|
Af Henry Makow Ph.D.
27. maj, 2003
 Kevin MacDonalds bog
„The Culture of Critique“ (2002) fremstiller det 20e
århundrede som et jødisk århundrede. For hundrede år siden
var jøderne et fattigdomsramt folk, der hovedsagelig boede
i Østeuropa, omgivet af fjendtligt indstillede befolkninger.
I dag er Israel fast etableret i Mellemøsten, og jøderne er
blevet den mest velhavende og mægtige élite i USA og andre
vestlige samfund.
Mere betydningsfuldt er det ifølge MacDonald, at den vestlige
verden er blevet judaiceret. Jødiske værdier og attituder
udgør nu Vestens kultur. På grund af den dybt forankrede fjendtlighed
over for traditionel vestlig (kristelig) kultur, har man fået
Vestens oprindelige befolkninger „til at føle en dyb skam over deres
egen historie, hvilket er et sikkert forspil til dette samfunds
undergang som kultur såvel som folk“. (lxix)
Mere specifikt promoverer jødiske organisationer strategier
og ideologier, der sigter på at underminere kulturel sammenhæng,
mens de selv praktiserer det modsatte. Mens de er fortalere
for multikulturalisme og internationalisme i Vesten, insisterer
de selv på, at Israel forbliver en raceren national enklave,
forbeholdt jøder.
„Den nuværende immigrationspolitik sætter, i evolutionær forstand, USA og andre vestlige
samfund på et spor, som ingen andre
nationer i verden følger.
„Læg mærke til, at amerikanske jøder ingen interesse har i
at foreslå, at immigration til Israel skal være tilsvarende
multietnisk, eller skal true jødernes hegemoni.“ (323)
DET NATIONALE AFVIKLINGSPARTI
MacDonald siger, at antisemitisme, i Weimar-republikkens Tyskland,
var baseret på en opfattelse af, at: „Jødisk kritisk analyse
af det ikke-jødiske samfund havde til formål at opløse de
forenende bånd inden for samfundet.“ En akademiker henviste
til jøderne som „det klassiske nationale afviklingsparti“
("the classic party of national decomposition.")
MacDonald postulerer, at jøder føler sig mere sikre i samfund
uden nationale særpræg. Jeg tror, der kan siges mere om det.
Nedbrydningen af samfundet til isolerede individer er også
dagsordenen for „den nye verdensorden“, som sigter på at fjerne
enhver samlet modstand. Spørgsmålet melder sig: er den nye
verdensorden et jødisk fænomen? Eller er jødiske intellektuelle
både de jødiske og ikke-jødiske finansiele bagmænds nyttige
idioter?
MacDonald belyser, hvordan jødiske intellektuelle bevægelser,
anført af autoritative personer, overtog det moderne intellektuelle
liv. Han diskuterer Boaz i antropologien, Adorno (rigtige navn
Theodor Wiesengrund)
i sociologien,
Freud i psykiatrien og Derrida i filosofien.
„Frankfurterskolen“, f.eks., var en „marxistisk jødisk bevægelse“
finanseret af den jødiske millionær Felix Weil. Theodore Adornos
indflydelsesrige bog "Den autoritære personlighed"
(1950) blev faktisk sponsoreret af Den Amerikanske Jødiske
Komité. Bogen forbandt fordomme om seksuel undertrykkelse med kristendommen,
og portrætterede ikke-jødiske gruppemanifestationer (herunder
den kristne religion, patriotisme og familie) som tegn
på psykisk forstyrrelse. (162)
Social desintegration fører til psykologisk forvirring. Samfundet
har accepteret Adornos synspunkt om, at der ikke findes nogen
objektiv standard for sandhed, ingen fælles realitet. Alle
er isolerede og forskellige. Adorno modsatte sig ethvert forsøg
på „at udstyre verden med nogen former for universalitet,
objektivitet eller totalitet, med nogen form for organiserende
principper, der kunne homogenisere samfundet…“ (164)
Denne form for post-modernistisk filosofi har lammet den
vestlige kultur. Den vestlige civilisation er bygget på grundsætningen om,
at sandhed er spirituel, universel og kan (er)kendes.
Universiteter nu om stunder har opgivet at forfølge sandheden
og er viet til Bolshevist-lignende social manipulation og
indoktrinering. En humanistisk uddannelse er i dag ikke kun
spild af tid, men direkte giftig. Langt fra at være bærere
af vestlig tradition, er universiteterne dens banemænd, med
regeringernes stiltiende accept.
EN SJÆLDEN UNDTAGELSE
Kevin MacDonald, psykologi-professor ved California State
University, er en sjælden undtagelse. Hans modige og uundværlige
bog afslører de underminerende kræfter i vores tid.
Han er en lavmælt person, der omgås sine emner med videnskabelig
afstand og kommer ind på et væld af detaljer. Vidste du f.eks.,
at hvide ikke-jøder er den mest underrepræsenterede gruppe
på Harvard? De udgør ca. 25 % af det samlede antal studenter.
Asiater og jøder til gengæld, der samlet kun udgør 5% af USA’s
befolkning optager 50% af pladserne på Harvard.
De Forenede Stater er godt på vej til at blive domineret
af en asiatisk, teknokratisk élite, og en jødisk business-,
erhvervsmæssig-, og medie ditto.“ siger MacDonald.
Han behandler på detaljeret vis den jødiske rolle ved støtten
til kommunisme, ikke- europæisk immigration og NAACP (indflydelsesrig
sort borgerrettigheds kamporganisation). Han dokumenterer
det kvælertag, jøderne har på USA’s kulturelle liv og viser,
hvordan det bliver udnyttet til at forme amerikanske holdninger.
Tag f.eks. „All in the Family“ (Også „Family Guy“
amerikansk underholdningsserie, der har kørt i over 30 år). Den
portrætterer ikke kun den europæiske (hvide) arbejderklasse
som dum og racistisk, den omtaler jødiske temaer meget positivt.
Ved slutningen af 12 års-episoden har selv ærkefjende Archie
Bunker opfostret et jødisk barn i sit hus, er blevet venner
med en sort jøde, (implicerer, at Judaisme ikke indeholder nogen
etniske fordomme), er gået sammen om forretninger med en jødisk
partner, er blevet medlem af en synagoge, rost sin ven ved
en jødisk begravelse [etc.].... Jødiske ritualer bliver fremstillet
som „ behagelige og ædle“.. Der er aldrig en rationel forklaring
på antisemitisme. Den bliver fremstillet som et absolut irrationelt
onde, der skal bekæmpes, hvor end den viser sig. (lviii)
På den anden side bliver kristendommen i film typisk fremstillet
som ond, og kristne bliver endda skildret som psykopater.
MacDonald citerer den konservative jødiske kritiker, Michael
Medved, som beklager sig over, at det var ham umuligt at finde
én film, lavet efter 1975, hvor kristendommen blev portrætteret
i et positivt lys. (lix)
JØDISK – KRISTEN RIVALISEREN
MacDonald ser antisemitisme som en legitim interessekonflikt.
Jødiske organisationer derimod dæmoniserer enhver, der har
den dumdristighed at omtale den jødiske magt. De undertrykker
det faktum, at jødisk-kristen rivaliseren har meget dybe rødder
i Vestens samfund.
Efter min opfattelse kan denne rivalisering koges ned til det
faktum, at de jødiske farisæere afviste Jesus’ budskab om universel
kærlighed og broderskab. Lige siden har jøderne været socialt
og metafysisk udenforstående, men dog i besiddelse af nogle fantastiske
kræfter, når det drejer sig om selvretfærdiggørelse. Vi er
blevet brugt som nyttige idioter, der har været udnyttet af
verdslige magtudøvere, som har haft til formål at ødelægge
den kristne civilisation. Det 20e århundredes „modernistiske“
trend skal ses i dette lys.
Som jeg allerede har sagt andetsteds, er Judaisme mere en
racemæssig overbevisning end en religion. Jøderne bliver forholdt,
at vi har en forpligtigelse til at skabe lighed og social
retfærdighed. I virkeligheden bliver vi udnyttet af pengemænd
til at bygge en totalitær verdensorden. De økonomiske bagmænd
holder os socialistiske idealer for næsen som lokkemad til
at overføre mere magt til regeringen, som de kontrollerer.
Naturligvis er ikke alle jøder den nye verdensordens soldater.
De fleste nyttige idioter er ikke-jøder. Racisme har ikke
noget med denne debat at gøre. Men jeg tror, at jøderne generelt
har spillet en stor rolle i modernismen. Et fyrtårn for menneskeheden
har vi ikke været. Selv bedraget, har vi bedraget andre, tilvejebragt
social dysfunktion og social undertrykkelse.
Vores rolle i kommunismen er en skændsel. Israel er en
grund til at skamme os. Jøderne skal finde ud af, hvem vi virkelig
er, og hvad vi i virkeligheden burde arbejde for.
Vi kan begynde med at læse "The Culture of Critique"
og de andre bøger i MacDonald’s trilogi om Judaisme som evolutionær
strategi, "A People that Shall Dwell Alone"
(1994) og "Separation and it's Discontents"
(1998). MacDonald’s forlægger sendte "The Culture of Critique“
til 40 jødiske aviser/blade og fik ikke én eneste anmeldelse
ud af det. Der har heller ikke været nogen 'mainstream' offentlig
omtale, hvilket bekræfter hans teori og er et bevis for vores
egen indkapsling.
MacDonald foreslår ingen kur. Men for at bekæmpe „Den Nye
Verdensorden“ skal de vestlige nationer gå tilbage til deres
kristne og nationale rødder. De samfundsbærende grupper burde
igen forsvare deres værdier og traditioner som det, der holder
sammen på samfundet. Minoriteter skal hilses velkomne, men
skal ikke gives lov til af forme samfundet efter deres egen
model.
Ved vores fødsel bliver vi kastet ud i et drama, der allerede
er i gang. Vi kan fornemme, at der er noget grueligt galt,
uden at kunne definere det, Vi befinder os rent faktisk i
et fremskredet stadium af en langvarig sammensværgelse, der
har til formål at smadre den vestlige civilisation. Det 20e
århundredes „Modernisme“ var et fupnummer, beregnet til at
fjerne mennesker fra deres familiemæssige, kulturelle og religiøse
identitet, inden de skulle slavebindes i en moderne middelalder.
De vestlige samfund skal vende tilbage til deres kristne og
nationale rødder, eller dette drama vil ende forkert.
Jeg henviser til en online
udgave af en anmeldelse af „The Culture of Critique“
der skal læses. (Jeg støtter ikke denne webside generelt.)
The Culture of Critique kan bestilles ved gsgbooks@mindspring.com
Den originale artikel kan findes her: http://www.savethemales.ca/000164.html
Her slutter Henry Makows artikel.
Læs også:
Dansk oversættelse af del af kap4 om Freud og psykoanalysen og flere links om Kevin MacDonald.
Upps forside >>
Articles >>
Debattråd om Kevin MacDonalds bog på The Original Dissident >>
Den jødisk socialistiske forbindelse fra et modsat perspektiv der udelader nogle "detaljer" i historien>>
Mere info:
Publikationer om Judaisme af Kevin MacDonald (med links til sammenfatninger og uddrag af anmeldelser):
(Nogle af bøgerne kan købes trykt eller billigt som elektronisk udgave; klik køb eller besøg Kevin MacDonalds hjemmeside)
Professor Kevin MacDonalds hjemmeside: http://www.csulb.edu/~kmacd
Information til befolkningen om jødisk indflydelse i samfundet. Vi er ikke antisemitter men stærkt kritisk overfor en utrolig stor indflydelse som en meget lille gruppe har i verden og i Danmark. Den jødiske indflydelse befinder sig på alle samfundsplaner, men især i medierne. Jøderne burde være synlig som andre interessegrupper, og ikke udøve deres virke skjult med tidligere tiders overgreb som undskyldning for ikke at stå frem.Her finder du information om jøder og jødedommens strategier, jøders indflydelse i verden.information, tænk, kritisk, jøder, jøde, jødisk, antisemit, antisemitisme, danske jøder, danmark, holocaust, holocaustuddannelse, holocaust-uddannelse, folkedrab, genocide, uffe østergaard, denmark, dansk, information, tænk, kritisk, jøder, jøde, jødisk, antisemit, antisemitisme, danske jøder, danmark, holocaust, holocaustuddannelse, holocaust-uddannelse, folkedrab, genocide, uffe østergaard, denmark, dansk, information, tænk, kritisk, jøder, jøde, jødisk, antisemit, antisemitisme, danske jøder, danmark, holocaust, holocaustuddannelse, holocaust-uddannelse, folkedrab, genocide, uffe østergaard, denmark, dansk, information, tænk, kritisk, jøder, jøde, jødisk, antisemit, antisemitisme, danske jøder, danmark, holocaust, holocaustuddannelse, holocaust-uddannelse, folkedrab, genocide, uffe østergaard, denmark, dansk, information, tænk, kritisk, jøder, jøde, jødisk, antisemit, antisemitisme, danske jøder, danmark, holocaust, holocaustuddannelse, holocaust-uddannelse, folkedrab, genocide, uffe østergaard, denmark, dansk, information, tænk, kritisk
|
