem, og hvorfor stemples den slags indlæg af presse og korrekte politikere som fremmedhad, medens åbne demonstrationer af had og foragt mod danskerne velsignes af både medier og politikere ?

Hvordan er det gjort stygt at være dansk og frit frem at kalde os "svinehunde", men pænt og ædelt at forsvare ideologier, der bekæmper demokrati, kristendom og dansk kultur ?

Hvordan styres dette pænhedens billede., som ingen ustraffet får lov at opponere sig imod ?

Det kan kun skyldes at medierne er ideologisk styret af en mafia, som bevidst forfølger det mål, at udrydde al danskhed.

Men denne tendens er international og rettet også mod alle andre nationaliteter - undtagen en. Vi har kaldt propagandacentrene for denne agitation for : Hootonkontorerne efter ideens ophovsmand professor Hooton, der oprindelig fostrede idéen som et våben til at udslette det tyske folk. Man fandt ud af at man lige så godt kunne udrydde nogle flere for at gøre dem til viljeløse konsumtionsslaver i det globale marked, hvis sælgere vi alle sammen skal underkaste os.

Protester er begyndt at dukke op, men på grund af mediernes censur er de blinde og uartikulerede. I Danmark lykkedes det endnu engang vore medier at forhindre, at valgkampen kom til at handle om det mest væsentlige; men det folkelige oprør lod sig ikke standse. Dansk Folkeparti gik væsentligt frem, og en borgerlig regering kom til magten med det klare sigte at forsvare danske interesser. Dette fremskridt må anvendes til at gøre et dansk-europæisk kulturprogram helt klart

For Danmark gælder det om :

at redde dansk kultur, hvortil hører de danske

landskaber og dansk ånd og kunst.

Valget 2001

Alle blev alligevel - mirakuløst - enige om, at valgets vigtigste emne var indstrømningen især af muslimske udlændinge. Fokuseringen på dette var nok til at bringe et systemskifte til såkaldt borgerlige, der vil have en noget ændret velstandsfordeling, og stramninger af udlændingeloven. Det sidste krævede Nyrup-folk også - ind imellem. Det befordrede en ikke uønsket uklarhed, som medierne benyttede sig af til at luske uden om de centrale spørgsmål..

Når den utrolige situation har kunnet opstå, at politikerne år efter år har kunnet føre en politik, som det danske folk har misbilliget, ligger der kræfter bag, som de ikke vil have frem i lyset. Hvem har da ønsket den indvandring ?

Svaret er : Der er formentlig et meget begrænset antal danskere, der har ønsket det af forretningsmæssige grunde. De har fx. udtalt bekymring for de lave fødselstal, som førte til at befolkningen mindskede.

Dertil svarer nogle. at det sidste bare er godt. Landet er for tæt befolket. Det svines for meget til. Hvis vi vil bevare vor livskvalitet må vi bevare de danske landskaber. ikke asfaltere dem.

Skulle det indebære, at vi må sænke levestandarten, målt i konsumtion, så opvejes det af langt større værdier.

Bliver fødselstallet ufornuftigt lavt kan problemet løses med information og bidrag til dem, der vil gøre noget ved det. Udveksling med nærstående kulturer har aldrig været noget problem og kan fortsætte, som hidtil. Men indstrømning af fjender af vor kultur skal afvises. Det destabiliserer vort samfund. Vi skal forsvare vore egne værdier.

Mod dette agiterer mediefolket af selvopholdelsesdrift, fordi besættelsesmagten kræver at det forsvarer globalismens vækstidéer : Folketal må aldrig synke, produktion og salg aldrig gå ned. Velstand er vækst. Det giver højere nationalprodukt, stort udbud af varer, omsætning og forbrug. Mange munde æder mere. Desværre er der også bagsider. Især ved dem, der strømmer til fra fjerne lande. Men tvangsoptimisterne forsikrer : Forureningen kan kontrolleres gennem arrangementer, som giver arbejdspladser og kræver teknik, som kan sælges til andre lande i samme situation. På denne måde sker forureningen langsommere og bliver mindre synlig, medens produktion og salg af produkter åbenlyst blomstrer.

Forarmningen af vort land kompenseres med popstars på illuminerede scener, sportskampe på arenaer og flyrejser til industrialiserede rejsemål langt borte.

Vold og optøjer forårsaget af utilfredse indstrømmere, der vil lave vort samfund om, dysses ned og forsvares.

Hvem ønsker nu denne model ? : a._ Erhvervsfolk, der vil have arbejdskraft så billigt som muligt og lige meget hvilken. b. Indstrømmerne naturligvis. c. En mafialobby, der ønsker et globalt homogent frihandelsmarked og derfor alle grænser bort og alle nationer - undtagen een - udslettet. Der betragter selvstændige nationale regeringer som besværlige, og derfor bekæmpes al nationalfølelse. Ind med multikultur og multietnicitet.

Men hvorfor forsvares dette forbrugsfikserede, danskfjendtlige samfund af politikerne ? Fordi medierne betegner al modstand mod det som inhumant, racistisk og hadsk. Disse ord er gjort så negativt ladede, at ingen politiker vover at udsætte sig for dem. Og de personer, som gerne vil fremstå som gode og korrekte må udtrykke deres afsky.

Derfor blev valgets vigtigste spørgsmål aldrig sluppet frem. Det er :

Hvor mange mennesker kan leve i Danmark, hvis natur og kultur skal bevares?

Hvor meget skal Danmark asfalteres ?

Hvor meget fylder en dansker ? Hvor meget af Danmarks jord vil 400.000 udlændinge kræve - hvor meget en mio. - 4 mio. ? Skal hele Danmark laves om til en muslimsk mangemillionby ?

Hvor meget vil vi have ændret vort land, vor kultur, vor byggeskik ?

For at gøre sig dette klart, må vi vide hvor meget hver eneste person bidrager med til forurening af landet. Her er medierne forbavsende tavse. Men det er allerede svært at finde rent grundvand. Og vi fylder alle sammen. Det ser ud til, at hver indbygger beslaglægger godt 1600 m2. Hvad fylder 100.000, hvad en million. Forurening og betonørkener breder sig allerede overalt, hvor de oaser er tilbage, der gør Danmark til et yndigt land.

Vi har ikke bare ret men pligt til at stoppe denne udarmning af Danmark

.

Hootonkontorerne får vore media til at påstå, at vi har pligt til at modtage alle, der vil have del i det. Det er usandt. Hvert land har ansvar for sig selv. De, der producerer for mange unger må selv tage vare på dem.

Alle forstår, at når der bliver for lidt mad til dyrene i naturen, så dør dé, der er for mange. Også menneskets udfoldelsesmuligheder er begrænsede. Det må indrette sig efter resurserne, "resursisme". Det skrev vi for ni år siden.

Det elementære er :

Vore arealresurser er begrænsede og uerstattelige. Vi har ikke ret til at banalisere, end mindre ødelægge det land, vi har arvet.

Vi kan ikke forvente, at indstrømmerne vil prioritere beskyttelse af dansk kultur og natur frem for forbrug, som de kommer strømmende for at få del i. Det er derfor kulturelt selvmord at give dem statsborgerskab og dermed magt til at beslutte om vort land.

Det er grænseløst hykleri af medierne, at de ikke fremhæver dette.

Allerede for 200 år siden beskrev Oehlenschläger bymenneskets længsel efter naturen, og lod ligesom andre digtere de danske landskaber leve og ånde i sange og digte, lige som billedkunstnerne gjorde det i malerier. Alt dette skubbes bort til fordel for popshow på illuminerede estrader og arenaer, som kan være præcis hvor som helst. Er det, det vi vil ?

Jeg tror det ikke; men mange kan narres til at nøjes med det, når reklamer og medier hersker.

I TV'erne voksede alligevel panikken. Hykleriet slog ikke rigtigt til. Endeløse rækker af jakkesæt blev indkaldt for at forklare, og bortforklare, hvad vi har set. De havde det svært; men fremhævede, at Nyrups miner og gebærder kendetegnede en statsmand, medens Fogh optrådte mistænkeligt naturligt. Han lod ikke hovedet går over stag tre gange i hver sætning; men så sagde man, at hans program var lånt fra socialdemokratiet - undtagen, når det modsatte var tilfældet. Er det ikke bedre at holde sig til det trygge? Vi kender jo "statsmanden Nyrup, "der i Valbyhallen gjorde folk "euforiske" ved at rive Fogh's bog i stykker - ha, da, da !

Men Fogh klarede sig i meningsmålingerne og Pia Kjærsgård gik frem.

Så opstod der vild panik, da Venstre lavede en god valgannonce. Man måtte have assistance af kolleger fra udlandet. 16.11.01 indkaldtes en spansk journalist, en repræsentant for det amerikanske News Week, Charles Alvaro, og en lederskribent, Hanne Kjöler, fra det supersvenske Dagens Nyheter.

Man spurgte amerikaneren : hvad snakker udenlandske korrespondenter om. Han svarede : De kan ikke tro, man kan trykke sådan noget i en avis . I USA er det strafbart at omtale etniske minoriteter.

Hanne Kjöler sagde : "I Sverige har vi ingen højreekstremistiske partier.

Nej, det har vi jo heller ikke her - kun venstreekstremisme er tilladt. Men så mener hun altså, at Sverigedemokraterne ikke er slemme ! Hvad har hun så mod Dansk Folkeparti ? Det er hverken ekstremistisk til venstre eller højre - ligger i midten. Det er just problemet for de to Rasmussen'er - mest for Nyrup. Men så fortsatte Anne Kjöller : "De danske politiske partier er selv ansvarlige for den situation, som er opstået, fordi de har antaget Pias dagsorden."

Nej, det passer ikke ! De er ansvarlige, fordi de selv har skabt den situation, som danskerne protesterer imod, hvor forkælede indstrømmere terroriserer den danske befolkning og håner danske værdier.

Så citeredes en svensk "moderat" (konservativ) for : En sådan annonce ville aldrig blive brugt i Sverige. At anvende mennesker i nød er upassende.

Efter at have boet i Sverige i næsten tredive år kan jeg garantere, at det er usandhed. Svenskerne excellerer i udsultede, grædende børn, skrigende gestikulerende kvinder og fængslede forbrydere, undskyld : underkuede mænd.

Hvad svenskeren ikke fik at vide, var, at de nødstedte mennesker, han ynkede, var forkælet muslimsk ungdom, som efter voldtægtsforbrydelser var blevet idømt utroligt milde straffe. Da de slippes ud fra retsbygningen demonstrerer de deres foragt for dansk ret med V-tegn. Og forbrydernes familier - selv pigerne - protesterer med skrigen og gebærder mod at forbryderne overhovedet bliver dømt.

Billedet illustrerer en indstrømmeradfærd og en dansk retspraksis, som danskerne finder uantagelig. Derfor sagde Pia Kjærsgård, at hun syntes Venstres annonce var god.

Den svenske almenhed protesterer med præcis samme harme mod lignende urimeligheder i Sverige; men de får endnu sjældnere lov til at fremføre det i medierne. Og repressalierne er endnu værre. Derfor bringes læserbreve oftest under pseudonym. Navn under, som i Danmark er for farligt. Til gengæld har de bedre tidsskrifter fx. : FIIN, Fri Information om Invandring, som kan anbefales, hvis man vil vide, hvordan det står til i broderlandet. Novembernummeret citerer en hel kanonade mod Danmark i de svenske medier, men FIIN gratulerer danskerne.

Forresten oplyste Erhvervsbladet 28.11.01 at svenskerne flygter fra Malmö til omegnskommunerne. I Malmö er omtrent hver tredje indbygger indstrømmer. I København, skriver bladet, er det ca. hver tiende, om man nu tør tro på det.

Man kørte også frem med at Amnesty er kritisk mod Danmark. Det er mest pinligt - for Amnesty, der selv intet gør mod eklatante forbrydelser mod menneskerettighederne i vore nærmeste lande.

Kampagnen mod danskernes oprør lykkedes ikke helt; men den fortsætter, og danskerne må blive ved med at kæmpe mod mediernes fordrejning.

* * * * * *