VESTLIG SAM ISDAT

Nr. V 15. februar 1999

Desinformationssamfundet

af Lars Thirslund og Marianne Herlufsdatter

3. maj 1998 var pressefrihedens dag. Den blev naturligvis benyttet af pressen til at skrive om, hvor glad den var for friheden, men især om, at der stadig var områder, hvor dens frihed ikke var stor nok. Det galdt problemer med aktsindsigt, dokumenter, som den ikke altid fik lov til at afsløre, og der var besvær med kendte folk, der ville have deres privatliv i fred.

Hvad, den ikke ville skrive om, var, at der er områder, hvor dens magt er alt for stor. Det gælder, at den har så godt som ubegrænset frihed til at lyve, vinkle og holde kæft, også når det gælder information, som er vigtig for demokratiet. -

Denne frihed svarer i virkeligheden til ældre tiders despotmagt, og som sådan modsvares den af trange kår for sandheden og en håbløs situation for det ægte demokrati.

Det store problem er ikke pressens små begrænsninger i det totale tyranni, men den enkeltes totale magtesløshed over for dette.

De fleste europæeres ytringsfrihed, og det gælder også vor, garanteres af flere internationale konventioner og nogle desuden af grundlove. Alt dette er intet værd, når det gælder information, som mishager media. For ytringsfrihed er så godt som intet værd uden retten til at komme frem i media. Så længe denne ret ikke eksisterer, eksisterer reel ytringsfrihed ikke.

Så længe er vi udsat for et mægtigt bedrag. Hvor vældigt afslører sig kun langsomt og modstræbende, fordi mediemogulerne frit kan blande løgn og sandhed , nyheder og pseudonyheder, så at det bliver næsten umuligt at opdage, hvad der er sorteret fra.

Resultatet er

Desinformationssamfundet

Det karakteriseres af et tilsyneladende endeløst udbud af information; men det, der tilbydes, er et totalmanipuleret billede af historiske kendsgerninger og af den politiske virkelighed. Den, der gerne vil have aktuel dokumentation for det sidste, kan det anbefales at prøve at lytte til Fælleslisten mod indvandring's telefonavis på tlf. 32576777

Det sørgelige er, at det vi oplever, er, at en håbefuld udvikling, gennem tre hundrede år i just det århundrede, som nu går på hæld i strid med al fornuft er skruet den gale vej.

Naturligvis har magten siddet på informationsmonopolet i århundreder, eller -tusinder; men så begyndte noget afgørende at hænde med Gutenberg og snart efter med Luther. Flere og flere fik mulighed for at læse bøger, og det lykkedes Luther at bane vej for den opfattelse, at alle har ret til at skaffe sig information - selv om hellige materier - og danne sig sin egen mening. Informationssamfundet tog sine første famlende skridt, som tog fart med ny teknisk udvikling. Og nu hører og læser vi hver dag, at underet er her : informationssamfundet.

Men det er bedrag. Hvad vi får serveret som information er filtreret, censureret og redigeret. Der udbydes bare så meget (og det er ikke løgn alt sammen) at vi ikke opdager, hvor enormt vi bliver snydt.

I vigtige henseender er vort samfund ved at gå i opløsning Styret undertrykkelse af bestemte, fakta og opfattelser smitter af - bedraget bliver rutine og spreder sig. Mediemoralen forfalder. Når man alligevel skal lyve, hvorfor så tage det så nøje ? Både mediefolk og mediebrugere, magthavere og magtsamlere, smittes.

Det startede med krigene og kampene. Under dem har alle siden Machiavelli forstået, at man ikke kan holde sig helt til sandheden. I næste samisdat vil vi skitsere, hvordan, den accelererende tekniske udvikling, som fandt sted i 18oo-hundred-tallet på det fysiske våbenområde i vort århundrede blev fulgt op af teknologisering på den ikke fysiske front, propagandaen. Denne udviklede sig til et våben så frygteligt som noget andet. Propaganda var blevet nødvendigt for at opildne de stadigt større menneskesamfund til kraftanstrengelser og krig.

Derigennem blev også informations- og propagandavæsenet teknologiseret og industrialiseret.

Første skridt blev taget under første verdenskrig med groteske fordrejninger.De blev modereret lidt ved fredsslutningen; men ikke helt , og snart var den i gang igen. Der blev jo aldrig rigtigt fred, og så blev det vane - vi tager det for det givne - noget, der ikke kan være anderledes.

Men derfor bedrages vi. Vi er ofre for professionel propaganda gennem årtier, og det er ikke blot fremstillingen af dagens begivenheder, der redigeres og forvrænges. Forvridningen har stået på i trekvart århundrede og har sat sit præg på vor officielle historieskrivning og farver - misfarver - derfor vor bedømmelse af hændelserne omkring os.

Vi vil prøve at afskrælle så meget af propagandaen som muligt, idet vi lytter til store selvstændige iagttagere fra vor tid, som er gået mod strømmen og derfor

endnu ikke er blevet værdsat efter deres store fortjenester.

I Vestlig Samisdat VI vil vi pege på ny opfattelser og fakta vedrørende det 20. århundredes historie.

Her vil vi foreløbig betragte mediemaskineriets forfald.

Og så lige en Jeopardy:

Hvem har digtet følgende racistiske og fremmedfjendtlige vers:

a) Julius Streicher

b) Heinrich Heine

c) Thies Christophersen

Türken, Inder, Hottentotten

Sind sympatisch alle drei

Wenn sie leben, lieben, lachen

Fern von hier in die Türkei

Doch wenn sie in hellen Sharer

Wie die Maden in der Späck

In Europa nisten wollen

Ist der Sympatie bald weg.

Oversættelse og svar på sidste side af sidste artikel i dette nummer af "Vestlig Samisdat". Præmie: En tankestiller!

Lars Thirslund

Marianne Herlufsdatter