Martin Breum om

DR Deadline torsdag 4.marts 04 kl. 22:00
Deadline 4. marts 2004 - Klik her for at se udsendelsen i Windows Media Player
Det er sidst i udsendelsen - træk i skydeknappen!

"Kun fem dage efter de sidste antisemitisme-belæringer skal vi, for en forandrings skyld, have Uffe Østergaard i studiet, sammen med den kendte venstrefløjsjournalist Jørgen Flindt Pedersen. Martin Breum, der en gang var ansat i det velkendte "Dansk Institut for Internationale Studiers Afdeling for Holocaust og Folkedrabs Studier" (DCHF) hilser atter en gang på sin gamle chef.

Uffe Østergaard vil sætte en undersøgelse i gang om, i hvor stort et omfang muslimske skoleelver i Danmark lærer at hade jøder, benægter holocaust og beundrer Hitler.

Det synes Jørgen Flindt Pedersen til gengæld ikke om. Han elsker, som han selv siger, "alle mulige former for undersøgelser", men dette skal vi ikke undersøge, fordi det kan risikere at løbe Uffe Østergaard ud af hænderne.

Og han ved i forvejen, at den slags følelser er udbredt blandt muslimer og især palæstinenserne.
Jørgen Flindt Pedersen slår, som vi alle ved, et slag for palæstinenserne sag, og lidt undskyldt er araberne vel for at elske Hitler og benægte holocaust. Det hele har ikke noget med "den gamle europæiske antisemitisme" at gøre.

Uffe Østergaard mener, at holocaust er en stor del af vores europæiske identitet, især alle europæernes skyld er det vigtigt at huske på. Det var europæerne (os) der forårsagede holocaust, og det må vi aldrig glemme. Og hvis palæstinenserne vil være europæere, og det vil de vel, når nu de slår sig ned i Danmark, så bliver de mere eller mindre nødt til at dele den europæiske skyldfølelse med danskerne og alle de andre europæere.

Så må de lige glemme, at der (som Jørgen Flindt Pedersen antydede) foregår en slags holocaust i Palæstina. Oh.. det må jeg ikke sige, for jødeudryddelsen var enestående og, og.. og så videre ad libitum.

Uffe Østergaard kan ikke lide revisionisme. Ikke desto mindre er det en alvorlig revision af historien, han præsenterer her. Mærkeligt nok har jeg altid lært, at danskerne og mange andre europæere, var jødernes lidelsesfæller, og døde i millionvis i de samme koncentrationslejre og på slagmarken i kamp mod nazisterne (eller tyskerne om man vil) , men nu, ca. 60 år efter krigens slutning, er det os allesammen, der er gerningsmænd og jøderne, der var de ædle ofre.

Må jeg lige protestere! Medlemmer af min familie og slægt har lidt lige så meget som mangen en jøde.
Det er én ting, at de ikke fik kompensation eller særrettigheder for den omstændighed, men når man så bagefter lige pludselig skal være i skurkerollen, så er det kraftedeme nok! Der skal ikke ligepludseligt indføres noget Uffe Østergaard

Sagt af filosoffen Mihail Larsen: "Uffe Østergaards holocaust center dækorganisation for israelske interesser."

Revisionisme her, der skal stemple mig og min slægt som et "Tätervolk", og Uffe skal ikke omskrive historien på egen hånd ved hjælp af hverken Martin Breum, Connie Hedegaard eller nogen af de andre kulturradikale eftersnakkere fra DR.

Det, der foregår i disse kredse, er simpelthen et groft anslag mod alle danskeres nationale ære.

Men for folk som Uffe Østergaard, Connie Hedegaard, og sandsynligvis også for Jørgen Flindt Pedersen, er det helt i orden for jøderne at have både, "ære", hævngerrighed, og meget, meget lange tæer, og for muslimer ca. det samme, men når det kommer til danskerne, så skal de bare lade sig byde hvilken som helst form for fornærmelser og acceptere en hvilken som helst beskyldning uden at kny.

Danskerne har ingen æresfølelser (har ikke lov til), men er udmærkede som syndebukke, fodermestre og værtsdyr.

Deres land kan udnyttes som kampzone, og araberes, jøders og alverdens andres problemer må gerne beslaglægge ca. 75% af nyhederne. (Noget, der vedrører eller bekræfter vores egen nationale og kulturelle identitet, er nærmest suspekt.)

Vi ved mere om, hvad der foregår i Egypten, Israel, USA, Pakistan og Haiti, end hvad der rører sig hos vores europæiske brødre og søstre, med hvem vi, som det forventes af os, snart både skal dele bord og seng.

Efter nyhederne, der stort set handler om dem (jøder, muslimer, Mellemøsten, Afrika) skal vi høre om indvandrerkriminalitet, tilpasningsvanskelige 2g'ere, holocaust, vellykede og enestående positive integrationstilfælde, (efter alt det skidt, vi lige har hørt om dem, skal der jo lige balanceres..) og fattigdom og krig i Afrika.

Hvis vi er heldige, kan vi nu slippe lidt for ansvaret og grine ad talkshowværternes¹ morsomheder, eller høre en koncert med "Outlandish". ¹ Jødiske TV værter mm

Er der stadigvæk plads til danskerne?

Danskerne har faktisk overhovedet ikke tid eller råd til at føle sig som et folk, tænke over deres samfund, og hvilken vej, de kunne tænke sig, det gik med det. Vi bruger det meste af vores tid på at høre om, og blande os i andres konflikter, kultur og problemer. I en pærevælling af skjulte finansinteresser, militærtænkning og et nærmest religiøst, humanistisk vanvid, øser vi al opmærksomhed ud over de andre og glemmer, at vi stadigvæk findes selv. Hvorefter vi kan nyde at være med i 'velfærdssamfundet' og bliver 500 gram federe hver måned.

Når vi bliver gamle og har allermest brug for det kendte og det trygge, kan vi se frem til at blive passet af tørklæde-indsvøbte kulturfremmede.

Som om vi allerede har affundet os med at blive opslugt i et folkehav (tilsat nogle store og selvforstærkende doser eksotiske berigelser) der blander sig på kryds og tværs, under skyldigt hensyn til markedsmekanismernes bud. Godt hjulpet på vej af det store eurokratiske magtcentrum i Bryssel.

Men disse kredse (DCHF o.l.) var ikke de allerførste til at fremsætte den slags forbandet og forvrænget vrøvl, hvor selvhad forsøges indpodet i danskerne fra børnehavealderen. Højtstående israeliske politikere har længe mumlet "antisemitisme"-mantraet, hver gang europæerne ikke dansede helt i deres takt.

Hvis vi havde haft statsmænd af kaliber, havde disse beskidte beskyldninger allerede for længe siden mødt kraftige protester, og en omvurdering af forholdet til Israel, og så sandelig også protester mod den del af den organiserede Jødedom, der er parat til hvad som helst til gavn for Israel, og/eller jødiske særinteresser, uden at tage det mindste hensyn til deres værtslande.

Men tværtimod.

Efter hver episode, hvor Jødedommen eller Israel kommer i modsætning til europæiske politikere, får de bagefter overrakt en "fredsgave", bestående af løfter om at øge "indsatsen mod antisemitisme", forebyggelse af et besøg af en kontroversiel forfatter, bygning af et nyt holocaustmonument, eller andre indrømmelser, forsikringer eller sågar speciallove. Disse mennesker har en evne til at købslå, så de selv, når de har udsat sig selv for kritik eller sågar fordømmelser, er i stand til at drage nytte af situationen på en anden front. Ved samtidigt lukke munden på andre af deres kritikere. (Irving og Mossadspionsagen fra New Zealand er et friskt eksempel.)

Men som altid er bekymringen over pengesagerne og truslen om ukendte forhindringer og sanktioner, sammen med tabuet mod kritik af jøderne udslaggivende for det manglende modsvar mod disse vanvittige udgydelser. Her taler jeg ikke udelukkende om kritik af staten Israel, som kan koste dyrt nok - som Torben Lund måtte sande.

Det er i denne sammenhæng ikke for meget sagt, at denner holocaust dyrkelse er ved at udvikle sig til en massepsykose.

Hvornår står en begavet mand op og protesterer mod denne ret pludselige og tilsyneladende irrationelle omkalfatring af historien? Der burde protesteres ved historielærer-foreningen og lignende institutioner.

Hvilken ret har Østergaard til at udtale sig på denne måde, uden at risikere sagsanlæg fra mennesker, der har siddet i lejre på grund af modstand mod nazisterne, eller har lidt under besættelsen?

Hvad med alle de briter, der lod deres liv på slagmarken, hvad med de lande, hvor folk blev behandlet på nøjagtig den samme måde som jøderne, hvad med sigøjnerne, der led procentvis større tab end jøderne?

Det sidste rådes der dog også bod på. Under ledelsen af jøden Claude Kahn forsøger man nu at gentage holocash successen ved at kræve erstatning, mindesmærker, og mest af alt særbehandling for sigøjnerne i Europa. Jøden Claude Kahn er direktør for "The Roma Rights Center"! Tre fluer med et smæk! Man slipper for beskyldninger om kun at tilgodese jødiske interesser, holder liv i holocaustdyrkelsen, og arbejder for yderligere opsplitning af de europæiske samfund ved at give særrettigheder til "etniske minoriteter".

Lad os få stoppet det vanvid!

The Culture of Critique - Kevin MacDonald. Forklarer mere om grundene til antisemitismens opståen end alle DRs debatprogrammer og Uffes holocaust kult center tilsammen. Køb den nu til kun ca. Kr. 160. Læs anmeldelse på dansk >> Afsnit om Freud og psykoanalysen (dansk)