Holocaustbenægter til Danmark Analyse af artikel i Politiken 9. feb 2004

David Irving - Hitler's War - Gratis Download - Click

Holocaustbenægter til Danmark
Fra Politiken 9. feb 2004 ved Lea Korsgaard

Benægter af jødeudryddelsen David Irving kommer til Danmark i denne måned for at holde tale.

Vi nøjes her med at analysere overskriften:

>>Benægter af jødeudryddelsen David Irving..<<

Er der nogen, der benægter, at der fandt omfattende jødeudryddelser sted under nazitiden, og er David Irving én af dem?

Det indtryk får man ikke af David Irvings egne historier. Han har faktisk beskrevet en del af de tyske krigsforbrydelser ret indgående..

Hvis dette var sandt, at Irving "benægter jødeudryddelsen" hvordan kunne det da gå til, at manden var en endog meget velanskrevet historiker, der havde skrevet nogle digre værker om Anden Verdenskrig, inden han blev frosset ud af det gode selskab? Læs, hvad den jødiske komiker Ephraim Kishon siger om Irvings bøger i det tyske magasin ild. (I øvrigt er David Irvings mor jøde)

En verden fyldt med udokumenterede beskyldninger

Hvad var det nu, Henrik Gade Jensen var? Var han ikke nazist?
Og den afviste PEN- aspirant, Lars Hedegaard? Xenofob? Og Søren Krarup? Antisemit / fundamentalist?

Og hvem havde Henrik Gade Jensen en gang spist morgenmad med, eller hvad for en e-mail liste stod han på, og er han også medlem af den fundamentelt-kristne-anti-islamiske-forening Dansk Kultur med den mistænkelige Rolf Sloth Henriksen i spidsen, den frafaldne rødstrømpe Ulla Dahlerup, den åbenmundede anløbne Kåre Bluitgen, eller måske sågar den muligvis midlertidigt sindsforvirrede Karen Jespersen?

Og hvad har Gade Jensen i så fald beriget kaffen med, og er det derfor, at Karen Jespersen, eh, eh...

Må jeg opfordre til at man bruger forstanden.

Er Irving holocaustbenægter? Hvordan ser sådan en størrelse ud, og hvem har sidst snakket med sådan én?

Og sidst, men ikke mindst, hvad det nu egentlig er ,som
både Politiken og David Irving selv
ville kunne blive enige om, at David Irving har sagt...

Se, det ville jo unægteligt være interessant.
Fra en avis som Politiken, der altid ligger fremme i feltet når det drejer sig om at opfordre til fred mellem Israel og Palæstinenserne, ville det være spændende at høre, om Politikens journalister selv kan leve op til de høje moralske standarder, som de kræver af befolkningerne og lederne i Mellemøsten.

Læs hvad fremtidsforsker Jesper Bo Jensen har at sige om journalisternes metoder

Luk vindue

Luk vinduet

Some Holocaust-revisionists are academics, such as Professor Arthur R. Butz, associate professor of electrical engineering and computer science at Northwestern University, Illinois, and Dr Robert Faurisson, formerly professor of French literature at the University of Lyons2, who have simply published their considered opinions based on the research they have carried out, and are not known to have any political affiliation or agenda.

The bestknown historian who has associated himself with these arguments is David Irving, author of numerous books about the second world war, and especially the Third Reich. In 1977, in his book Hitler’s War, Irving argued that Hitler knew nothing about the extermination of the Jews, and he gradually became convinced that no such exterminations at all occurred in the concentration camps.

Another is a retired German judge, Dr Wilhelm Stäglich, who claims to have been stationed at Auschwitz during the war, and who wrote a book arguing that no exterminations occurred there.

Another is Fred A. Leuchter, an American specialist in execution technology, who visited Auschwitz and wrote a report stating that the building presented to visitors at Auschwitz as a homicidal gas chamber could not have been used for that purpose.

In France, Jean Gabriel CohnBendit and Claude Karnoouh are both Jewish Holocaust revisionists with leftwing political beliefs. Bezalel Chaim, of the Revisionist Press of Brooklyn, is an American Jew who argues that the Holocaust “myth”, as he calls it, has created divisions between Jews and Gentiles, encouraged a belligerent Zionist nationalism, and is used to justify the Israeli oppression of the Arabs. (David Cole, another American Jew, produced a video about Auschwitz which claimed that no gassings occurred there, but has since recanted his views and now accepts that the Holocaust occurred.)

Extraordinary as it may seem, the late Josef Ginsburg, a German Jew who spent the entire second world war in Germany and Romania, and who was imprisoned in several Nazi concentration camps, wrote several books under the pseudonym J. G. Burg denying that any extermination of the Jews had been carried out by the Nazis.

Luk vinduet

Luk vindue

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen i en artikel på en hjemmeside for unge journaliststuderende (interview af Jonathan Herrik - uddrag):

De tandløse vagthunde

"Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen taler dagligt med journalister, han sagtens kunne fylde med det pure opspind, uden at de ville opdage det. Han forlanger større fordybelse, bedre dokumentation og mere bid."

"Han bliver dagligt kontaktet af journalister, der enten vil have et hurtigt svar på en udviklingstendens i tiden eller vil bruge ham til at bekræfte deres vinkel. Problemet er bare, at de sjældent kender deres stofområde godt nok. Resultatet er en forfladiget debat, mener han."

"Jeg synes at journalister tit forsimpler verden. Der er mange problemstillinger, som journalister ikke er ordentligt inde i. Når jeg møder det spørgsmål, som hedder: Hvad betyder det helt konkret? - og det gør jeg tit, så har jeg en fornemmelse af, at journalisten ikke forstår hele problemstillingen og ikke har sat sig ordentligt ind i problemet," siger han, og fortsætter:

"Min egen erfaring er, at journalister selv skal forstå emnet for at kunne formidle det. Normalt er journalister ellers gode til at formidle. Problemet er, at de ikke altid selv forstår det emne de skriver om," siger han.

Men hvad skal man som journalist så gøre for at kunne formidle et budskab på en fornuftig måde?

"Det man skal gøre er, at man skal arbejde sig ind på et stofområde, som man lærer at kende. Så ved man, hvad sagen drejer sig om. Ellers så bliver det jo bare påstande, der kommer ud.

Vinkel og virkelighed

Jesper Bo Jensen oplever ofte, at journalister ikke fortæller, hvordan verden i virkeligheden hænger sammen, for så ville den historie, de har lavet ikke kunne fortælles:

"Der, hvor jeg er mest kritisk over for journalister, er, når de har en eller anden bestemt vinkel, som de ringer for at få bekræftet. Historien er bestemt på forhånd, og hvis det jeg siger ikke passer ind i journalistens vinkel, så kommer det ikke med. Og det er for min skyld i orden. Problemet er bare, at vinklen ofte er udokumenteret."

Jesper Bo Jensen stiller spørgsmålstegn ved, om journalisters vinkel skal være så fri, som man gør den til. Han ser gerne, at vinklen bliver valgt ud fra noget reelt.

"Et eller andet sted bag sådan et begreb, må der da ligge en virkelighed som rent faktisk eksisterer," mener Jesper Bo Jensen. . Læs mere

Forfremmelse til dødannonceafdelingen

En af tingene Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen ikke direkte kommer inde på, er den sørgelige sandhed, at mange journalister hurtigt finder ud af hvad det er de forventes at skrive, for ikke at risikere en forfremmelse til afdelingen for dødsannoncer eller trafikrapporter.

I mange tilfælde har journalisterne ikke andet valg.
og jeg kan ikke fortænke dem i de gerne vil beholde deres job. Derfor vil jeg ikke dømme dem alle til håbe for at "indgå kompromisser", eller vende det blinde øje til.
Jeg håber bare at de for sig selv kan se tingene i et lidt mere objektivt og analytisk univers end det der skinner igennem i deres artikler......

Luk vindue

Uddrag af Kulturkronik: Løgnens veje

Af Bent Jensen, professor, dr. phil., Jyllands-Posten 4 juni 2002

Nekrofil antikommunist, koldkriger, kommunistforskrækket. Tre betegnelser, der ofte er hæftet på dagens kronikør, som selv foretrækker at kalde sig anti-totalitær, og har intet til overs for det synspunkt, at man ikke kan drage paralleller mellem kommunisme og nazisme.

Jeg har forsøgt at forklare mine modstandere, at jeg både er anti-kommunist og anti-nazist og i det hele taget anti-totalitær. Det sidste var i øvrigt heller ikke godt. Betegnelsen totalitær om det totalitære sovjetiske system fremkaldte pavlovske reflekser hos pro-kommunisterne: Det var utilstedeligt og uvidenskabeligt at bruge denne betegnelse om et socialistisk system. I de senere år er et nyt begreb kommet i omløb, nemlig Holocaust-benægter. Det bruges om folk, der bestrider de tyske nazisters milliondrab på europæiske jøder.

Man taler også om revisionister, og en underkategori har fået betegnelsen minimalister. Revisionister er folk, der ikke ligefrem benægter den organiserede jødeudryddelse, men som forsøger at korrigere den almindelige forståelse af det nazistiske regime som et forbryderisk og massemorderisk system. Minimalister er folk, der sætter spørgsmålstegn ved antallet af dræbte jøder. Disse begreber er nu også blevet klistret på mig, og ikke mindst dagbladet Politiken har været hjælpsom også redaktionelt for at få mine synspunkter fordrejet og mig selv svinet til.

Nu forsøger bestyrelsesmedlem Jacques Blum at gen- og misbruge denne ynkelige affære vel ud fra det goebbelske princip om, at hvis man lyver og bagvasker tilstrækkeligt tit, tror folk på det. Titlen på hans bog, Løgnens veje, synes velvalgt.

Det er mig ubegribeligt, at en statslig institution, hvis opgave det er at forske i og formidle oplysning om noget så alvorligt som folkedrab, kan behandle disse spørgsmål så uansvarligt. Jacques Blums medforfatter og samleverske [Eva Bøggild] bedyrer nu, at de ikke opfatter mig som Holocaust-benægter, men at min artikel fra 1996 bliver misbrugt af Holocaust-benægtere. Til gengæld hævder hun, at det var en anden medarbejder ved DCHF, som på det refererede møde ønskede at betegne mig som Holocaust-benægter, fordi jeg skulle have stavet Holocaust med lille h. Det benægter vedkommende.

Mig minder det om stalinistisk (eller nazistisk) galskab. Dengang afholdt man også møder, hvor man udgrænsede de urene og de socialt fremmede elementer. Her nærlæste man også, om folk havde brugt store eller små bogstaver for at finde bevis for deres forbrydelser mod generallinien. Her kunne man også blive fundet objektivt skyldig, selv om man ikke subjektivt havde gjort sig skyld i noget. Det er i hvert fald udtryk for en beklumret, betændt og uappetitlig atmosfære, som trænger til udluftning.

Centret skal vel formidle sandfærdig oplysning, og ikke løgn og sladder. Der er jo ikke tale om en lukket, privat forening, hvor folk bag lukkede døre kan skabe sig, som de lyster, men en statslig forsknings- og formidlingsinstitution. Løgnens veje er uransagelige.

Et kapitel i min nye bog Gulag og glemsel hedder I begyndelsen var løgnen. Her kan man læse, hvordan de kommunistiske folkemord i Rusland, Ukraine og andre steder - både mens de fandt sted og bagefter lige frem til i dag - har været søgt tilsløret, undskyldt og benægtet.

Et helt kompagni af danske kulturpersonligheder og et velorganiseret politisk parti deltog gennem to menneskealdre i denne undertrykkelse af sandheden om de forbrydelser og rædsler, der fandt sted. Og uviljen mod at høre herom er fortsat udbredt. Jeg ville ønske, at der var større interesse for disse ting herhjemme.

Jeg ville ønske, at man som fagmand og på anden vis kunne beskæftige sig med dette emne uden konstant at skulle være under overvågning og mistanke for at være kryptonazist. Og jeg ville ønske, at man ville forstå, at det at udforske ét folkedrab ikke betyder, at man glemmer de andre. Og at det at erindre om kommunismens forbrydelser ikke på nogen måde relativerer eller formindsker nazismens uhyrligheder. Hele artiklen

Luk vindue

Luk vindue	Luk vindue
Af Mihail Larsen, filosof Politiken lader det fremstå som en særlig, intellektuel ansvarlighed, at Uffe Østergaard - leder af det danske holocaustcenter - protesterer mod EU's skepsis over for en rapport om antisemitisme. Samtidig får vi at vide, at han selv vil »forsøge at finde penge til« en undersøgelse af antisemitisme i Danmark. Jeg synes, det er en bedrøvelig affære. Det synes desværre bekræftet, at holocaustcenteret er en dækorganisation for israelske politiske interesser, der opfatter enhver kritik af staten Israel som antisemitisk. Sådan har det jo været i årevis - og ikke kun fra israelske politikere. En række meningsdannere i den danske offentlighed har i årevis dyrket den kortslutning, at kritik af staten Israel er identisk med antisemitisme. Man kunne lige så godt sige, at kritik af Tyskland er antinazisme, og forsvar for samme er udtryk for nazistiske sympatier. Blafrende stupiditet. Politikens egen redaktør, Adam Holm, har desværre også svært ved at skelne, når han ikke kan se, at sammenblanding af antisemitisme og antizionisme skamløst udnyttes af israelske politikere. Nu vil Uffe Østergaard gerne (eller er det kun Politiken?) profilere sig som én, der går imod strømmen og står op imod den politiske korrekthed.	En mand af mod! Det virker ikke overbevisende. Hverken i almindelighed eller personligt. Til det almindelige hører omtalen af 'politisk korrekthed', som om det var en særlig suspekt partsinteresse. Man kan diskutere, om den herskende opfattelse svarer til den, der her karakteriseres som 'politisk korrekt'. I så fald er hele den højre del af det danske Folketing - inklusive regeringspartierne - 'politisk ukorrekt'. Giver det nogen mening? Til det personlige hører vurderingen af Uffe Østergaards mulige motiver. Jeg ser her væk fra, at han annoncerer sit opgør med det 'politisk korrekte' som en diskret anmodning om 'flere penge'. Hvor var Uffe Østergaard i alle de år, hvor staten Israel helt ukritisk kunne præge den danske offentlighed? Hvor har han intellektuelt umisforståeligt skelnet mellem antisemitisme og antizionisme? Hvad er egentlig den forskningspolitiske begrundelse for hans udnævnelse til direktør for dette center? Disse spørgsmål må naturligvis vendes, før hans initiativ kanoniseres som et heltemodigt opgør med 'politisk korrekthed'. Måske er det gustent overlæg, når det kommer til stykket. Hvor er Politikens kritiske journalistik?
Luk vindue	Luk vindue

Luk vinduet

Terrorringen sluttes med Oprør

Af Martin Kasler, Tagensvej 252, København NV
I EN LEDER 27/8 trak JP en parallel til foreningen Oprør og Blekingegadebanden.

Samme dag bragte JP en Ritzau-meddelelse om Finn Ejnar Madsens død.
Ritzau fortav, at Finn Ejnar Madsen nok mest var kendt for sine brandbomber under optøjerne ved Verdensbankens møde i København i 1970.

Sammen med Niels Jørgensen fra KAK, den senere Blekingegadebande, forsøgte han at komme på kastehold af politiet, men de potentielle mordbrændere måtte i stedet tage flugten.

Niels Jørgensen slap fri mens Finn Ejnar Madsen måtte en tur i Vridsløselille Statsfængsel.

20 år senere sad Niels Jørgensen samme sted, dømt for væbnet røveri. Her sad også morderbandens øvrige hovedmedlemmer: Jan Weimann, Carsten Nielsen og chefideologen Torkil Lauesen. Bandens millionudbytte gik til terrororganisationen PFLP.

Via Foreningen Demos på Nørrebro blev forbryderne støttet af det autonome miljø. Efter sin løsladelse i 1995 blev Torkil Lauesen ledende medlem af Foreningen Demos' samarbejdspartner, Internationalt Forum, der også støtter PFLP.

Bl.a. Internationalt Forum står bag foreningen Oprør, der altså indkaldte til støttefest for netop PFLP. Således sluttes terrorringen.

Mere fra Martin Kasler om Demos og Venstrefløjen

Luk vinduet

Bill Clintons sidste handling som siddende præsident, helt bogstaveligt få timer inden hans afgang, var at benåde dømte forbrydere (bl.a. hans egen bror), også her med jøder stærkt overrepræsenteret. F.eks. hemmelig agent og finanssvindler Marc Rich. Spionen Jonathan Pollard, der spionerede for Israel mod USA krævede Israel også løsladt, men CIA protesterede voldsomt, og han blev i fængslet.

Af Bill Clintons regering bestod for ca. 50% af jøder.
USA's befolkning består for ca. 2% af Jøder.
Se listen og beregningen

Luk vinduet

Luk vindue	Luk vindue
Weekendavisen har under Peter Wivels ledelse udviklet sig til det mest ivrige magasin for mosaisk propaganda. I sin rettroenhed profilerer chefredaktøren sig endda med distance til sine to nærmeste konkurrenter: Politiken og Information, som han kalder konservative. Jeg blev ikke klar over, med hvilken glose, han ville hædre sin egen redaktionelle linie, for tendens og metodik synes at være den samme: Flest mulige påmindelser om jødernes lidelser under holocaust, flest mulige gentagelse af de hellige tal 6 millioner myrdede og 4 millioner gasninger i Auschwitz på grund af, at alle nazister led og stadig lider af beregnende ondskab. Den vigtigste forskel synes at være, at WA takket være sit litterære tillæg råder over flere sider at gøre godt med. Taktikken er alle enige om: Wivel skriver en hel side om den bog, jeg omtaler i "Dansk og 'dansk' politik" ("Modernitet og holocaust"),og får placeret et stort antal gentagelser af mosaismens mest lukrative dogme. Som illustration anvender han en kæmpestor fremstilling af det hjertegribende billede af den lille jødedreng (1) 29. december (´95) serverer han på lederplads to spalter om en jødisk moralfilosof, Lévinas, og minder os om jødernes overlegne moral og forfølgelsen i Auschwitz. Medarbejdernes opfindsomhed er lige så stor, når det gælder at angribe DANSKEREN og andre flygtningmodstandere. fra: Jøde- og fremmedhad
(1) De lille dreng og værnemagten. De fleste har set billedet af den søde lille jødedreng, der bleg i ansigtet, med hænderne i vejret, passerer forbi de tyske soldater med våben og hjelm. Hvad enten det blev sagt eller ej, tvivlede vi ikke på, at vejen førte direkte til gaskammeret. Han lever endnu i bedste velgående Se hele billedet mm.
Luk vindue	Luk vindue

Luk vinduet

Overfald på revisionister

Faurrison 1989 efter at være overfaldet af jødiske gruppe

Professor Robert Faurisson blev overfaldet flere gange og en gang blev han gennempryglet af en jødisk kommando-gruppe ved navnet "Enfants de la Mémoire Juive". (Børn af jødiske minde) Efter et af overfaldene svævede han mellem liv og død.

Professor Faurisson (selv tidligere koncentrationslejrfange!) er også blevet forhindret i at undervise, og idømt drøje bøder.

Ernst Zündel modtog bl.a. en brevbombe med posten.
Hans hus er blevet brændt ned. Jewish Defence Leagues leder Irv Rubin har pralet med at det var ham. Rubin har nu begået selvmord i fængslet hvor han sad for en anden forbrydelse. JDL er blevet stemplet som aktive terrorister af FBI.

Marc Fréderiksen
I 1980 bliver huset af Marc Fréderiksen fra den franske højregruppe FANE (Fédération d’Action Nationale Européenne) ødelagt af en bombe.

Paris '79. Ekstremistiske jøder overfalder natklubben 'Bus Palladiu', der har ry for at være samlingssted for højreorienterede, og patruljerer Champs Elysée på jagt efter folk, der kunne se ud som højreorienterede.

De får opbakning fra Israel ved Menachem Begin. Organisationen L’Organisation Juive de Défense (OJD) [Den jødiske forsvarsliga], der tidligere var blevet forbudt, bliver igen vakt til live.

Fréderiksen bliver igen overfaldet og tilbringer flere måneder på et hospital, ingen af jøderne bliver anholdt.

Der er masser af andre eksempler, men vi har begrænset tid.

Luk vinduet

Her nogle korte, og (indrømmet: overfladiske) udklip af artikler om problemet Alexander Solzhenitsyn, der nægtede at føje sig og vovede at have en kritisk synsvinkel på jødernes rolle i Ruslands historie. Det var godt, så længe dissidenten påpegede manglerne ved kommunismen, men det var ikke meningen at han skulle komme frem med hele sandheden, vel? Husk på, at nedenstående er korte klip fra forskellige artikler.. Upps

Forfatteren Aleksandr Solsjenitsyn foretrækker at se russerne som offer og ikke som bøddel i det 20. århundredes tragedie. Derfor deltager han ikke i det opgør med den sovjetiske fortid, som er så nødvendigt, hvis Rusland skal lægge den kommunistiske fortid bag sig. Det er paradoksalt, siger en af hans kritikere.

Flemming Rose

Af Flemming Rose, Jyllands-Postens korrespondent i Moskva

Russisk litteraturs patriark, den snart 85-årige Aleksander Solsjenitsyn, har endnu engang skilt vandene i den russiske kulturkamp, og endnu engang er det jødernes rolle i Ruslands historie, der er stridens kerne.

Men til forskel fra for 30, 40 og 50 år siden, da det allestedsnærværende KGB bed sig fast i haserne på Solsjenitsyn og i årtier gennemførte en usædvanlig ondsindet kampagne for at tilsvine hans navn hjemme og i Vesten, løgnagtigt stemple ham som landsforræder, krigsfange og Gestapos mand under Anden Verdenskrig, er det nu Ruslands frie presse, der fører kniven.

(Hvis den 'fri presse' i Rusland i dag er lige så jødisk domineret som i det meste af Vestens, forstår man hvorfor! At jødiske 'oligarker' har taget godt for sig af de nye muligheder i det nye kapitalistiske Rusland er ikke nogen hemmelighed. Igen er det jøder, der har snuppet den store gevinst, og de bruger selvfølgelig nogle af pengene til at købe TV-stationer og aviser...selv om nogle nu nødtvungent har måttet foretrække flugt til Israel, frem for et russisk fængsel. Yukos? [Upps])

»Solsjenitsyn er inkarneret antisemit. Desværre. Han lyver og fordrejer historien til ukendelighed. Han beskylder jøderne for at være skyld i alle de ulykker, der har ramt Rusland gennem de sidste 200 år,« siger Mark Dejtj, (Deitch) forfatter til flere kritiske artikler om Solsjenitsyn i Moskvas største dagblad Moskovskij Komsomolets.

[Interessant, at Flemming Rose kalder den jødiske BBC reporter Mark Deitch ved det mere russisk klingende navn Dejtj... "Den mest magtfulde mand ved "British" Broadcasting Corporation er i øvrigt jøden Alan Yentob, Director of BBC programmes."]

Dejtj,...... går ikke af vejen for at sammenligne den russiske forfatter med Adolf Hitler.
Dejtj har fundet næsten identiske passager i Hitlers Mein Kampf og Solsjenitsyns seneste værk '200 år sammen', to bind om jødernes rolle i russisk historie, fra Polens tredje deling i 1795, da det russiske imperium fik en million nye jødiske undersåtter, og til 1995.
Men når han viser sig fra denne lidet flatterende side, er det min opgave at skrive om det,« siger Dejtj. [Er alt hvad Hitler har skrevet per definition usandt, eller kunne det tænkes at sammenfaldet i visse udtalelser af så forskellige personer som Hitler, forfatteren Solsjenitsyn, politikeren Winston Churchill og bilkongen Henry Ford netop tyder på, at der er noget om snakken?]

Velbetalt stykke arbejde

Litteraturkritikeren Alla Latynina kommer Solsjenitsyn til undsætning. Hun beskylder Dejtj for at have gjort kampen mod antisemitismen til et velbetalt stykke arbejde, for at se syner, og for kun at lægge mærke til det i Solsjenitsyns bøger, der passer i hans kram.

»Solsjenitsyn forsøger at bringe klarhed i de tågelag, der har sænket sig over spørgsmålet om jødernes rolle i russisk historie. Det er et ærligt forsøg på at efterforske et smertefuldt tema,« siger Alla Latynina.

»Solsjenitsyn har ofte udtrykt begejstring for Israels mod. Hans hustru og hans børn har jødisk blod i årerne. Han er selvfølgelig ikke antisemit. Kritikken kommer fra kredse, der ønsker, at debatten om jødernes plads i Ruslands historie, i al evighed, skal kunne afvises som antisemitisme,« tilføjer Alla Latynina.

Provokeret af de mange angreb i russisk presse, i en russisk emigrantavis i New York [Rose 'glemmer' at skrive, at emigrantavisen selvfølgelig er jødisk!] og et ukrainsk blad, tog Solsjenitsyn, i den forgangne uge, til genmæle over en hel side i Literaturnaja Gazeta. Her drager han en parallel mellem KGBs forfølgelse af ham under kommunismen og den fornyede kritik i forbindelse med offentliggørelsen af '200 år sammen'.
Slut klip fra Flemming Roses artikler.

En mere velunderbygget argumentation omkring Solsjenitsyn og hans syn på jøderne, end dette hurtige udkast kan siges at være, finder man på Knud Eriksens hjemmeside, desværre kun på engelsk. Hvis Solsjenitsyn havde boet i Tyskland eller Frankrig, sad han sandsynligvis i spjældet nu 'wegen Gedankenverbrechen'. Så vidt os bekendt er den interessante bog fra den verdensberømte Nobelpristager stadigvæk ikke udkommet på andre sprog end Russisk.. -;)

Var der nogen, der sagde at 'Jødemagten' kun er en syg konspirationsteori?

Skal vi huske på den skæbne, der overgik forfatteren Johannes Rogalla von Bieberstein efter, at han havde befattet sig med det samme emne? Leve det 'frie' vesten!

Uddrag af bogen på engelsk. | Solzhenitsyn Book Infuriates Russian Jews | Two Hundred Years Together - ( Dvesti let vmeste)

Luk vinduet

Holocaustbenægter til Danmark

David Irving

Uffe Østergaard

7. aug. 2004 David Irving forklarer sit forhold til holocaust

Balladen omkring Irvings planlagte besøg i New Zealand september 2004

Er revisionisterne nazister, antisemitter, "ekstremt højreorienteret"?

Et lille, men interessant uddrag af "Freedom of expression, dissenting historians, and the holocaust revisionists" af David Botsford Fuld tekst (pdf)

Historical Notes No. 29

Man antager almindeligvis, at Holocaust revisionisme udelukkende er noget, der bliver fremført af nynazister, racister og antisemitter. Det er sandt, at sådanne mennesker har taget idéerne op og har promoveret dem i vid udstrækning, men det var ikke dem, der oprindeligt udviklede dem.

Størstedelen af forfatterne til bøger der benægter, at holocaust fandt sted, har ingen forbindelser til sådanne bevægelser.

Paul Rassinier var medlem af det franske socialistparti og en pacifistisk akademiker, der blev arresteret i 1943 og indsat i de tyske koncentrationslejre i Dora og Buchenwald for sin ikke-voldelige deltagelse i den franske modstandsbevægelse. Efter krigen blev han valgt til det franske parlament, som medlem of det socialistiske parti, dekoreret af den franske regering. Han startede på at skrive en serie bøger, hvori han fremførte, at nazisterne ikke havde haft nogen bevidst udryddelsespolitik i deres koncentrationslejre.. mere

New York Times 26-6-1999:
»Taking a Holocaust Skeptic Seriously «
Bl.a. om David Irvings troværdighed som historiker

»Løgnens veje« af Jacques Blum og Eva Bøggild er blevet til under medvirken fra det Danske Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier. anmeldelse

Læg mærke til, når du læser anmeldelsen hvordan anmelderen Peter Wivel konsekvent sætter lighedsteg mellem revisionister og frådende nazister, der ikke har noget højere ønske end at slæbe resten af jøderne til gaskammeret.

Historieprofessor Bent Jensen: Titlen på hans bog, Løgnens veje, synes velvalgt

Artiklen er ikke andet end én lang ondsindet smøre mod alle, der nogensinde skulle vove at betvivle sandheden af en udefinérbar udvidet holocaustmytologi, der i sig selv kan retfærdiggøre hvad som helst, inklusive overtrædelser af menneskerettighederne. Det er intet mindre end en ny religion. Revisionisten som en ny "Untermensch".

Et menneske, som ingen rettigheder har, og intet krav på at blive hørt eller beskyttet.

Cirklen er rund, hvad mig angår. Disse holocaustmissionærer og ego- og etno- centriske jøder har tilsyneladende en hel del totalitært tankegods og - metoder tilfælles med deres forhenværende bødler.
Og de ukritisk leflende medier er deres håndgangne mænd.

Læs, hvad fremtidsforsker Jesper Bo Jensen har at sige om journalisternes metoder

Israel og jøderne

Man forsøger gerne at skille begrebet "jøderne" fra staten Israel.
Det er dog f.eks. påfaldende, at den uforsonlighed og det had, der kommer til udtryk i jødernes skånselsløse jagt på alle, som kritiserer Jødedommen og dennes lidelsesmyter, i høj grad ligner den fanatisme, der lægges for dagen, når de overvejende amerikanske og europæiske bosættere, med alle midler, forsøger at holde på og udvide "det Gudgivne lands" territorium.

Analyse af artikel i Politiken 9. feb. 2004
Indledningen til denne side lå tidligere på Auschwitzdag - Anne Frank
Og kan nu læses her

Journalist Lea Korsgaard i Politiken:

»Det er stærke kræfter, som holder liv i hans aktiviteter«,
mener formanden for Mosaisk Trossamfund.

Tja, det er hvordan man ser på det......

Holocaustbenægter til Danmark artikel i Politiken af Lea Korsgaard

Så vidt jeg er informeret, består revisionisterne hovedsagelig af privatpersoner, der ønsker at gøre op med myterne omkring Anden Verdenskrig.
Nogle ud fra et simpelt ønske om at få sandheden frem, andre med mere eller mindre nationalsocialistiske bagtanker, møntet på at hvidvaske nazisternes forbrydelser.

De "stærke kræfter" er vel stort set ikke andet og mere end viljen hos den enkelte til ikke at ville lade sig tryne.

Jeg har i hvert fald aldrig hørt om, at der findes pengestærke organisationer, hvor revisionister kan søge om legater eller om økonomisk støtte til de mange sagsanlæg, som mange af dem er udsat for.
Heller ikke om revisionistiske lobbyer, der kan gøre deres indflydelse gældende hos magtfulde politiske ledere.

Hvis de stærke kræfter findes i en eller anden form, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem og hvor. Ellers kan jeg ikke konkludere andet end, at denne påstand hører under kategorien konspirationsteorier.

De, der bekæmper revisionisterne derimod, er sikret støtte fra store, pengestærke, jødiske organisationer; Jewish Defense League (JDL), Anti Defamation League (ADL) Jewish World Congress (JWC), AIPAC's (der er ca. 3000 variationer af dem i USA!) , B'nai B'rit, Mosaisk Trossamfund, Dansk Zionist Forbund, osv. osv. Desuden findes der yderlige et hav af jødiske / israelske / zionistiske støtteforeninger, og sidst men ikke mindst de nyere statsbetalte påfund, så som Uffe Østergaards "Center for Holocaust og Folkedrab, (DCHF); Beate Wincklers center i Wien (EUMC) osv. (DCHF: Se Martin Breum & Antisemitsme)

Hovedparten af "revisionistbekæmperne" er ansat i vellønnede stillinger, får al den spalteplads i aviserne, de måtte ønske sig, og officiel opbakning til at sprede deres énsidige "historieundervisning" på skoler og institutioner. Ja, de har sågar fået deres helt officielle "Auschwitzdag" i det meste af Europa.

Hvad angår magt og indflydelse, ja, dér er jøderne talstærkt repræsenteret i samfundets øverste klasser og sidder på topplaceringer i politik og især i medierne (Radio, TV, dagblade, underholdningsindustrien mm.). En bog med en ny holocausthistorie eller andet, der kan understøtte det ensidige historiesyn, er sikker på en varm modtagelse og en garanteret indtjening.

Desuden har denne kategori staten Israel (diplomatisk pression), og den frygtede israelske hemmelige tjeneste, Mossad (oplysninger, likvideringer mm.), i ryggen, hvis det skulle knibe.

Så dét dér med "stærke kræfter" må man, som med så meget andet, der kommer fra Jacques Blum, tage med et gran salt.

»David Irving hører til den lille gruppe af veltalende historikere - de såkaldte revisionister - der offentligt, og ofte i omfattende forfatterskaber, plæderer for, at jødeudryddelsen under Anden Verdenskrig aldrig har fundet sted.«

David Irving er veltalende... det er da suspekt, ikke?

Citat
fra David Irving: Holocaust? Jeg har hverken skrevet en bog eller en artikel om dette trættende emne, og de, der læser min hjemmeside, ved nøjagtigt, hvad min holdning er: skeptisk overfor noget af historien, mens jeg accepterer resten.

At det efterhånden kun er en "lille gruppe" der åbent tør kritisere historieforvanskningen, er meget logisk, siden alle, der bare har givet det mindste tegn på at ville undersøge sandheden, er blevet fyret fra deres gode job, har fået ødelagt deres gode navn og omdømme, og i mange tilfælde et sagsanlæg oven i købet.

Nutidens europæiske historieforskere tør simpelthen ikke længere forske i området.

»At jødeudryddelsen under Anden Verdenskrig aldrig har fundet sted.«

Jeg kunne jo være ualmindeligt dårligt orienteret, men det har jeg da aldrig hørt folk som Irving eller andre revisionistiske historikere sige.
Så hvorfor overdrivelserne?

»Af samme årsag må David Irving ikke rejse ind i hverken Østrig, Canada, Australien eller New Zealand.«

At der findes sådanne indrejseforbud i disse lande siger jo egentlig kun noget om ytringsfrihedens tilstand i de pågældende lande, samt om den kæmpestore indflydelse, den jødiske lobby har på disse landes beslutningstagere. I denne Politiken-artikel bliver det til en cirkel-argumentation, der skal bevise, at David Irving er en slem mand, fordi han har indrejseforbud... Journalisten Vibeke Sperling har indrejseforbud i Rusland, men det gør vel ikke hende til en slem kvinde?

»I Danmark er det ikke forbudt at benægte holocaust, men alligevel vil David Irving ikke over for Politiken oplyse, hvem der har inviteret ham til landet. Han vil heller ikke ud med, hvor han skal holde sin tale, og hvad den vil komme til at handle om.«

Igen antyder man at David Irving "benægter holocaust", og at David Irvings ærinde skulle være tvivlsomt med, "at det ikke er forbudt".
David Irving er blevet klog af skade af den behandling han har fået i medierne, der er langt mere interesseret i at stille sig på den "rigtige side" i denne diskussion end at holde sig til sandheden, hvad Politikens artikel her jo er et lysende eksempel på.

Ti forskel fra jøderne, der intet som helst har at være bange for fra revisionisternes side, i fysisk forstand, har der været en hel del attentater mod folk, som har sagt den officielle propaganda imod. Så det er da ret naturligt, at David Irving er forsigtig.

»David Irving selv kalder sig "moderat fascist", og det er da også på den yderste højrefløj, man skal lede efter nogen, der kender til arrangementet 22. februar.«

Igen bliver der fremsat en lodret løgn, i hvert fald ifølge David Irving, der benægter, at han nogensinde skulle have sagt dette og har protesteret mod dem, der har viderebragt denne påstand. læs mere

»Ifølge Torben Jørgensen (fra afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier) bliver de ekstreme højrefløjshistorikere først et virkelig alvorligt problem i det øjeblik, unge mennesker ikke kan skelne mellem, hvad der er ret, og hvad der er vrang i historieformidlingen.«

Godt set af Torben Jørgensen! Fuldstændig enig. Men hvorfor så blive ved med at viderebefordre myter og fortællinger som historiske sandheder? Hvorfor køre et tungt apparat i stilling, hver gang nogen sætter spørgsmålstegn ved forskellige detaljer angående Auschwitz: talstørrelser, nazisternes metoder osv. Hvorfor kan "revisionister" ikke få spalteplads eller forklare sig i TV.

Hvad med at diskutere åbent med én af de veltalende og meget vidende¹ revisionister? Der må da kunne blive en spændende debat ud af det, skulle man tro.

Bemærk: Denne artikel skal ikke forstås som et forsvar for David Irvings, eller nogen anden revisionists teorier eller påstande. Jeg kender ikke nok til hverken detaljerne i David Irvings påstande eller historie i almindelighed, til at være kvalificeret til det. Jeg kritiserer udelukkende den uvederhæftige og udemokratiske behandling af disse dissidenter i pressen, offentligheden og lovgivningen.

¹ »De videnskabeligt uddannede Holocaust-benægtere har ofte en meget stor viden om Holocaust, derfor er de også svære at argumentere mod.«
sagt af Jacqes Blums kone, Eva Bøggild i Kristeligt Dagblad, torsdag d. 20 juni 2002.

Eksempler på journalistisk uhæderlighed:

21-02-04 Ekstra Bladet: Mel Gibsons far benægter Holocaust
Igen den velkendte fremgangsmåde: Mel Gibsons far mener, at 'nazisternes jødeudryddelser er stærkt overdrevet'.
Denne udtalelse bliver til: "Mel Gibsons far benægter Holocaust"
Det går vel samme vej med den slags udtalelser som med racismebegrebet: ingen tager det alvorligt længere.

Tidsskriftet "New Statesman" fabrikerede historie om "højreekstremistisk pub" 11-02-04.
Mere om samme emne 15-02-04

DR fabrikerede historien om dagpleje: læs Jyllands Posten 20-02-04

DR-chefer tager ansvar for manipulation

Ekstrabladet melder om "dreng, der blev stukket ihjel af nynazister".
Det forhold sig faktisk omvendt: en dreng, der "lignede en højreorienteret" blev tortureret og stukket ihjel af otte indvandrere. Læs Ekstra-bladets løgnehistorie, der ikke blev dementeret, på trods af, at flere henvendte sig, og gjorde bladet opmærksom på fejltagelsen. Hvad der virkelig gik for sig

EUMC "Overvågningscenteret for Racisme og Antisemitisme" ville hemmeligholde rapport, der viste, at antisemitisme og overgreb mod jøder hovedsagelig kom fra muslimske indvandrere i Europa. Uddrag af rapporten i Politiken

BBC sendte nogenlunde følgende meddelelse i pauserne mellem udsendelserne, vel ca. gennem et års tid. "Voldsberedtheden blandt højreekstremister i Europa er stigende".
Uden at fortælle hvor, hvad, eller hvem, bliver denne løse påstand slynget ud i æteren, time efter time, dag efter dag. Imens beviser indvandrerbander og venstreorienterede grupper dagligt deres voldsberedthed. Det er dog ikke noget, der har BBCs bevågenhed.
Læs om BBCs racistiske dagsorden

Så groft tillader medier og organisationer sig at manipulere!
Løgn er tilladt, sandheden skal skjules.
Hvem kan længere have tillid til statschefer og regeringer, (Bush Blair, Fogh ang. "Weapons of Mass Destruction), medierne og institutioner som EUMC og Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier ?
Vi bliver holdt for nar, og uskyldige personer betaler prisen.

Debatmetoden: først fremstiller man en dæmon

Nedenstående uddrag er fra Ole Grünbaums artikel i JP 04-03-2004

Vi har skiftet navnet "Bertel Haarder" ud med "David Irving".

Det er en selvforstærkende spiral. Fordi David Irving er en skurk, behøver man ikke læse hans udtalelser omhyggeligt, og fordi man ikke har omhu, når man beskæftiger sig med Irvings udtalelser, ryger man ud ad tangenten, hvor det hele bliver værre og værre. Debatformen, som dog langtfra er noget, venstreorienterede er ene om, går ud på, at man først fremstiller en dæmon ved at fordreje eller misfortolke modstanderens synspunkter. Derefter brillerer man ved at skyde dæmonen ned. Hurra, jeg har skudt dæmonen. - Ja, tak. Men det var også dig selv, der lavede dæmonen.

Hensigten er tydelig: På samme måde, som ETA's politiske modstykke i baskerlandet og IRA's Sin Fein, ansporer man aktivisterne til at gå frem med deres aktioner, legitimerer dem og bedyrer deres gode hensigter.

Politiken (og DR) hører hermed faktisk hjemme på listen over terrororganisationer.

»Vi mener ikke, at det er i nogens interesse at lave ballade. Vi vil hellere have fokus på de personer, det handler om«, siger Anne Jessen fra terrororganisationen Anti-Racistisk Netværk.

Politi klar til ballade under holocaustmøde: Læs artiklen i Politiken

David Irving overdænges med kasteskyts på vej fra flyveren.

DR "frygter optøjer"

Spørgsmålet er, om DR faktisk opfordrer til optøjer og vold ved deres sensationsprægede og forvrængende nyhedsdækning.

Tilfredsheden strålede ud af Trine Sicks multikulturglade øjne, da hun kunne fortælle, at den ekstreme venstrefløjs udemokratiske metoder havde båret frugt. Mens man forfølger og fordømmer meningsundertrykkende tyranner i udlandet, forherliger man de hjemlige voldsbøller og er med til at sørge for, at 'den fri meningsytring' i Danmark er forbundet med livsfare.

"Det beklager jeg, for jeg vil gerne have, at folk hører mig tale."
Den går ikke, Irving. Demokrati og ytringsfrihed er forbeholdt de helt rigtige meninger. Vi kan ikke have nogen, der siger noget, som jøderne og Uffe Østergaard ikke er helt enige i. Demokratiet er jo ikke indstiftet til at beskytte kritiske tænkere. Dem forfølger vi, lige som i Iran. Det beviser da også, at vi har en del til fælles med islamisterne, ikke? Godt nok har vi love mod mobning, men de gælder ikke for sådan en som dig.

- men det ønsker mine modstandere ikke
Nej det ville jo være alt for farligt at sætte spørgsmålstegn ved den bestående ordens verdensopfattelse.

"Jeg ville gerne tale på universiteterne."
Den går ikke, Irving! Der findes jo intelligente folk blandt de studerende. Tænk, hvis der kom endnu flere, der opdagede, at vi bliver holdt for nar!

"Men folk skal ikke være bange for at komme og lytte til mig."
Forkert, Irving! Vi skal netop skræmme livet af dem. Det skal ikke være muligt at lytte til dine argumenter. Vold, løgn og dæmonisering er godt, når det er de rigtige, det går ud over. Vi har vel demokrati, ikke? Men det skal EUs kommission for meningshygiejne og Romano Prodi nok få stoppet i tide!

Avisartikler mm.:

Ekstra Bladet 24-02-04 Skuffet fanklub

Ekstra Bladet 24-02-04 David Irving: Var de racister?

Ekstra Bladet 23-02-04: En aften med Hitlers spindoktor

Ekstra Bladet 23-02-04: An Evening with Hitler's Spin-doctor

TV2 lør 21-02-04 Omstridt historiker i Danmark

Politiken 9-02-04 Holocaustbenægter til Danmark

Berlingske 16-02-04 - Holocaustbenægter på hemmelig visit

Jyllands-P - Holocaustbenægters møde aflyst (nu kun for abonnenter)

Ekstra Bl. -Politi forberedt på holocaust-ballade

Irvings kommentar efter, at han forlod Danmark

Irving: A radicals diary

Nyhed! 7 aug 2004 David Irving forklarer sit forhold til holocaust Nyhed!

Fra David Irvings hjemmeside:

På sin egen hjemmeside omtaler David Irving artiklen i Politiken, og opfordrer læserne til at spørge artiklens forfatter, journalisten Lea Korsgaard, hvorfor hun ikke selv undersøger sandheden om David Irving:

David Irving kommenterer:

UDEN at nævne navne eller stereotyper, er det så ikke fantastisk, at det altid er de samme mennesker, der sætter himmel og jord i bevægelse for at forhindre mig i at tale til et inviteret publikum, selv hvis det foregår privat?
Nogle folk undrer sig over, hvorfor jeg har kaldt dem ”traditionelle fjender af ytringsfriheden”. De behøver ikke at kigge længere end til artikler som denne:
Historikere, der bliver udsat for denne form for terrorisme, har to valgmuligheder: at lægge sig ned, og skrive det ,man beder dem om; eller at følge deres overbevisning, og skrive sandheden, som de ser den.

Den danske journalist, Lea Korsgaard, forsøgte først at få fat i detaljerne om mødet (dato / sted) ved at bruge en e-mail adresse, der skulle skjule hendes tilknytning til en avis. Som Sara Salzman fra Denver kunne have fortalt hende, vi har vores kilder; Lea er kendt for hvad hun er, og jeg opmuntrer ikke journalister til at deltage i vores arrangementer.

Ja det lyder spændende! Hvad er Lea Korsgaard mon kendt for?

Vi på Upps opfordrer David Irving til at fortsætte sin afslørende virksomhed med spændende nyheder om danske journalister...

Vi har selvfølgelig lavet vores egen lille research, men har indtil videre ikke kunne finde noget ufordelagtigt om Lea Korsgaard (bortset det, der er udtrykt i kritikken af hendes artikel).

Vi har dog forståelse for den snert af forfølgelsesvanvid, der kan have efterladt sine spor i David Irvings og andre revisionisters sind.

Skulle man, efter at have læst alt dette, have fået en ubændig lyst til at deltage i arrangementet; klik her.

20-02-04 DR TV Avisen:
med store sensationelle overskrifter fastslår Reimer Bo:

"Politiet frygter vold og ballade i København, når den Britiske historiker David Irving, som benægter jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig, skal holde foredrag."

Der er åbenbart ingen grænser for, hvad DR tillader sig af fremsætte af løgne.

David Irving "som benægter jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig".

Reimer Bo's påstand er lige så vanvittige som den påstand, at "jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig aldrig har fundet sted".

Til gengæld er Reimer Bo's påstand langt nemmere at gendrive. Jeg skal lade være med at bruge mere energi på at dokumentere Reimer Bo og DR's latterlige påstande.
Man kunne jo bare have spurgt David Irving om,hvad han mener, men man er helt klart bange for konfrontationen.

Derfor nøjes man med at fremsætte beskyldninger og påstande, uden at give plads til kommentar, hverken fra Irving eller andre, der kunne sætte sagen i det rette perspektiv.

Jeg kan kun se det som et udtryk for en enorm desperation, at DR er nødt til at gribe til sådanne beskidte tricks.

Men kære venner i Gyngemosen, man kan føre mange folk bag lyset i lang tid, men sandheden har en tendens til at komme frem sig på et tidstpunkt.

TV Avisen fredag 20-02-04: Holocaustbenægter til Danmark
TV Avisen fredag 20-02-04 Kl 21:00 Holocaustbenægter i Danmark
Reimer Bo og Panik i Fjernsynet fortæller lidt mere om Reimer Bo's journalistiske metoder.

Lørdag 21-02-04 TV2 Nyhederne:
havde et lidt mere sobert indslag:

David Irving kom til orde og fik nogle sekunders taletid, hvor han fik lov til at forklare en smule om sin synspunter.

Under overskriften: Udryddelses-benægter aflyser møde, fortæller Michael Kamber fra TV2, på en noget mere afdæmpet vis, om Irvings baggrund:

Den omstridte britiske historike,r David Irving, måtte aflyse sit fordrag på en restaurant i København.

Mødet skulle være holdt på en restaurant i København - men indehaveren aflyste i sidste øjeblik.

Holocaust-benægter i København
Irving benægter især, at der skulle være historiske beviser for de omfattende jødedrab i den berygtede koncentrationslejr Auschwitz. Det officielle dødstal lyder på 1 million. Kredsen omkring Irving forsøger at finde et nyt mødested i morgen. Læs på TV2

Et link fra denne artikel fører videre til denne side, noget mere forsigtigt end det skete på Danmarks Radio, men alligevel under den misvisende overskrift: Holocaust-benægter i København

Igen får venstreekstremisterne spalteplads til at fremstille sig selv som "uskyldige forargede borgere".

Dog må man sige, at der er en verden til forskel på dette indslag og DRs hysteriske propaganda.

Ja tak, men kasteskytset er blevet kastet, og der er mange, der kender venstreekstremistiske metoder, med vold, stenkast, trusler, intimidation.
Møder er blevet forstyrret, borgeres grundlovssikrede, demokratiske rettigheder trådt under fode.

Det er dog utroligt, at nogle folk, derunder mange i de toneangivende medier, faktisk direkte understøtter disse, helt klart ulovlige aktioner.

Voldelig venstrefløjsfascisme er helt legitim, mens en politisk ukorrekt historiedebat, der foregår fredeligt og fuld lovligt, gerne må forstyrres.

Gad vide, hvor mange af de offentlig betalte pinger, der ville bekræfte deres enighed i det, der står i ovenstående sætning. Men alligevel er det det, der sker.

Behøver vi huske på, hvordan nazisternes vej til magten i Tyskland begyndte?
Det var venstreorienterede, voldelige ballademagere, der fik folk til at synes godt om de brune stormtropper.

Findes der ikke en balance i retfærdigheden, og som minimum en sikring af, at vigtige love bliver overholdt; navnlig dem der har med demokratiske rettigheder, forsamlingsfrihed eller meningsytring at gøre, da vil det kun resultere i, at en ny form for uretfærdighed vil afløse den gamle. Man kan kalde det en slags naturlov.

Ikke noget mirakel, som får stadig flere unge mennesker til at vifte med hagekorsflag; når de oplever sammensværgelsen mellem medier, magthavere og venstreorienterede bøller.

Ekstremisme avler ekstremisme.

21-02-04 DR TV Avisen kl. 18:30:

Tilfredsheden over en lidt mere afdæmpet fremstilling af sagen forsvandt hurtigt ved DR's TV-avis, hvor vi hørte den gamle gejle historie én gang til.

Erik Jensen fra den
venstrekstremistiske
gruppe Demos

Man havde inviteret Erik Jensen fra den stalinistiske forening Demos... Se indslaget her (sæt hak ved indslaget på menuen)

Erik Jensen var da en køn én at invitere som moralens vogter!
Foreningen Demos stod i tæt forbindelse med Blekingegadebanden, men i DR synes man åbenbart bedre om voldelige ekstremister og politimordere med de rigtige venstreorienterede meninger, end om en fredelig mand med "forkerte meninger". Tillykke DR!

Der er åbenbart ingen grænser for, hvem I vil alliere jer med, når det gælder forebyggelse af "farlige historie diskussioner".

Læs mere om Demos og foreningens forbindelse til Blekingegadebanden; hold musen over Erik Jensens billede.

21-02-04 TV2 Nyhederne kl. 19:00 se video

21-02-04 DR Fiasko for David Irving se video

Også her gik man ret traditionelt til værks, skønt Irving fik et par ord igen.
Man er åbenbart så bange for denne mands overnaturlige veltalendhed, at "børnehavelederne" (journalister og redaktører) frygter for befolkningens ubefæstede sjæle, der kunne risikere at blive smittede med en farlig sygdom.

Stedet har været udsat for trusler.
Det er ikke nyt for mig

Noget, der er værre end narkotika og lige så fristende som pædofili.

Til en "forandring" havde man også inviteret tågehornet Uffe Østergaard, der får mere i løn og flere medarbejdere, jo flere folkemord han kan henvise til.

Uffe Østergaards "Center for holocauststudier".
Det lyder tilforladeligt, lige som en slags "forskningsenhed". Man skulle tro, at man her ville være interesseret i at undersøge de nærmere omstændigheder omkring nazisternes ugerninger. Men navnet "studier" er fuldstændig misvisende.

Dette center bedriver propagandavirksomhed med ganske særlige formål. Dette har regeringen da også erkendt, og derfor er der blevet skåret kraftigt i bevillingerne.

Uffe Østergaard - Center for EU, historievorvridning og
multikulturel propaganda

Sagt af filosoffen Mihail Larsen: "Uffe Østergaards holocaust center: En dækorganisation for israelske interesser."

Uffe Østergaard er "professor". Hvorfor står professor i anførselstegn? Ja, Uffe Østergaard er en såkaldt "Jean Monnet professor".
Det er en titel, som EU burokraterne har opfundet til at udsmykke deres trofaste tjenere med. De, der arbejder for mere EU, integration, globalisering, indvandring, afskaffelse af nationale særpræg osv.

"Hvis jeg skulle begynde forfra med at udtænke konstruktionen af det europæiske fællesskab, så ville jeg begynde med kulturen". Denne lille sætning af Jean Monnet afslører, at unionen, af selve sin grundlægger, var tænkt som et revolutionært og totalitært projekt. Monnet forudsætter simpelthen, at hans projekt skaber det tilstrækkelige magtgrundlag for hans styring af kulturen. Monnet & Co. har lært lektien - af Sovjet. Kilde

Steen Vedstesen, i artiklen "Den franske frygt": En "Jean Monnet-professor", er betalt af EU for at skrive historien om efter visionen om det forenede Europa.

Irving: Det er mudderkastning. Når de ikke kan ramme mig på det jeg skriver, så siger de: "Irving har forbindelse til BNP".
Men jeg har intet at gøre med BNP, som er Englands nationalistiske parti.
De siger: "Irving er fascist". Det er jeg ikke.

Ja, der er langt til freden.

Når de ikke kan ramme mig på
det jeg skriver..

Lige så snart nazismens fare var besværget og sovjetkommunismen brudt sammen, kom der rigtig fart på det nye totalitære projekt: EU.

Efter Sovjets sammenbrud var det ikke længere nødvendigt at fastholde Vestens rolle som modpol til totalitarismen og meningsundertrykkelse.

Nu arbejder globaliserings- liberalisterne fint sammen med socialisterne om at undertrykke deres egne befolkninger i stadig stigende grad.

Stadig mere lovgivning skal undertrykke de, man i Sovjetkommunismens levetid kaldte for "dissidenter", og tankefriheden.

Alexander Solzhenitsyn før kommunismens fald, en af Vesten ombejlet russisk dissident, der bl.a. modtog en Nobelpris, skrev en bog om jødernes rolle i det kommunistiske system.
Herefter var det småt med laurbærrene til dissidenten, og man sørgede for, at han bog aldrig kom ud på andre sprog end russisk.

I EU regi er man i gang med at indføre lige nøjagtigt de tilstande, som man kritiserede Sovjet for, en gang for ikke længe siden.

Prodi vil forbyde spørgsmålstegn ved historieskrivning

What did you learn
in school today?
klik billedet

EU-Kommissionens formand Romano Prodi opfordrer EU-landene til at vedtage en fælles lov mod racisme og fremmedhad. Opfordringen blev fremsat på en antisemitisme-konference i Bruxelles i går. Loven skal gøre det ulovligt at foretage antisemitiske angreb og benægte nazisternes jødeudryddelse.

Hvad er "antisemitiske angreb"?
Overfald og stenkast, terror og trusler?
Det er vel forbudt i forvejen?

Hvorfor skal jøderne have særlige love?

Hvorfor skal det ikke være tilladt at kritisere jøder, Jødedommen, jødisk religion, jødisk kultur osv. på lige fod med alle andre?

Tror Prodi og EU systemet nu også på, at "jøderne er det udvalgte folk"?

Andre artikler:

Freud - Psykoanalysen som jødisk kampmiddel
Det Jødiske Århundrede om prof. Kevin Macdonalds bog "The Culture of Critique"
Holocaust Som Mentalt Paradigme Jøden Henry Makow om jødisk strategi
Ungarns præsident nægter at underskrive lov der forbyder kritik af jøder
Martin Hohmann - Antisemitisk tale CDU politikerens bramfri tale skabte stor opstandelse i Tyskland
Søren Krarup - Antisemitisme 14-01-04 Arne Melchior truede Krarup med sagsanlæg.
Auschwitzdag - Anne Frank Statsbetalt historieforvanskning
Deadline 29-02-04 Connie Hedegaard / Cecilie Stokholm Banke - antisemitisme
Deadline 04-03-04. Martin Breum Uffe Østergaard / Jørgen Flindt Pedersen - antisemitisme
Deadline - Pittelkow Nogle gange tager man fejl
Deadline - Opspind, at medierne er jødisk domineret?
DR Udefra: Konspirationsteorier
Talmud citater
Skal jødiske journalister være subjektive?
Flere hits fra den politisk korrekte sangbog (David Irving - New Zealand affæren)

På engelsk:
Argumenter mod revisionistiske påstande (Holocaust Denial & The Big Lie)
Argumenter for revisionistiske påstande (Holocaust: Belief and Facts)

Mosaisk Upps forside

Jean Monnet, Holokaust. Holocaustbenægter Folkedrab, etnisk udrensning. I Politiken populistisk journalistik. Anne Jessen fra Anti-Racistisk Netværk, Hvorfor løgne og myte om Holocaustbenægter David Irving, david, Irvin, Anden Verdenskrig over saglighed Politiken og Lea Korsgaard? Gas eller gas? gassede man virkelig folk i Auschwitz Politiken har i mange år været en jødisk bastion, tidligere styret af den zionistiske israelske statsborger Herbert Pundik, Holokaust er korn på multikulturens propaganda mølle. Antisemitisme et taknemmeligt emne til at slå modstandere om ørene med. Politiken lader ikke en lejlighed forsømt. Eva Bøggild og Jacques Blum kan altid få spalteplads. Lea Korsgaard Korsgård, eller en anden yngre journalist sættes til at skrive en historie som passer i Pundik / Seidenfaden / Torben Jørgensen universet. Holocaustbenægter /Holocaust benægter. Det er nemt at styre unge journalister som Lea Korsgaard / Korsgård. Holocaust / Holokaust bliver misbrugt i politisk Politiken holocaustbenægter manipulation. Torben Jørgensen, og Eva Bøggild. Politiken den venstreorienterede (Anne Jessen Anti-Racistisk Netværk ?) sprøjte med de høje moralske standarder må gerne lyve forsimple og moralisere. Man lever af indtægternerne fra Danmarks største populistiske alfons Ekstra Bladet (betal her for at se mere af Tina) styret af Hans Engell Chefredaktør der blev hentet med det formål at indføre politisk korrekte tilstande. Holocaustbenægter et ord der i langt de fleste tilfælde bliver misbrugt!