I dag, 30. april 2004, kunne vi læse i Jyllands-Postens Kultursektion, at Ralf Pittelkow ikke er jøde. jp.dk/kultur/advsog/artikel:aid=2393720/
Han udtaler til JPs Anders Raahauge:
»Min mor, som ikke var jøde, så udpræget jødisk ud, og min far fik at vide, at det var vanvittigt, han var kæreste med "en jøde", som han tilmed giftede sig med.«
Martin Krasnik & Ralf Pittelkow
Ralf Pittelkow er kommentator ved Jyllands- Posten og aktuel med bogen "Forsvar for Nationalstaten"
Martin Krasnik. Studievært
Martin Krasnik, cand.scient. pol., studievært på DR Deadline, tidligere journalist på Weekendavisen. Han må her i 2004 være omkring 32 år gammel. 
Det tager tid at lure Martin Krasnik. Hans politiske ståsted og overbevisning er ikke lige så gennemskuelige som f.eks. Connie Hedegaards. Krasnik kritiseres af ekstreme zionister for at være "mod sit eget folk", og af revisionister for at smæde den kristne tro og for at have et løst forhold til sandheden.
Dog kan man sige om Martin Krasnik, at han har en tæt forbindelse til sin jødiske identitet. Han har beskæftiget sig en hel del med Israel-Palæstina konflikten, og har åbenbart et indgående kendskab til det hebraiske sprog.
Efter min vurdering hælder han til det neokonservative og mener, at vi helst skal følge USA/ Israel-alliancen. Han tager afstand fra Ariel Sharons politik, men det er svært at afgøre, om det skyldes taktiske (den-køber- resten-af-verden-ikke) eller moralske overvejelser.
David Rehling - Information (2001)
En "god kristen" (som han selv siger).
En opportunist, født i Dragør i 1949. Har kandideret for Det Radikale Venstre og været formand for Danmarks Naturfredningsforening.
Lars Hedegaard havde følgende, lidet rosende kommentar om denne mandsling. (mus over)
Rehling er en distance-blænder, der på en måde minder mig en del om Adam Holm fra Politiken. Det samme anmassende kropssprog, den påtrængende stemme, og en overdreven mimik. Om den skurrende sandpapirsstemme skyldes en sygdom, er svært at afgøre. |
|
|
|
Onsdag den 28. april 2004 (Deadline 22:30)
Deadline 28. april 2004 - Klik her for at se udsendelsen i Windows Media Player
Ralf Pittelkow. Forsvar for Nationalstaten
Deadline 22:30 Martin Krasnik er studievært. Krasnik er en by i Polen, hvor man efter sigende skulle have brolagt en sidegade med jødiske gravsten..
Ralf Pittelkow
Politisk kommentator ved Jyllands-Posten fhv. politisk rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen. Gift med den fhv. socialdemokratiske indenrigsminister Karen Jespersen. Det jødiske udseende bedrager. Han er sønderjyde af tysk afstamning. |
| |
Pauseneger DR
Undskyld det lidt upassende udtryk, men jeg ved ikke hvad den unge mand hedder. Jeg har bare sat ham ind for at sætte lidt kulør på disse fisbleggule sider. Er det mon med samme begrundelse, DR bruger ham? I øvrigt er manden ikke neger, men sandsynligvis tamil, pakistaner, inder eller lignende. |
Pittelkow er sønderjyde. Hans forældre tilhørte det tyske mindretal men valgte at blive danske. Hans mor så meget jødisk ud, uden dog at være det.
Det jødiske udseende, som Pittelkow må have arvet efter moderen, og navnet, der godt kunne lyde østeuropæisk / jødisk, må være grunden til, at mange, heriblandt jeg selv havde troet, at Ralf Pittelkow var jøde. Det er han ikke.
Hans tilstedeværelse i dansk politik og medier, kan således ikke bruges til at illustrere den påståede jødiske dominans i medierne.
Ralf Pittelkow er med tiden blevet en stadig mere sympatisk mand, set fra en nationalistisk (national om man vil) synsvinkel.
Jeg er dog ikke helt enig med Pittelkows påstand om, at det er helt ligegyldigt, hvor man stammer fra, for at kunne kalde sig dansker. Men hans forsvar for nationalstaten er sympatisk, selv om han er EU- og globaliseringstilhænger. Hvad det sidste så end skal dække over.
Pittelkow gjorde meget ud af at bedyre, at der var stor forskel på det "forsvar for nationalstaten" han selv står for, og Søren Krarup og Jesper Langballes synspunkter.
* * * * * * *
Også David Rehling havde vi regnet for at have jødiske aner, men også her har vi ved nærmere undersøgelse ikke kunnet finde belæg for det.
Således begiver vi os lidt udenfor temaet »Jøder i de Danske medier«, i hvert fald hvis vi holder os strikst til flertalsformen.
Da vi alligevel synes, at begge interview er interessante, foruden at det selvfølgelig også er relevant at oplyse om de fejlbedømmelser vi har begået.
Vi benytter lejligheden til at snakke lidt om Martin. Jeg går ud fra vi godt må kalde ham Martin. Efter trofast at have fulgt næsten hver Deadline-udsendelse, føles det jo lidt, som om man kender ham.
Især når man har hans hoved på skærmen i det dobbelte af naturlig størrelse og på to meters afstand. Det er godt, at Martin, men især Connie, ikke kan høre, hvad jeg nogen gange råber til dem. Eller kan de? Jeg har aldrig rigtig fundet ud af, hvad der befinder sig bag den lille hullede plade i fronten af mit TV apparat..
Ja, jeg synes, jeg kender dem så godt efterhånden, at jeg næsten ville være ked af det, hvis de tog min omtale af dem alt for ilde op. Ingen ved bedre end jeg, at vi alle sammen er mennesker på godt og ondt, og at der sjældent ligger direkte ond vilje bag den måde, mennesker udfolder sig på. Det gør jeg således heller ikke. Jeg mener bare, for at gentage noget, jeg har sagt før, at det er legitimt at sætte fokus på en gruppe som jøderne, på medierne og den politiske og økonomiske magt. Især når et medie som DR selv snakker meget om at radiofoniens ansatte skal afspejle samfundets etniske sammensætning, og forsøger at implementere dette forehavende.
Der kan også være diskussion om, i hvilket omfang man kan karakterisere jøderne i Danmark som en etnisk gruppe. Der findes mange og lange forklaringer på, hvordan dette kan defineres. Der er også den omstændighed, at en del ikke-jøder er begyndt at optage jødiske træk i deres opførsel; den mærkværdige omstændighed, at næsten 90 % af den amerikanske befolkning er omskåret, tendensen til, at man gestikulerer mere, end man gjorde før i tiden, og bruger en emotionelt præget, eller blot overdrevet mimik. Adskillige psykologiske eller sociolologiske træk, der kunne stemme overens med det billede, man selv måtte have af jødedommen i alle dens variationer.
Nu går vi lige nogle år tilbage til Deadline 26. maj 2001 Se udsendelsen, klik her (Real Player)
| 
David Rehling, Connie Hedegaard, Ralf Pittelkow
|
Connie Hedegaard er studievært
Hun har hun inviteret David Rehling og Ralf Pittelkow. Begge er politiske kommentatorer; David Rehling på dagbladet Information, og Ralf Pittelkow på Jyllands-Posten.
At den dygtige og velformulerede Pittelkow, der helt klart kan bruge indersiden af hovedet, har fået denne stilling, kan vel ikke undre, men at tågehornet David Rehling har fået dette hverv kan få mig til at spørge, hvad der mon ligger bag denne udnævnelse.
|
Joseph Pulizer,
Ungarsk jøde, født den 10. april 1847. Indstiftede Pulizer prisen i 1911.
Jødernes mediemagt er ikke noget af nyere dato, men har eksisteret i meget lang tid.
Pulitzer var en af de første, der benyttede sig af sensationelle overskrifter og brug af meget billedmateriale, og fik stor succes med det. Var også indblandet i politik, nemlig den Anglo-Spanske krig.
|
Denne mand er helt klart ikke kandidat til Pulitzerprisen.
Rehling forsvarede på en meget frastødende, men populistisk, politisk korrekt måde muslimske ekstremisters (bl.a. Mona Sheik) optagelse i det danske politiske liv, navnlig i det anti-danske parti Det Radikale Venstre.
Man skal faktisk høre det, før man tror det. Tag lige og hør nogle minutter af denne afslørende udsendelse og bliv dårlig. klik her
På en anmassende, jovial måde, læner han sig ind over bordet og siger til Pittelkow: "Vi er vel gode kristne mennesker begge to".
Pittelkow, der sandsynligvis er ateist, nedlod sig ikke til at svare.
|
|
Jødiske væremåder
I nogle årtier var den heftige gestikuleren, der nu synes at have fundet indpas i brede kredse, et særligt jødisk kendetegn, i hvert fald på disse breddegrader.
Det må være noget, man lærer eleverne på diverse kommunikationskurser, og sikkert også på journalisthøjskolen, nu om stunder.
Det kunne være et af tegnene på, at judaiske væremåder infiltrerer og præger vores nordiske kultur.
I en del tilfælde virker det dog komisk, når alle tre deltagere i en debat forsøger sig med noget, der kunne ligne døvesprog, og oven i købet ser ud til at gøre det om kap.
Mens nogle enkelte håndbevægelser kan være med til at understrege eller betone et sprogligt udtryk, ser den overdrevne gestikuleren, ind i mellem, lidt ufrivilligt komisk ud, og minder mest om en købslåen på en orientalsk markedsplads. Det afleder opmærksomheden i stedet for at skærpe den.
Men det er måske det, der er meningen?
Mimik
Det er også kommet på mode at vride ansigtet i bestandigt skiftende grimasser, en for nordiske mennesker unaturlig overdreven mimik, der lige som den overdrevne gestikuleren, åbenbart har til formål at hjælpe til med at "sælge varen". På mig virker denne overdrevne mimik, der ofte antager en emotionel og forførende karakter, anmassende og uden relevans for en intellektuel meningsudveksling.
Jeg foretrækker at få mine nyheder serveret på en emotionelt neutral måde, og afskyr at blive påduttet studieværtens (det, der i tidligere tider hed en "nyhedsoplæser") følelsesliv. (Trine Sick, Susanne Utzon, Connie Hedegaard osv. I sagens natur er det mest kvinder.)
Prøv at lægge mærke til de tydelige forskelle, der er mellem de forskellige studieværter og nyhedsoplæsere, samt deres gæster.
Og glem alt om store næser.... |
Assimilering, assimilation, integration har været debatteret i indvandringsdebatten. Ofte er jøderne fremhævet som et lysende og håbgivende eksempel.
Mig undrer det mere, at et forbavsende stort antal jøder (men ikke alle) stadigvæk udtrykker tydeligt genkendelige særpræg i stemme, tale, mimik, og kropsbevægelser osv. Jeg kan lige hurtigt nævne Koplev, Blüdnikov, Adam Holm, Herbert Pundik og musikeren Peter Bastian som nogle af de mest indlysende eksempler.
Det er faktisk utroligt, de har kunnet bevare så meget særpræg efter flere hundrede års ophold midt i den europæiske kultur, og genetisk set blandet varierende fra en meget lille eller ingen til større genetisk tilknytning til de oprindelige jøder, mens rent jødisk blod vel nok er sjældent.
Man kunne vove den påstand, at den judaiske kerne (dem, som på en eller anden måde bevarer jødedommen) opsuger "kaukasisk gener" og bevarer sit særpræg, delvist uafhængig af arvemassen, selv om den for en del jøder spiller en stor rolle.
Ofte bliver de ydre etniske kendetegn hos jøder tydeligere med alderen.
Men problemet med at genkende det jødiske er kun opstået, fordi mange mennesker i dag ikke længere er klar over, hvem der er jøde, og hvem ikke, og kun kender nogle ganske få, hvor det er indlysende, at de må være jøder; f.eks. rabbinere.
Faktorer i den manglende etniske bevidshed hos hvide europæere og amerikanere, i modsætning til f.eks. jøderne, er indgående beskrevet af MacDonald, og det er en grundlæggende tese i hans bog, The Culture of Critique at det har været en del af den jødiske strategi at arbejde for at mindske gruppebevidsheden hos værtsfolkene mens de konserverede deres egen. Læs bl. a. afsnit om psykoanalysen.
Interessant teori: Hitler lærte gebærder og mimik af Jøde Erik Jan Hanussen (Herschel Steinschneider)
»Kroppsspråket, pausene, det intense i frieriet til tilhørernes laveste instinkter - ja selv Sieg Heil-hilsenen med armen lærte Adolf Hitler av en illusjonist og artist - som var jøde!« Jøden som lærte opp Hitler 
| Mere om jødiske særheder næste gang.... |
tilbage |
|
|
