Jesus var oprører mod præstestyre ­af enhver art.

Næppe mange tilhængere af fri historisk forskning kan være enige i artiklen med den udfordrende titel: Jesus, holocaust og humbug.

At holocaust og humbug har noget med hinanden at gøre, kan mange revisionister nok tilslutte sig. Men sammenkoblingen med den næsten 2000 år gamle Jesus-skikkelse er ikke gennemtænkt.

For det første: hverken gammel eller ny forskning kan i dag bevise, at Jesus fysisk har eksisteret; men det kan lige så lidt bevises, at han ikke har, og spørgsmålet er ganske underordnet i forhold til selve skikkelsens betydning, hvad enten den er fiktiv eller ej. Har Jeppe på bjerget eksisteret bogstavelig fysisk? Det er ganske lige meget: i forhold til det, at skikkelsen eksisterer lyslevende snart tre hundrede år efter at den blev skabt af Holberg.

Dersom man vil bedømme skikkelsen Jesus, og kun den vil jeg diskutere, må man skelne mellem hvilke træk, det er rimeligt at henføre til ham selv, og hvilke, det er sandsynligt, at det har behaget diverse præsteskaber at pådutte ham. Det centrale ved skikkelsen er, at han gjorde oprør mod det jødiske præsteskab, som derfor fik ham likvideret, og som har hadet ham intenst lige siden. Men den kritik han rettede mod ortodoksi rækker langt videre, og rammer også de præsteskaber, som blev bygget op på myter om hans person. Og hvad er så myter Det er fortællinger, som rummer en suggestiv formidling af en sandhed om den verden, vi lever i, selvom den ikke skal opfattes bogstaveligt. I børnenes legeverden indgår kraftfulde fantasier, som de ikke forveksler med den nære fysiske verden På samme måde er vi fra ganske små vænnet til at skelne mellem fortællinger, fabler, eventyr, sagn og myter og de håndfaste fysiske forhold, vi befinder os i. At udskille fakta fra myter i den daglige fysiske verden har været et farligt og vanskeligt arbejde, men vi er kommet et stykke vej. Trods dette øgede kendskab til den fysiske natur, kan vi imidlertid ikke undvære myter og billedlige fremstillinger på vidt forskellige områder. Vi taler om Venus og Mars og Odin og Tor og Loke og fryder os over vidunderlig kunst inspireret af disse myter, som vi ikke forveksler med vort fysiske univers. Og vi morer os over tegnernes karikaturer, hvis overdrivelser vi som en selvfølge forstår er nødvendige for at komprimere budskabet.

Artiklens forfatter, som jeg vil kalde dr. X, scorer alt for billige point ved at påpege mærkværdigheder i de kristne præsters religion, f.eks. i vor trosbekendelse, men den er jo ikke skrevet af Jesus; men er langt senere og præsteskabt Den forsøger at fastlåse det kristne præsteskab s dogmer. I dag indser også mange præster, at dybden og sandheden i Jesu ord må bedømmes ud fra ordenes egen livskraft ikke ud fra om den fysiske Jesus var jomfrufødt og om han lavede mirakler eller opstod fra de døde.

De X gør nar af kristendommens mærkværdigheder men har åbenbart ingen indvendinger mod buddhismens endnu mere fantastiske beretninger, f.eks. om Buddhas fødsel.

Han vover så følgende urimelige påstand : I den kristne kirke søger man forgæves efter begreber som anstændighed, ærlighed, videnskabelighed og redelighed,: Samtidigt påstår han, at alt, hvad der siges og gøres af Jesus og hans disciple allerede er sagt og gjort af Buddha og hans disciple. Gælder påstanden om alle de nævnte uhæderligheder så også buddhisterne? Det må stå for hans egen regning; men de rammer i hvert fald ikke skikkelsen Jesus. Hans opgør med jødedommen, hans lignelser og prædikener har været inspirerende for europæisk moral- og retsfilosofi og er læseværdige den dag i dag.

At han overfor forskellige forsamlinger har udtrykt sig forskelligt for at fremhæve, hvad han i den pågældende situation forsøgte at få forstået, vidner om hans overlegne intellekt. Om han, som det skrives, både har betegnet sig som Guds søn og menneskesønnen, og os alle som begge dele, er det udtryk for en erkendelse, som også andre mystikere har givet mæle

Dr. X skriver, at Det Ny Testamentes evangelier er et sammenkog af buddhistiske, Jødiske og græske skrifter. Jamen resultatet er jo blevet læseværdigt og inspirerende i næsten totusinde år Så hvad gør det?

l øvrigt er forskellen mellem Kristi og Buddhas budskaber langt større end lighederne, og det samme gælder myterne om deres personer.

På den ene side den fattige fritænker i et okkuperet land. Han dør ung, ensom, grusomt henrettet fordi han har kritiseret det herskende præsteskab. På den anden side en hovedrig fyrstesøn, der dør velgødet og mæt af dage, tilbedt af talrige beundrere. De to skæbner har grebet millioner, læg og lærd, i kontinent efter kontinent.

Dr. X påstår, at ethvert barn med aviser og en saks og klister "kan lave sin egen sjove Jesus" Ja børn er sjove; og der er såmænd museer, som gerne vil lave sensation af et hvilket som helst påfund; men det er underholdning, hverken kunst eller forskning.

Med Auschwitzbedraget har Jesusskikkelsen intet som helst at gøre. Det er sene jødiske præste- og propagandapåfund.

Men da Jesus prædikede, at "Jeg er sandheden og Livet" lykkedes det ham alligevel at tage afstand også fra dette. Uanset om personen Jesus har eksisteret eller ej, lever skikkelsen stadig efter totusinde år. Og zionisterne fortsætter med at kæmpe for at udrydde ham. Det er dansk-europæisk kulturelt selvmord at være dem behjælpelige med dette Derfor denne protest mod artiklens uheldige betragtninger.

L-I-info (14-07-07)