Lad os alligevel snakke lidt om dette, da det er mediernes yndlings-angrebsmetode. Det er jo et ord, der rutinemæssigt, om muligt, hæftes på enhver, der har en national overbevisning, eller som modsætter sig masseindvandring af fremmede folkeslag. Hvad menes der så med begrebet "Nazister"? Her følger så en leksikon-definition af ordet "Nationalsocialisme" (Gyldendals Online Leksikon):
Det er altså først og fremmest en ideologi, som hører hjemme i historien (1933-1945) og i Tyskland. Den er for så vidt irrelevant for nutiden. Denne nutid har ganske andre udfordringer, så som globaliseringen, masseindvandringen, massemedie-regime o.lign., og hele verden er blevet inddraget i kampen om menneskenes sind og sjæl. Det jødiske Spørgsmål er dog en konstant ødelæggende faktor gennem tiderne, og i endog højere grad i dag, end i Hitlers epoke. Derfor også Mosaisk Upps. Vi har herudover altid fundet det svært at komme til en ganske klar beskrivelse af den nationalsocialistiske filosofi/tankegang, men nogle punkter i definitionen kunne vi vel muligvis blive enige om:
Ingen af de ovenstående punkter er vi enige i:
Disse "nazi"-angreb er derfor ulogiske og anvendes kun, fordi mange mennesker ukritisk efterplaprer dem, og fordi de derfor virker som tilsvining. Men med tiden vil de forhåbentlig give bagslag for dem, der på denne ondskabsfulde måde tilsviner andre med dem. Også det vil vi så hjælpe til med! Knud Bjeld Eriksen Mosaisk Upps
|
»Der er mange former for ondskab« »Jeg har ligget i min seng og tænkt: Hvad fanden er det, du har gang i«? E-mailinterview med 'Allan', der står bag www.mosaisk.com. Interview Af Poul Exner (Politiken indland 14 februar 2005) Hvad er formålet med sitet mosaisk.com og upps.t35.Com? »At sætte en fordomsfri diskussion i gang om emnet jøder og deres rolle i samfundet. At oplyse om tilstedeværelsen i samfundet af en lille etnisk gruppe, der har stor politisk indflydelse, såvel internationalt som nationalt, der gennem ejerskab af medier, gennem positioner i medierne og gennem deres rolle som offer i Holocaust som ekstra pressionsmiddel øver en kolossal og ret udemokratisk indflydelse«. Hvor mange står bag hjemmesiden? »Vi er tre stykker. Det er mig, der skriver mest«. Hvordan har du det med det nynazistiske selskab, du placeres i? »Du antyder heldigvis, at det ikke er lige der, vi hører hjemme. Det undrer os, at der er så mange, der generaliserer så kraftigt, når der er så mange tegn på hjemmesiden, der viser, at det er det rene opspind. Men jeg mener, det er et knæfald for en utrolig politisk korrekthed, at man hele tiden skal udbasunere, hvor meget man er imod nazismen«. »Desuden mener jeg ikke, der er grund til uden anledning hele tiden at dæmonisere og skildre en gruppe mennesker som de rene monstre, selv om de kalder sig nazister. Der er mange former for ondskab, og jeg tror, man kan finde gode og dårlige mennesker i de fleste fællesskaber«. Har jøder grund til at være bange, når de er omtalt på jeres hjemmeside? »Der har i årevis cirkuleret lister med navne, der skulle bekræfte jøders dominans i de amerikanske medier. Jeg har endnu ikke hørt påstanden om, at det skulle have haft til formål at true disse mennesker, ej heller at det nogensinde har ført til et sådant overfald. Derfor kan jeg ikke se det som nogen trussel i den retning overhovedet«. »Mennesker, der kunne finde på at slå jøder ihjel, findes de overhovedet bortset fra i ekstreme islamiske kredse, ville sikkert selv kunne finde nogle ofre. De fleste af de navne, jeg nævner på siden, er jo i forvejen bekendt hos folk, der har ideer om jødisk overrepræsentation i medierne«. Er du bevidst om, hvorvidt sitet bevæger sig på kanten af racismeparagraffen?
»Jeg mener ikke, at du vil kunne finde formuleringer, der overtræder racismeparagraffen på hjemmesiden, og det er heller ikke vores mening at være racistiske i tildækket form.« Hvad har du nu skrevet. Så er jeg stået op og er begyndt at genlæse både det ene og det andet, og det er da hændt, at jeg har slettet noget, der indeholdt lidt for meget vrede.« »Men i det store hele har jeg hver gang forbavset mig selv og synes, at der var god humor og selvironi, og ikke nogen decideret og konsekvent stålhård nedslagtning af folk. Hvis jeg indimellem har skrevet noget, hvor jeg kunne være i tvivl, er jeg kommet i tanke om Carsten Jensen, og ham ville jeg helst ikke ligne. Men det er muligt, selvcensuren har svigtet visse steder.«
|
Er vi såkaldte "holocaustbenægtere"? Nej. Vi tager, i det store og hele, ikke stilling til, om de historiske oplysninger og teorier, angående emnet 'holocaust', der føres frem fra forskellige sider, er rigtige eller urigtige. Det må eksperter gøre. En sund skepsis er vi berettigede til. Så, skal vi have en etiket hæftet på os i denne anledning, kunne det være "holocaustskeptikere", eller "holocausttvivlere". Men hvem har nytte af noget så forkrampet vrøvl, ud over jødiske magtgrupper? Vi mener imidlertid ikke, at man kan have en fair meningsudveksling, eller traditionel akademisk kappestrid om, hvad der er fakta og ikke fakta, når den ene af parterne i debatten må leve under konstante trusler om retsforfølgelse, udlevering til fremmede magter, fængsling, bortførelse, tilsvining, og korporlige angreb, blot for at fremlægge teorier. Vi fokuserer på: Ytringsfrihed. Og når vi ser på den ovenover beskrevne virkelighed, må vi indrømme, at mistanken om, at den i nogle lande lovbefalede officielle historieskrivning er behæftet med alvorlige fejl, er meget stor hos os. Det må være meget stærke interesser, der er på spil, når vi bliver opfordret til at sætte flere hundrede års europæisk retstradition til side for at vende tilbage til den tilstand, der herskede på Galileos tid, hvor kættere, som anfægtede den katolske kirkes lære, blev brændt på bålet. Desuden vil man selv, uden at overveje gyldigheden af revisionistiske idéer, kunne fastslå, at man i det offentlige rum bliver ved med at udbrede usandheder, man véd, er usandheder! Som eksempler kan vi nævne Poul Friis der i et radioprogram den 27. jan. 2004 fortæller lytterne, at der i Auschwitz døde 4 millioner jøder. Den samme påstand blev gentaget i Jyllands-Posten omkring den 7. februar 2005. (Officielt er tallet nu 1.5 millioner, og ikke udelukkende jøder) Den vedvarende udbredelse af denne og andre lodrette usandheder er ikke enestående tilfælde, men forekommer på daglig basis, i debatter, i artikler, og indbygget i diverse former for underholdning, spillefilm osv. Situationen er altså således, at man på den ene side kalder historikere, der har andre opfattelser, lige meget hvor minimal forskellen egentlig er, for 'holocaustbenægtere' (og "fastslår" derved meget behændigt en "sandhed", som blot "benægtes" - hvorfor ikke det mere neutrale "holcaustskeptikere" eller "holocausttvivlere"?) og nazister, mens man, på den anden side, ikke tøver med at overdrive de fakta, man selv anerkender, med flere hundrede procent! I mediestormen på mosaisk.com, omkring den 14. februar 2005, kunne man bl.a. høre en meget forarget Susanne Utzon sige: "og der påstås [på mosaisk.com], at tyske krigsforbrydere blev tortureret til tilståelser". Ja, og hvad så? Det er dog efter min bedste viden et ret anerkendt faktum, og diverse folk, der var med til afhøringerne, har beskrevet torturen i detaljer. ![]() Ikke desto mindre bliver det præsenteret i landsdækkende TV som en nazistisk inspireret løgn. Man må vist se at få hævet uddannelsesniveauet hos de ansatte i medierne, inden de laver mere ravage. Efter at et vist antal af uholdbare løgne og påstande er faldet til jorden, vil helt andre kræfter have let til at overbevise en del mennesker om, at alt, hvad der i den sammenhæng fortælles, er det pure opspind. I det hele taget mener vi, at det er en mærkelig idé at lade fordømmelsen af nazitysklands jødeforfølgelser være afhængig af et bestemt tal, om Hitler bogstaveligt beordrede 'holocaust', hvor mange der vidste hvad der foregik, om Anne Fransk dagbog er ren dokumentation eller en roman, om udryddelserne for det meste foregik vha. gas eller hvad det nu ellers er, man strides om. I mangel af let-beviste data, holder vi os til at give bedømmelser, vi udtrykker som sandsynligheder. Sandhed er intet forsvar i §266-sager. I dansk retspraksis er man i andre sammenhænge stadigvæk af den opfattelse, at sandheden kan bruges som forsvar, f.eks. ved injurier.. Men der findes da også kræfter i EU, der gerne ser "benægtelse af holocaust" behandlet efter § 266-modellen, som er indført i flere europæiske lande, bl.a. Frankrig og Tyskland. Lovgivningen stammer fra Stalins lovgivning i Sovjet. Man agter at få den lusket ind som en del af den galloperende EU-lovgivning.... Knud Bjeld Eriksen Mosaisk Upps!
|
Tyske krigsforbrydere blev tortureret til vanvittige tilståelser, bl.a. Rudolf Höß (staves også som Höss, Hoess eller Hoss) Konrad Heiden,
en flygtning fra Nazi-Tyskland og måske den vigtigste anti-Nazi forfatter i krigsårene, publicerede lige efter krigen en detaljeret artikel i det amerikanske blad Life Magazine, der, trin for trin,beskrev, hvordan de anklagede i Nürnbergprocessen var blevet tortureret til at tilstå af de allierede; af russerne, gennem psykologiske metoder, og af amerikanerne, ved hjælp af fysisk brutalitet. I Sir Reginald Paget's bog Manstein [tysk general]: His Campaign and His Trial (Collins, 1951) kan man, på side 109, læse at det amerikanske Simpson Undersøgelsesudvalg (Simpson Inquiry Commission) blandt andet rapporterede, at ud af 139 undersøgte (sager) fanger, havde 137 fået deres testikler permanent ødelagt som følge af spark fra medlemmer af det Amerikanske War Crimes Investigating Team. Robert Jan Van Pelt1, The Case [Fn. 2], S. 276; Butler: „Clarke thrust his service stick under the man's eyelids." Clarke, nach Butler, Legions of Death [Fn. 40], S. 236f.: We had rammed a torch in his mouth"; the blows and screams were endless". Butler, S. 236f.: ,Clarke's hand crashed into the face of his prisoner." 1) Van Pelt er en hollandsk/canadisk/jødisk holocaust-historiker, der er anerkendt af "de holocausttroende". Om Rudof Höß kommandant af Auschwitz
Clarke yelled: "What is your name?" With each answer of : "Franz Lang," Clarke's hand crashed into the face of his prisoner. The fourth time that happened, Höss broke and admitted who he was. The admission suddenly unleashed the loathing of the Jewish sergeants in the arresting party whose parents had died in Auschwitz following an order signed by Höss. The prisoner was torn from the top bunk, the pyjamas ripped from his body. He was then dragged naked to one of the slaughter tables, where it seemed to Clarke the blows and screams were endless. Eventually, the Medical Officer urged the Captain: "Call them off, unless you want to take back a corpse." The party arrived back at Heide around three in the morning. The snow was swirling still, but the blanket was torn from Höss and he was made to walk completely nude through the prison yard to his cell. It took three days to get a coherent statement out of him. But once he started talking, there was no holding him. One of Höss' torturers told what happened during those three days: We sat in the cell with him, night and day, armed with axe handles. Our job was to prod him every time he fell asleep to help break down his resistance," said Mr. Jones. When Höss was taken out for exercise, he was made to wear only jeans and a thin cotton shirt in the bitter cold. After three days and nights without sleep, Höss finally broke down and made a full confession to the authorities. Höss also spoke of his mistreatment in his memoir: I was treated terribly by the [British] Field Security Police. I was dragged to Heide and, of all places, to the same military barracks from which I had been released eight months before by the British. During the first interrogation they beat me to obtain evidence. I do not know what was in the transcript, or what I said, even though I signed it, because they gave me liquor and beat me with a whip. It was too much even for me to bear. The whip was my own. By chance it had found its way into my wife's luggage. My horse had hardly ever been touched by it, much less the prisoners. Somehow one of the interrogators probably thought that I had used it to constantly whip the prisoners. After a few days I was taken to Minden on the Weser River, which was the main interrogation center in the British zone. There they treated me even more roughly, especially the first British prosecutor, who was a major. The conditions in the jail reflected the attitude of the first prosecutor. Surprisingly, after three weeks I was shaved, my hair was cut, and I was allowed to wash myself. My handcuffs had not been opened since my arrest. The next day [March 31-April 1, 1946] I was taken by car to Nuremberg together with a prisoner of war who had been brought over from London as a witness in Fritzche's defense. That prisoner of war was Moritz von Schirmeister, the personal press attaché of Joseph Goebbels. During their journey together to Nuremberg, Von Schirmeister asked Höss about his confession, to which Höss replied: Certainly, I signed [a statement] that I killed two and a half million Jews. But I could just as well have signed that it was five million Jews. After all, there are certain methods by which any confession can be obtained, whether it is true or not. Mere her
|
Mosaisk Upps forside | Dronten | Kontroversen om Zion | Mosaisk.Com igen | Det såkaldte "Jødekartotek" | Opdigtede "antisemitiske overgreb" |
![]()
![]() (Download video) |
Jøder hænges ud på nettet............ God timing må man sige. Tilfældigt? Tilfældigt at hjemmesiden mosaisk.com, hvor det formastelige materiale kunne beskues, var gået ned (tilsyneladende for stedse) nogle dage inden Jyllands Postens artikel? Eller var der her tale om et udspekuleret samarbejde mellem medier, hackere, hemmelige tjenester eller andre interessenter? Var det nye selskab, der for nylig overtog webhotellet Volkermord.com, i virkeligheden i hænderne på provokatører? (Husk på det tyske efterrretningsvæsens fejlslagne strategi for at få NPD-forbudet gennemført...)
Medierne koncentrerede sig alle sammen, som om det var aftalt, næsten udelukkende om under-siden Danish Politics Immigration & Jewish Influence, (én af de ca 80 sider som hjemmesiden udgør alt i alt) og, vel at mærke, om den ca. fjerdedel af siden som omhandler nogle jødiske mediefolk.
Filmproducenten, Susanne Bier, blev der heller ikke sagt et ondt ord om, med mindre, selvfølgelig, man ønsker at tolke det sådan, at blot det, at det blev nævnt, at hun har beskæftiget sig en del med emner, der har noget med hendes jødiske baggrund at gøre, er et udslag af antisemitisme og fremmedhad, lige som beskrivelsen, andetsteds, af den roste Peter Bastians væremåde, som typisk jødisk, måske også ville kunne tolkes således. »Skam få den, der tænker ilde derom«, vil jeg nøjes med at sige.
Så blev der fejlciteret / fejloversat fra hjemmesiden omkring Kamal Quereshi; bl.a. af Politikens Poul Exner og Claus Blok Thomsen se indsatte tekstboks til højre >> Jyllands-Posten 13. februar 2005: Mosaisk Troessamfund, hvis internetadresse er næsten identisk med hjemmesidens, har undersøgt muligheden for at anlægge sag mod ophavsmændene. »Vores jurister mener ikke, at der er noget at komme efter, da den hører hjemme på et udenlandsk domæne, men den er jo afskyvækkende og vækker ubehagelige minder om historiens værste jødeforfølgelse," siger talsmand Jacques Blum.Mage til vrøvl skal man længe lede efter. Hvis vi bevidst havde valgt at finde et navn der, lignede mosaiske.dk, kunne vi jo f.eks. have købt mosaiske.com, eller mosaisk.dk, i stedet for mosaisk.com. Hvis "navnesammenfaldet" virkelig bekymrede Blum og company, er det svært at forstå, at Mosaisk Trosssamfund i skrivende stund (21-03-05) altså ca. halvanden måned senere, endnu ikke har sikret sig hverken domænet www.mosaiske.com eller www.mosaisk.dk! Desuden har vi endnu ikke kunnet se nogen former for indholdsmæssige, grafiske eller andre ligheder mellem vores hjemmeside og den fra Mosaisk Trosssamfund, der skulle kunne forvirre nogen. Endelig er det vel en ret idiotisk tanke, at vi skulle være ude på at kapre Mosaisk Trossamfunds "kunder". Sandheden er, at det navn, vi oprindelig havde brugt: nemlig Mosaisk Upps, var optaget. Navnet er ikke så vigtigt for os. Vi havde faktisk overvejet at tilbyde mosaisk trossamfund at overtage domænet for et symbolsk beløb, f.eks. 1000 kr., som kunne gå til et godt formål, f.eks. Ernst Zündels forsvarsfond. Ytringsfriheden må jo være i alles interesse, ikke mindst jødernes, da de jo selv har prøvet at få frataget grundlæggende borgerrettigheder. Summa summarum: Det er svært at se, hvordan noget som helst, der står her, overhovedet nærmer sig en overtrædelse af racisme-paragraffen, hvad de i alt hast konsulterede jurister, fra forskellig side, da også har bekræftet. Hellere ikke injurieparagraffen synes at kunne komme i anvendelse, med mindre én af de nævnte ansér de givne karakteristikker for injurerende. Alt i alt en meget tyndt kop te, i forhold til at kalde os på Mosaisk Upps for en bande nynazister, der opfordrer til drab på jøder, og de andre artigheder, som medierne mente at skulle udsprede om os. Men vi er ikke i tvivl om, at man vil rede hele værket igennem med en tættekam, for bare at finde én eneste uoverlagt bemærkning, man ville kunne knalde os på. Ytringsfriheden er god, så længe der ikke er nogen, der bruger den... Ja, kære venner, vi blev "hostet" af den nazistiske webhotel-udbyder Volkermord.com. Det gør os dog lige så lidt til nazister som det gør folk, der bruger Microsoft Windows til amerikanske kapitalister. Men alle kneb gælder åbenbart, når medierne føler sig gået for nær, når argumenterne, dokumentationen og teknikken er for god, og når mediemonopolet trues med at blive brudt af respektløse privatpersoner, der også vil give deres besyv med. Demokrati og ytringsfrihed er en god ting, så længe der ikke er nogen, der bruger den og kommer med argumenter, som viser hulheden i hele det forløjede system. Som vi efterhånden kender det fra en del andre lande, vil udsagnet »Sandheden er ikke noget forsvar« nok også snart indfinde sig i de danske retssale.
Bonnichsen er chefkriminalinspektør forPolitiets Efterrretningstjeneste. Chefkriminalinspektøren udtaler til Jyllands Posten: »Ytringsfriheden har vide rammer, og det er vi jo alle tilhængere af. Nu er det ikke min opgave at være dommer, men intentionen og tendensen hér er jo klar, og ethvert fornuftsmenneske vil være i stand til at vurdere sitets indhold og tone. Den ekstreme højrefløj spekulerer bevidst i at fremme sådanne racistiske og forhånende budskaber, som kan bruges til konfrontation.«Nu er det, som Bonnichsen selv fastslår, ikke hans opgave at være dommer. Ikke desto mindre pisker han en stemning op med sine bemærkninger og påstande om, at vi lægger op til overgreb og forfølgelse. Bonnichsen mener, at enhver jo selv er i stand til at vurdere hjemmesidens indhold, men pådutter så, for en sikkerheds skyld, alligevel læserne sin egen kulørte og usaglige mening. Jeg mindes ikke, at hr. Bonnichsen, på samme måde, har råbt vagt i gevær når Pia Kjærsgaard blev sammenlignet med en rotte, og når andre indvandringsmodstandere er blevet udskreget som nazister og racister. Faktisk er det indvandringsmodstandere, der er blevet blevet overfaldet flest gange. Ikke en gang de utvetydige udtalelser fra forskellige islamister, der åbent forsvarede mordet på filmskaberen Theo Van Gogh, fik Bonnichsen op af stolen. Er det noget helt andet når jøder omtales? Går Bonnichsen ind for forskelsbehandling? Bonnichsen fortsætter: »Truslerne mod folketingspolitikere, som lige har ført til fængsling af en person, er et andet eksempel på intimidering. Vi er yderst opmærksomme på denne udvikling, fordi det kan øge risikoen for direkte konfrontationer.«Hvad har det med Mosaisk Upps at gøre? Vi har aldrig intimideret eller truet nogen, eller opfordret til had eller vold, på nogen måder. Tvært imod mener vi, at åben diskussion og samtale er vejen til at komme frem til en mere retfærdig verden, hvilket vel ikke mindst må være til gavn for jøderne, der jo har været offer for forfølgelse mange gange i historien. Lad os dog udrydde myterne, til gavn for os allesammen. Ytringsfrihed og fri diskussion har aldrig slået nogen ihjel. Alle diktaturer har til gengæld betjent sig af undertrykkelse af ytringsfriheden for at nå deres mål. Politiken: »Hans Jørgen Bonnichsen frygter, at hjemmesiden kan få højreekstremister til at begå overgreb mod jøder. Der findes mange mennesker på den yderste højrefløj i dette land, som er letantændelige«, siger han.«Igen får læseren påduttet Bonnichsens angstfyldte univers, uden at vi får den mindste forklaring på, hvad denne frygt er baseret på. Men når efterretningstjenestens chef lufter sine bekymringer, er der selvfølgelig straks en hel masse autoritetstro mennesker, der mener, at når den "hemmelige agent" siger det, så må der være noget om det. Den perfekte metode til at give næring til velkomne konspirationsteorier. Der er på det seneste blevet snakket stolper op og stolper ned om farlige højreekstremister og nazistiske netværk, uden at der har været det mindste bevis for det. Politisk og racistisk motiveret vold i dette land bliver stadigvæk for størstedelen begået af muslimske indvandrere og den ekstreme venstrefløj. Voldelige episoder med "højrefløjsfolk", som den aktive part, er yderst sjældne, og hvis de forekommer, får de en kolossal omtale i pressen. Jeg beder læseren prøve at erindre sig blot én episode af denne art. Selv kan jeg kun komme i tanke om nogle bøller i Langeskov, der for nylig smadrede nogle vinduer i et hus, hvor nogle somaliske familier holdt til. Højreorienteret vold mod jøder kan jeg overhovedet ikke mindes på denne side af 1945, og husk på, at vi følger godt med og er velinformerede.(se "Opdigtede antisemitiske overgreb" : her) Bonnichsen som bussemand
At man ikke kan finde nogen racistiske, eller andre strafbare, ytringer, er ikke tegn på en eller anden diabolsk form for snuhed, men et blot udtryk for at vi ikke har de hensigter, man kritikløst tiltænker os. Sammensværgelses-teorier er tydeligvis ikke forbeholdt antisemitter. Det er tankevækkende, at de talrige hjemmesider, hvoriblandt der også findes en hel del meget pro-zionistiske, som omtaler islamister og deres religion på nøjagtig samme bramfri måde, som vi her på Mosaisk Upps omtaler jøder, den jødiske religion, og den zionistiske dagsorden, slipper for den samme behandling. På hjemmesider og i læserbrevsspalterne i dagspressen, bliver Profeten Muhammed kaldt en pædofil, en morder og en karavanerøver, og selve statsminister Anders Fogh Rasmussen forsvarer filmen "Submission", der sætter lighedstegn mellem Koranens budskab og vold mod kvinder, det er en film der citerer skriftsteder i Koranen, som sandssynliggør dette, osv. Men når vi citerer den jødiske Talmuds lige så tvivlsomme udsagn, er det lige pludselig nazistisk, antisemitisk, fuldstændig forkasteligt, og utilladeligt. Uden at ville det, bekræfter medieverdens og PET-direktørens reaktioner netop den tese, at jøder får særbehandling og nyder andre, og flere, rettigheder end andre folk. Vi er alle sammen lige, men nogle er mere lige end andre, sagde førergrisen i Orwells roman. Jødeforfølgelsen i Nazityskland fand sted på regimets initiativ, var sanktioneret, og blev udført ved hjælp af statens magtapparat. Situationen tåler ingen samligning med i dag, hvor det er jøde-kritikerne, der er den svage part over for regeringer, hvis efterretningstjenester og politikorps overvåger, intimiderer, og om nødvendigt, forfølger folk som os, der blot ønsker at give deres nøgterne syn på sagen - og andre, der har et andet historiesyn end flertallet. Om nogen, kan vi da forestille os den følelse jøderne må have haft i '40 - '45, da de, i deres skjul, i baghuset, ventede på, at Gestapo skulle banke på døren. Det ironiske er, at nuværende myndigheder og regeringer, i mange tilfælde tilskyndet, og sågar presset, af jødiske organisationer og lobbyister, ikke viger tilbage for at benytte de samme metoder: udspredelse af løgn og had, intimidering, speciellovgivning, overvågning, opfordring af pøblen til handling, straffeloven og slutteligt forfølgelse og fængsel. Mosaisk Upps.
|
||||||||||||||||
Mosaisk Upps forside >> |